Andet – Sidsel & Lasse

8 ting, folk skal stoppe med på de sociale medier

Ja, dig!

Ja, vi kan åbenbart finde på ret mange irriterende ting som folk (og vi selv) egentlig godt må holde inde med på sociale medier. Som altid er det skrevet med et glimt i øjet, så hvis du synes, vi lyder indebrændte, så er vi det nok ikke i virkeligheden ;)

Ikke desto mindre synes vi, folk på sociale medier skal stoppe med at:

  • Efterlyse boliger, møbler m.v. på Linkedin. Skal vi så også til at poste vores CV og anbefalinger på Facebook og Boligportalen..? Og i forlængelse af dette: efterlyse boliger, jobs også så videre på vegne af sine voksne børn. Det skriger bare curling!
  • Have aliasser på socialer medier – er det ikke noget, der hører Arto-æraen til? Tinderella, KlausSnacky, MissFitness og hvad folk ellers kan finde på at kalde sig selv. Eller er tiden i virkeligheden inde til at bringe internet-aliasset tilbage? Måske i en mere 2019-agtig udgave á la “@MorTilKarla”, “@CBS_studerende_94” eller “@HobroKongen”?
  • Dele de der “opsamlingsvideoer” med billeder, som Facebook automatisk genererer, når du f.eks. har været Facebook-venner med en person i 5 år. Der er jo vitterligt ingen andre end dig og din ven, der gider se det. Hvis I da overhovedet selv gider det, når det kommer til stykket?
  • Afinstallere Snapchat uden at slette brugeren (her er Sidsel skyldig!). Man bliver tilsyneladende ikke så populær, når ens venner tror man ignorerer deres snaps, haha.
  • Puste sin jobbeskrivelse op på Instagram. Creative consultant, trend analyst, designer, content creator, digital artist (vel at mærke på samme profil) – listen kan blive meget lang efterhånden! Fair nok hvis du rent faktisk har uddannelsen eller erfaringen bag dig, men let’s face it: mange, der bruger de betegnelser, er bare ganske almindelige mennesker med en kameratelefon i hånden.
  • Dele “sygeselfies”, hvor man deler et billede af sit fjæs fra sygesengen i håb om “Ej, du ser da slet ikke syg men vildt godt ud”-kommentarer. Hvis du skal dele et ægte sygeselfie, skal du ligne pis.
  • Dele “erklæringer”, der angiveligt skulle sikre din retssikkerhed over for Facebook (som f.eks denne sag). Beklager, men det gør absolut ingen forskel!
  • Opsøge én, man har matchet med på Tinder, på Facebook eller Instagram. Nu har vi ikke ligefrem den store erfaring med Tinder (faktisk ingen), men hvorfor ikke bare få en aftale i hus gennem Tinders chat-funktion og så mødes i virkeligheden? Bliver kommunikationen bedre at at den foregår på et andet socialt medie?

Hvad har I at tilføjet til listen? ;)

(Læs også de øvrige indlæg i denne føljeton herherher og her.)

Status på influencer-land #3

Så synes jeg, det er ved at være tid til det tredje indlæg i min føljeton om influencer-land og hvad der sker i denne spændende verden, der lader til hele tiden at udvikle sig :) I kan læse de to første indlæg her: “Status på influencer-land” og “Status på influencer-land #2“.

Instagram

Jeg har lyst til at starte med Instagram, da det lige nu lader til at være det medie, der omtales mest og har mest “vind i sejlene” i influencer-land. Der er dog, efter min mening, også nogle kritikpunkter og problematikker, som er værd at snakke om. Nogle af problematikkerne prøver Instagram også selv at rette op på – f.eks. tester de lige nu et feed, hvor man ikke kan se antallet af likes – angiveligt for at få det til at handle mindre om antallet af likes og mere om selve indholdet. Virkelig god idé, synes jeg! Nå, men..

Jeg har sagt det før (f.eks. i de to foregående indlæg om influencer-land), og jeg mener stadig, at Instagram er en usikker platform at bygge sin karriere som influencer på, hvis det er det, man ønsker. Måske er det fedt lige nu, men jeg synes, der dukker flere og flere eksempler op på, at man måske skal tænke sig om en ekstra gang, før man gør sig afhængig af den platform. I hele sagen omkring den nu meget omtalte influencer-påskefrokost endte det med, at anonyme folk fra Jodel købte 30.000 falske følgere til Christina Barré og sidenhen Mette Marie Lei Lange som en slags hævn eller protest. Uanset hvad man synes om hele den sag og aktionen fra Jodel-folket, kan man konstatere, at det er overraskende nemt at købe falske følgere til andre på Instagram, hvilket kan være med til at ødelægge en influencers forretning. Selvfølgelig kan man fjerne de falske følgere igen med forskellige værktøjer, men det er ingen nem sag og det er meget bøvlet. Det synes jeg udstiller en svaghed i Instagram-platformen, som man bør tage højde for som influencer. Derudover har Instagram ved utallige lejligheder lukket forskellige profiler uden varsel og ofte uden nogen videre forklaring, hvilket blandt andre Amalie Have har fået at mærke ved mindst én lejlighed (hendes profil blev dog genoprettet senere hen). At Instagram uden videre kan lukke din profil uden at du kan gøre noget som helst burde egentlig få alle alarmklokker til at ringe. Tænk, hvis hele din indkomst afhang af en kanal, som andre bare kunne lukke fra den ene dag til den anden. Det er lidt af en risiko at løbe, synes jeg.

Jeg kan huske engang for ikke ret mange år siden, hvor alt omkring æstetikken på Instagram handlede om, at billederne i ens feed skulle se ens ud i forhold til farvetoner, komposition og generel rød tråd. Det var nøglen til at få mange følgere, eller sådan stod der i hvert fald i utallige “Sådan får du mange følgere på Instagram”-guides. Noget tyder dog på, at dette er ved at ændre sig, hvilket denne artikel blandt andet kommer ind på. Ifølge artiklen savner vi som brugere noget autentisk, ikke-generisk og mere personligt indhold på Instagram. Opstillede billeder foran en lyserød væg, poseringer på stranden, Insta-venlige madbilleder og et stramt og poleret Insta-feed kan være fortid inden længe. Personligt er jeg også ved at være lidt træt af de tendenser – det hele bliver lidt for kalkuleret, fortænkt og opstillet. Ikke at min egen profil nødvendigvis er udtryk for det modsatte, men jeg savner det mere umiddelbare og ikke-opstillede, der gjorde Instagram så populært til at starte med. Det er som om, “Insta”-delen af Instagram er forsvundet med årene.

Som det sidste vil jeg nævne en tendens, jeg synes at lægge mærke til. Flere og flere bloggere og influencers vælger at satse mere på Instagram frem for f.eks. at bruge energi på en blog. Jeg kan godt forstå det, og så alligevel ikke. Der er så mange forskellige faktorer, der hele tiden påvirker Instagram og sociale medier generelt og efter at have set f.eks. MySpace, Vine og Snapchat dale meget i popularitet ville jeg bestemt ikke turde at lade alt mit indhold ligge på et socialt medie med en uvis fremtid som Instagram eller Youtube. En blog styrer du selv, du ejer selv indholdet og den vil altid være der – uanset hvad der så sker i social media-landskabet. Så hvis du har en blog, synes jeg du skal tænke dig om en ekstra gang inden du opgiver den. Meget apropos fik jeg i dag tilsendt denne artikel, der netop handler om at sprede sin tid ud på flere medier for at holde sig kørende over længere tid.

Tillid til influencers

Uanset platform er tilliden til influencers på prøve i disse tider, og jeg tror, der fortsat kommer til at være fokus på oprigtighed, autenticitet og ærlighed – uanset om det handler om sponsorerede samarbejder, selvfremstilling eller egne, personlige anbefalinger. Og det er godt, at der bliver sat fokus på dette, for det er med til at føre udviklingen i den rigtige retning og sørge for at alle influencers reflekterer over de valg, de træffer, når de lægger indhold på deres forskellige kanaler. Én af grundene til at microinfluencers (personer med en mindre følgerskare på f.eks. Instagram) er vundet frem, tror jeg netop findes i spørgsmålet om tillid. Hvis din ven anbefaler dig et produkt, vil denne anbefaling formentlig veje tungere end når en stor, kendt personlighed gør det samme. I bund og grund er alle jo microinfluencers, hvis ellers man går efter en bred nok definition af begrebet, og det tror jeg også, virksomhederne er ved at finde ud af. På en måde er det en slags digitalisering af 80’ernes og 90’ernes tupperware parties, hvor venner og familiemedlemmer pludselig både indtog rollen som ven og sælger af et produkt. En interessant udvikling, der bliver spændende at følge.

Hvilket ansvar har man som influencer?

En ret interessant problematik (eller hvad man skal kalde det), som jeg har tænkt mere og mere over i den seneste tid, er det ansvar, som man har (eller ikke har?) som influencer. Jeg har set flere influencers blive stillet til regnskab for de af deres handlinger, ytringer og holdninger, som har fundet vej til internettet gennem deres blogindlæg, Instagram posts og så videre. Jeg fornemmer, at det ligger lidt underforstået, at når man har en større følgerskare, så er man forpligtet til at gøre de rigtige ting, mene de rigtige ting og altid være “the bigger man“. Det kan være både være store og små ting – hvilke dagligvarer, man køber, hvordan man opdrager sine børn, hvor ofte man flyver, om man spiser kød og alt muligt andet. At man har et ansvar for at opføre sig ordentligt og at reflektere over det, man sender ud i verden kan jeg kun være enig i. Det gælder vel egentlig både for influencers og ganske almindelige mennesker? Men gælder det så endnu mere for influencers?

Det er her, jeg synes, der opstår en form for paradoks. Rigtig mange influencers er ganske almindelige mennesker, som på den ene eller anden måde har fået en større følgerskare over tid – ofte netop fordi de bare er almindelige, fejlbarlige og uperfekte mennesker lige som alle andre. De er i øjenhøjde med deres følgere og læsere og det er nemt at relatere til dem. Men det lader til, at de på et eller andet tidspunkt krydser en usynlig linje, hvor det ikke længere er godt nok, at de blot opfører sig som de almindelige mennesker, deres læsere og følgere syntes så godt om, da de oprindeligt begyndte at følge dem. Pludselig skal de leve op til nogle nye standarder, der følger med det ansvar, der hviler på en influencers’ skuldre. Det paradoksale er så, at hvis man, mod alle odds, skulle formå at opføre sig 100% korrekt hele tiden som influencer, ja, så forsvinder det relaterbare og jordnære, som egentlig var den kvalitet, følgerne “faldt for” til at starte med. Jeg har i hvert fald hørt mange bloglæsere ytre, at de er holdt op med at følge en blogger eller influencer, fordi de ikke længere kunne relatere og fordi det hele blev for frelst, helligt og perfekt.

Jeg forsøger ikke at konkludere noget her, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvad I tænker om dette paradoks? Er influencers forpligtet til altid at agere så forbilledligt som muligt og må man som læser/følger stille dem til ansvar, hvis de træder ved siden af? Eller kan man ikke sætte højere krav til influencers end man sætter til sig selv og andre almindelige mennesker?

Sidsel skrev i øvrigt et glimrende indlæg for ikke så længe siden ved navn “Opfør dig ordentligt, influencer“, som kommer ind på nogle af de samme ting. Jeg kan også anbefale at læse dette indlæg skrevet af Cathrine Nissen, som tager en lignende debat op set fra influencerens synspunkt.

Månedens skønhedsfavoritter

PROUD Scrub Mask, DREAM Clay Mask & DEEP Peeling Mask fra Karmameju (modtaget i gave), Iles Formula Finishing Serum, Tan-Luxe The Gloss, RevitaBrow & RevitaLash

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst har skrevet om skønhedsfavoritter, hvilket nok skyldes, at jeg ikke er typen, der konstant har et utal af produkter i rotation. Jeg er som regel trofast overfor en håndfuld sager, som fungerer godt til min hud og mit hår. Dog har jeg på det seneste afprøvet en række nye produkter, der virkelig har gjort positivt indtryk. I og med at jeg nu arbejder freelance for en distributør af skønhedsprodukter, får jeg testet mange flere spændende shampoo, serummer, selvbrunere og andre skønne ting, der ikke nødvendigvis begynder med S, end jeg gjorde før ;) Og så er vi bloggere jo heldige at få en hel del produkter foræret, selvom det er en brøkdel af dem, jeg rent faktisk får brugt. Her er bl.a. Karmameju en undtagelse. Det er altså en skønhedsserie, der er lagt meget (om)tanke i. Og så passer den godt ind i min daglige hudplejerutine.

Ansigtsmasker fra Karmameju

I løbet af det seneste års tid er jeg begyndt at give min hud en smule mere kærlighed ved bl.a. at sørge for at rense den oftere, men også ved at bruge masker indimellem. Senest har jeg prøvet disse fra Karmameju, og det ser ud til at min hud er rigtig taknemmelig for dem! PROUD er en scrub mask med sort vulkansand og granatæbleenzym, som  nænsomt eksfolierer huden og fjerner døde hudceller. DREAM er en clay mask baseret på kaolinler, der virker beroligende og er god mod urenheder. DEEP er en mælkesyremaske med PHA-syre (en smule mildere end den populære AHA-syre), der virker cellefornyende og giver en flot ensartethed i det øverste hudlag. Maskerne kan både bruges sammen og hver for sig. Indtil videre er min favoritkombination PROUD og DREAM. I øvrigt følger der også en lille silikoneske og en økologisk vaskeklud med til hver maske – det er en fin, lille detalje.

Finishing serum fra Iles Formula

Iles Formula er et rigtigt luksusbrand inden for hårpleje. Brandet er udviklet af Wendy Iles, der har mange år bag sig som anerkendt frisør og stylist. Siden jeg prøvede hendes trio af shampoo, conditioner og serum første gang har jeg været solgt! Produkterne tynger ikke (meget vigtigt, når man har fehår) og så dufter de virkelig godt. Duften beskrives som “white flowers”, hvad det så end er, men det er i hvert tilfælde lækkert! Og finishing serum er især blevet en ny vinder, når det kommer til at give mit hår et ekstra skud næring og glans. Prisen kan godt lyde lidt voldsom for en serum, men en enkelt flaske holder utroligt længe. Jeg har haft min siden september, og er ikke engang halvvejs igennem endnu.

The Gloss fra Tan-Luxe

Jeg har været ret sen til at hoppe på highlighter-bølgen. Igen noget med at være ret konservativ i sine makeup-valg, eller måske er det bare fordi tendenserne er sene om at nå til Jylland, haha. Men nu er jeg totalt solgt! I ansigtet veksler jeg typisk mellem Glossiers Haloscope, der er mere lys og “gennemsigtig” (Glossier sender i øvrigt snart til DK – yay!)  og så denne forvoksede stift fra Tan-Luxe, der er mere mørkpigmenteret. The Gloss er også rigtig god til kroppen – fx på kravebenene.

RevitaLash & RevitaBrow

Ligesom så mange andre er jeg totalt overrasket over, hvad vippe- og brynserum kan gøre for min sparsomme hårvækst. Jeg troede, det var løgn, da jeg pludselig så nye hår pible ud fra mine bryn og mine vipper pludselig blev mere tætte og buede. Men den er altså god nok. Hvad der oprindeligt var en tilfældig bivirkning ved behandling af forhøjet tryk i øjet er nu blevet et mindre mirakel indenfor skønhedsbranchen! Jeg er heldig at lave freelance-ting for RevitaLash, så det er naturligvis brandet, jeg sværger til :)

Status på influencer-land #2

photo-1516251193007-45ef944ab0c6

Jeg har sat mig for at komme med en lille (eller måske egentlig ret lang) opdatering fra tid til anden, når jeg synes, der er noget nyt at fortælle i influencer-land. Det er selvfølgelig set helt subjektivt fra mit synspunkt og med de ting, jeg synes er interessante at fremhæve. Det første indlæg kan læses her.

Ordet “influencer”

Først og fremmest vil jeg gerne snakke lidt om selve ordet “influencer”. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der er ved at være lidt træt af det ord? Så kan jeg trods alt bedre lide “blogger”. Influencer lyder som om, at man bevidst har sat sig et mål om at ville påvirke andre mennesker til at gøre, mene, tænke eller købe noget bestemt. Måske har nogle influencers det sådan, men det har aldrig været det, der har været min motivation. Det lyder også lidt selvfedt og prætentiøst på en måde. Det lyder jo helt skod at sige, at man er “professionel influencer”, haha! Og hvornår ved man i det hele taget, om andre blive påvirket af de ting, man deler på sin blog og/eller sociale medierkanaler? Det er jo ikke sådan, at så snart man rammer 1000 følgere på Instagram, så lytter folk pludselig trofast til alt, du ytrer. Så ja, ud med ordet influencer! Selvom det nok desværre er kommet for at blive. Måske kan man nøjes med at sige, at man har sin egen hjemmeside? Det lyder ikke helt så slemt, haha!

Ny strømning inden for influencers – fokus på det ærlige og uperfekte

Man kan næsten ikke undgå at lægge mærke til, at en ny strømning i social media-verdenen og hos influencers er på vej. Det handler kort sagt om at fremstille sine usikkerheder og at vise og understrege, at man ikke er perfekt. Da blogs først kom frem, var det som om, det handlede meget om kun at vise de fedeste sider af én selv og at virke totalt ovenpå, overskudsagtig og ja, perfekt. Det ser vi en modreaktion på nu, tror jeg. I mine øjne er det meget interessant, fordi det nærmest er blevet en trend at skulle fremhæve sine uperfektheder og generelt at virke meget ærlig og uden filter. Spørgsmålet er så, om nogle vælger at “finde på” nogle uperfektheder eller overdrive de små problemer, man nu har, for at kunne passe ind i denne nye trend? Ligesom man tidligere undertrykte de små uperfektheder for at kunne passe ind i glansbillede-trenden. Jeg synes selvfølgelig det er helt vildt godt, at flere tør stå frem og fortælle om angst og depression, fremvise deres kroppe eller bare fortælle, at de altså ikke lever et perfekt Instagram-liv hele tiden. Men kan man godt være med på den ærlige, uperfekte trend, hvis man ikke har et eller andet at “stå frem med”? Vil sætningen “Nu må jeg være hudløst ærlig og sige, at jeg faktisk har det meget godt med mig selv.” nogensinde give mening? Og hvad så, når trenden vender igen – vil de uperfekte folk så begynde at skjule deres fejl igen? Kort sagt: kan man godt være med på ærligheds-trenden, selvom man ikke har noget spændende at være ærlig omkring? Og er det en reel frigørelse af ærligheden eller bare en trend? Jeg skrev et indlæg om det for et par år siden, fordi jeg bare er totalt spåkone-agtig og følte, at det var en bølge der var på vej.

Microinfluenter og flere bureauer

I 2010 startede Bloggers Delight og Looklab op nogenlunde samtidigt som de første netværk for bloggere i Danmark. Siden da (især inden for de sidste 2-3 år) er der skudt rigtig mange nye bureauer op, som på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med influencer marketing. Derudover er der kommet flere enkeltpersoner, som agerer agentur for en mindre håndfuld influencers. Det må jo alt andet lige betyde, at de danske virksomheder efterhånden er ved at få øjnene op for, at der er altså er noget om snakken, når det kommer til bloggere og influencers. Samtidigt har flere bloggere og influenter også fundet ud af, at man kan tjene penge på sin blog/Instagram-profil/Youtube-kanal/Podcast og hvad der nu ellers findes.

Samtidigt med væksten af bureauer har der også været en vækst af en ny type influencer – en såkaldt microinfluencer. Faktisk har de i princippet eksisteret længe, det er bare først inden for det seneste år eller to, at man har givet dem et navn. Kort fortalt er en microinfluencer en person, der har en lokal følgerskare (primært på Instagram) på mellem 500 og 10.000 mennesker. Jeg har læst et sted (kan desværre ikke huske hvor), at der er over 30.000 danskere med mere end 1000 følgere på Instagram. Så der er altså ret mange af vælge mellem for virksomheder, der gerne vil arbejde med microinfluencers. Dette gør også, at markedet for samarbejder mellem brands og influencers, hvor arbejdet bliver honoreret med pengebeløb, bliver presset. Mange virksomheder har nemlig held med at aflønne microinfluencers med produkter som betaling for det indhold, de skal dele på deres kanaler. Derfor kan en virksomhed “bare gå videre til den næste”, hvis én microinfluencer beder om betaling for sit arbejde. Det kan være fedt for virksomhederne, fordi de kan få billig omtale, men det gør det sværere for nogle influencers og bloggere at kræve betaling for deres arbejde, når andre tilbyder det billigt eller gratis. Så det er en lidt spændende drejning, der bliver interessant at følge.

Færre blogs?

Der er ingen tvivl om, at der ikke længere bliver oprettet lige så mange blogs, som der gjorde engang. Det er mere omstændigt at lave en blog, fordi du både skal have et domæne, et blogdesign og en idé om, hvad du gerne vil skrive om. Måske skal du også have lidt teknisk snilde. Du skal også have en del tålmodighed, da læserne ikke ligefrem kommer væltende ind på bloggen fra første dag. Her er Instagram noget mindre krævende – det er hurtigt at oprette en profil, du behøver kun at kunne tage billeder med din telefon, du behøver ikke skrive om et specifikt emne og så kan du se, hvor mange følgere du har. Der er det noget mere motiverende at kunne se antallet af følgere stige frem for at skrive blogindlæg på en blog, der måske ikke er nogen læsere på. Det er så at sige lettere at blive “opdaget” på Instagram gennem hashtags, kommentarer på andres billeder, Udforsk og regrams. I blogverdenen er der ikke ret meget trafik, der kommer af sig selv (ud over fra Google). Jeg ved ikke, om blogs har “peaket”, men jeg tror i hvert fald det har nået et stadie, hvor færre tør eller vil kaste sig over det og lægge de mange timer i det, som det kræver. Udover Instagram er det også medier som Musical.ly og YouTube, der vinder frem blandt det lidt yngre publikum og som umiddelbart kan være lidt mindre tidskrævende at drive.

Andre medier

Der er generelt ved at ske store forandringer i medieverdenen og reklamebranchen. Podcasts konkurrerer med radio, YouTube og streamingtjenester konkurrer med tv-kanalerne og flow-tv, blogs og digitale medier konkurrerer med aviser og magasiner og oven i alt det findes de sociale medier, der på kryds og tværs understøtter og indfletter sig i det hele. Jeg har oprigtigt svært ved at spå om, hvad “den næste store ting” bliver og om influencers vil fortsætte med at have den position og de muligheder, de har lige nu. I sidste ende handler det jo om, hvilke medier forbrugerne er på – det er nemlig også der, reklamepengene ryger hen. Det er også grunden til at flere magasiner og aviser (online som offline). Det overraskede mig lidt, at Format måtte lukke igen efter så kort tid. Det viser nok bare, at det kræver ret meget at fange de 20-30 årige med spændende indhold, få dem til at komme igen og samtidigt overbevise annoncører om, at de skal købe reklamer.

Sådan tæmmer du krøllerne

Efter en håndfuld forespørgsler fik jeg endelig tiden til at bikse en lille hårguide sammen. Det skal med det samme siges, at jeg har brugt rigtig meget krudt på at være uvenner med mit hår. Særligt grundet dets manglende fylde. Og imponerende evne til at spalte. Så det at have sluttet nogenlunde fred med mit hår og at have fundet en holdbar frisureløsning – det er altså lidt af en sejr!

Overskriften på indlægget her blev en smule definitiv, for det er jo slet ikke sikkert, at det, der virker for mig, også virker for dig. Hvis der er én ting, jeg har lært af at lytte til min frisør-lillesøster tale om hår, så er det, at alle manker er forskellige, og det kan kræve vidt forskellige tilgange at passe og pleje dem hver især. Tag fx Emily, der i flere år har brugt Mane’n’Tail – et hårmiddel udviklet til heste! Hun har krøller på en helt anden måde end jeg. Plejede jeg mit hår på samme måde, er jeg sikker på at resultatet ville være virkelig skidt! Min guide gør sig nok primært gældende for de af jer, der har fint, skandinavisk hår med fald, og som godt kunne tænke sig mere definerede krøller. Den er efterhånden tried and tested gennem et par år, så forhåbentlig den også kan hjælpe nogle af jer :) Here goes:

  • Jeg vasker mit hår 3-4 gange ugentligt. Den dag jeg har vasket hår er mine krøller pænest, og her har jeg som regel løst hår. På andendagen har jeg ofte håret i en knold eller hårklemme.
  • I øjeblikket vasker jeg hår med Iles Formula Shampoo og Balsam. Produkterne fungerer rigtig godt i mit hår og så dufter de virkelig godt.
  • Når jeg kommer ud af badet og stadig har fugtigt hår indtræder det kritiske tidspunkt ift. krøllerne! Første reder jeg håret igennem med en wet brush og så kører jeg en klat Iles Formula serum på størrelse med en 1-krone igennem håret, efterfulgt af et klat d:fi Volume Cream på størrelse med en edemamebønne. Volume Cream kommer jeg primært tæt ind ved rødderne af håret. Det er i øvrigt det eneste volume-produkt, der nogensinde har virket for mig – det holder bare!
  • Herefter reder jeg håret igennem igen og laver den sideskilning, jeg foretrækker.
  • Når dette er gjort, begynder mit hår allerede at være tørt ud i spidserne og krøllerne begynder at træde frem. Mit trick er herefter at tage små totter hår og sno dem til proptrækkerkrøller (de skal naturligvis snos den vej, som krøllen allerede vender – i mit tilfælde mod uret på venstre side af hovedet og med uret på højre side). I alt ender jeg som regel med 8-10 krøller fordelt rundt på hovedet. Hvis håret er lidt for tørt, kan man med fordel tage lidt vand på hænderne og hjælpe krøllerne på vej.
  • Nu ser du muligvis ud som en druknet udgave af Nelly fra Det lille hus på prærien –  det gør jeg i hvert fald ;) Men det er vigtigt at krøllerne ikke pilles ved, før dit hår har haft lejlighed til at tørre en smule mere. Som regel passer det med at jeg lader mine krøller tørre indtil jeg har lagt makeup, taget tøj på og spist morgenmad – ca. 30-35 minutter. Det skal igen siges, at jeg har ret tyndt hår, så det er ikke sikkert at den tid kan gøre det, hvis du har tykkere hår.
  • Når krøllerne har sat sig i håret reder jeg dem ud med min børste. Af og til afslutter jeg med en smule Session Spray fra Kevin Murphy og/eller ID voks for at skabe lidt hold, men oftest foretrækker jeg at holde håret fri for stylingprodukter.

Og det er sådan set det! Jeg får i øvrigt også farvet mit hår ca. en gang om året, hvor jeg får lysnet det en smule med balayage-metoden, hvor farven “børstes” lidt tilfældigt på. Det giver et naturlig resultat, der kun bliver finere, når solen har fået lov til at blege striberne en smule.

Jeg håber guiden gav mening, ellers spørger I bare løs :)

haar5

De seks produkter, jeg sværger til!

haar1

Lige efter brusebad og påførsel af serum og volume cream.

haar2

Ca. en halv time senere – nu er håret ved at være tørt.

haar3

Sådan ser mit hår ud, når jeg har kørt en børste igennem krøllerne og givet det en rystetur.

haar4

Og sådan ser håret ud forfra og fra siden – jeg kan godt lide, at det er lidt rodet at se på.