Om (ikke) at have noget på hjerte – Sidsel & Lasse
Det perfekte jakkesæt

Om (ikke) at have noget på hjerte

Det er fedt, at have en blog. Når du har noget, du gerne vil ud med, kan bloggen være en platform, du kan få lov at skrive dine tanker, frustrationer, glæder, idéer og meninger ned på. Tilmed med den luksus, at du som blogger får mulighed for at diskutere og debattere tankerne med en håndfuld mennesker, der læser med. Det er i sandhed et privilegium! Selvfølgelig varierer det, hvor meget, man som blogger kan have på hjerte fra tid til anden. Men hvad så, når man ikke står og har noget særligt, man vil dele, eller nogle dybe tanker, der presser sig på? Det kan sætte en blogger i lidt af et dilemma, for læserne har jo en forventning om, at der ikke går flere uger eller måneder mellem hvert blogindlæg. Så hvad gør man så?

Jeg tror ikke, det kun er bloggere, der oplever denne problematik. Jeg tror, andre meningsdannere og offentlige personer, der gerne vil “holde sig relevante”, kan blive grebet af en mild panik, når de har gået tilstrækkeligt længe uden at have “ment noget om noget”. Hvilket jo ellers er helt legitimt – man kan jo ikke gå og have en holdning til alting hele tiden. Og da slet ikke en holdning, der skiller sig så væsentligt ud, at den kræver, at andre også skal lytte til den. Konsekvensen af dette kan være, at man som meningsdanner falder i holdningsfælden, der gør, at man konstant ytrer sin holdning om stor og småt, uanset om det er noget, man har forstand på eller ej. Eventuelt vælger man nogle kontroversielle standpunkter, man måske ikke står 100% inde for, men som gør, at man kan få taletid. På samme måde kan jeg som blogger komme til at føle, at jeg er nødt til at skrive et eller andet for at holde bloggen kørende. Men det er sjældent en følelse, der er specielt motiverende eller giver nogle særligt interessante indlæg.

Selvfølgelig er det helt fint, hvis man som blogger føler, man kan skrive et meningsfyldt indlæg hver dag. Det tror jeg dog efterhånden de færreste kan. I stedet for så at skrive noget for bare at skrive noget, synes jeg, man skal lade bloggen ligge, til man igen har noget på hjerte. Det er i hvert fald sådan, jeg selv har det. Måske har I lagt mærke til, at der ikke udkommer helt så mange indlæg på bloggen for tiden, som der plejer, og det er netop af den årsag, jeg har beskrevet ovenfor. Hvis man hele tiden skal holde sig relevant, bliver det hurtigt ligegyldigt. Så vil jeg hellere skrive noget, når jeg rent faktisk synes, jeg har noget relevant at byde ind med eller noget interessant, der kan inspirere. Det behøver jo slet ikke være den helt dybe omgang livsrefleksioner hver gang (i så fald kunne vi vist godt stoppe med By the way-indlæggene), men jeg har i hvert fald ikke lyst til at udgive et blogindlæg, fordi jeg føler, at jeg er tvunget til det.

Vores digitale samfund bombarderer os med informationer fra alle kanter hele tiden, som ingen af os rigtigt kan nå at forholde os til, før der er kommet noget nyt. Så derfor vil jeg hellere ha’, at du som læser skal forholde dig til noget sjovt/meningsfuldt/interessant/inspirerende fra min hånd én gang om ugen end noget ligegyldigt alle ugens syv dage.

Hvad tænker I om bloggere, influencers og meningsdannere? Sender vi for meget ligegyldigt ud i blogosfæren? Skal frekvensen sættes ned i bytte for mere gennemtænkt indhold?

4 kommentarer

  • Mette

    Hej Lasse, jeg tænker, at det er sjovt, som den følelse du beskriver tilsyneladende har ramt mange bloggere samtidigt…Mie Kirstine skriver om, at hverdagen er hverdagsagtig og at der ikke sker meget, Stonemuse synes pludselig blogging er kedeligt, og du skriver om ikke at have noget at sige…Måske er det bare november :-) Men jeg ville da gerne vide lidt om, hvad I tænker om udviklingen i Aarhus, synes I stadig Aarhus er Aarhus – med alle de københavnerkæder, der vælter ind og alle de hviiiide lejligheder, der efterhånden bokses op allevegne? Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Mette :) Det må være en større tendens i bloggerland, tror jeg! Det er da påfaldende, at flere bloggere og influencers har haft de tanker i hvert fald. Det er egentlig også lidt sjovt, for de fleste af os bloggere og influencers er jo egentlig bare ganske almindelige mennesker, og det har jo egentlig hele tiden været det, der har været “styrken” eller det interessante ved hele konceptet. Men nu bliver vi så selv ramt lidt af, at vi føler, vi er “for” normale.

      Ift. det med Aarhus, så synes jeg godt, man kan mærke, at det er en by i udvikling. Og det er selvfølgelig på godt og ondt. Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod, at der kommer andre koncepter til vores by – de seneste 6-8 år og især de seneste 1-2 år har niveaeuet på butikker, caféer og restauranter i Aarhus virkelig fået et løft, og det er jo godt. Det betyder så også, at andre må lukke, hvilket selvfølgelig er ærgerligt. Men jeg synes også, der har været virkelig mange middelmådige steder i Aarhus, som jeg nok ikke kommer til at savne ret meget. Ift. nye lejlighedsbyggerier, så har jeg det lidt ambivalent med det. Indbyggerantallet i Aarhus vokser, så selvfølgelig skal der ske et eller andet, så vi kan være flere her. Men jeg synes, det er meget svingende, hvor flot, pænt og hyggeligt, det nye byggeri er. Jeg håber, Aarhus først og fremmest kan blive udvidet i omkredsen frem for højden, så vi ikke ender med at ha’ en masse højhuse i bymidten. Det ville jeg synes, var ærgerligt.

      Det var mine 25 øre ;) Hvad tænker du selv om det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hej Lasse, jeg synes nu ikke, I er “for normale” – hvis der dermed menes kedelige eller almindelige. Det normale er nok også meget subjektivt, det som I finder normalt, finder jeg måske eksotisk.

      Angående udviklingen i Aarhus…Jeg er født i Aarhus og flyttede, efter udenbys og udenlands ophold, tilbage til byen i 1999. Der er da sket ting og sager siden. Jeg er enig i, at der er blevet luget ud i megen middelmådighed. Aarhusianerne måtte fx. tidligere lade sig spise af (helt konkret) med noget, der i bedste fald var på det jævne, i værste fald bare ikke pengene værd. Og god service i Aarhus før..jaaamen…For år tilbage fik jeg serveret en kop varm kakao ved åen..efter 45 min. ventetid…og så var fløden sur..tjeneren mente jeg kunne skrabe det af…haha..Flere steder serverede de tilsyneladende kun for vennerne…Det ville nok ikke ske i dag – der har bloggere også gjort en forskel med deres anmeldelser mv. TAK for det :-)

      Det nye byggeri er for meget, ALT for ens og for massivt. Jeg er helt enig i din vurdering af, at byen burde vokse “udad” i stedet for opad. Man burde fordele kulturtilbud og spisesteder og lignende bedre, så alt ikke koncentreres inden for Ringgaden. Så ville folk følge med…man vil gerne bo, hvor der sker lidt. Der mangler helhedstænkning, når det kommer til byudvikling i Aarhus.

      I kunne jo godt skrive lidt om de forskellige hoods i Aarhus. Jeg bor selv på Frederiksbjerg, som selvfølgelig er det bedste sted at bo i Aarhus ;-) Alle områder har gode historier.

      Det blev sgu en ordentlig smøre..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Mette :)

      Det er også lidt spøjst at snakke om, hvad der er normalt og ikke – det er nemlig en meget subjektiv ting, som du siger. Men nogle bloggere føler måske, at der ikke sker nok i deres liv til, at de for alvor har noget interessant at byde ind med.

      Haha, jeg kan godt nikke genkendende til dine opleveler med service og niveau i Aarhus, men det er heldigvis noget, der hører fortiden til! Og det er jo en skøn udvikling :) Enig med dine tanker om Aarhus’ byudvikling. Synes også der sker gode ting, men generelt bliver der bygget stort, højt og kedeligt. Tror de oplever de samme udfordringer i Kbh f.eks. Men ja, det er da en meget sjovt idé at skrive lidt om de forskellige nabolag i Aarhus! Tak for inspirationen og den lange smøre ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det perfekte jakkesæt