Bloggere, jeg har rekrutteret til Bloggers Delight #4

Som I jo ved, arbejder jeg hos Bloggers Delight og styrer vores afdeling i Aarhus. Faktisk har jeg lige fået en kollega, Louise, så nu er vi hele to medarbejder i den jyske afdeling ;) Det er skønt! Det er lidt tid siden, jeg sidst lavede et indlæg med nogle af de nye blogs, jeg har rekrutteret til Bloggers Delight. Så jeg tænkte, at det var ved at være på tide igen. I kan læse de tidligere indlæg her, her og her.

Måske er I nysgerrige på, hvad der egentlig skal til for at blive Premium blogger hos Bloggers Delight? Der er ikke som sådan nogle formelle krav, egentlig. Det er en løbende vurdering fra gang til gang. Selvfølgelig er det en stor fordel, hvis du allerede har en velbesøgt blog og/eller Instagram-profil (eller Youtube-kanal, Facebook-side eller lignende). Så har man ligesom vist, at man har nogle læsere, som følger med på fast basis :) Derudover kigger jeg naturligvis også på det kommercielle potentiale – er der grundlag for, at bloggeren nu eller på sigt kan komme til at tjene lidt penge på sin blog på den ene eller anden måde? En blog, der f.eks. udelukkende handler om politik kan være svær at se i en kommerciel sammenhæng, da politisk indhold og betalte samarbejder sjældent går godt i spænd. Det kan også være, at bloggens emne er for nichepræget. Har man eksempelvis en blog, der udelukkende handler om at strikke, er det kommercielle potentiale meget småt. Der vil måske være en lille håndfuld matches med virksomheder, der vil være helt oplagte, men så mange strikkevirksomheder er der heller ikke ;) Man kan som f.eks. strikkeblogger sagtens have en masse læsere, men det vil nok være svært at finde mulige sponsorer, da strikkerelaterede kunder hos Bloggers Delight måske kun er 1 ud af 1000 kunder. Hvis det giver mening ;)

Nå, videre til nogle af de seneste bloggere, jeg har rekrutteret!

21930779_10213721609456140_634772829_o-1

Mummum

Bag bloggen med det lidt sjove navn Mummum finder man veninderne Mathilde og Amanda fra Aalborg. De er begge i starten af 20’erne, læser på Aalborg Universitet og er helt vilde med mad. De lægger de lækreste opskrifter op med jævne mellemrum – alt fra rawkager, hotdogs, dahl, tarteletter, glutenfri lasagne og alt muligt andet. Der er ikke noget særligt tema for maden (så vidt jeg ved?) så man kan finde alle mulige gode opskrifter på deres blog. Jeg er fan!

capture

Morten Brian

Muligvis én af de første mandlige madbloggere (selvom Morten måske ikke selv vil kalde sig det) hos Bloggers Delight. Morten er fra Odense og er en rigtig feinschmecker (samt vin- og champagneelsker). Han elsker gastronomi – både den på restauranten og hjemme i hans eget køkken. Så har man lyst til at dykke ned i en verden af god mad og gode oplevelser, så skal man helt klart tjekke Mortens blog ud.

dsc05742fefefe

Jule-hygge

De her to piger er simpelthen sjove! De er tvillingesøstre, fra Aarhus og 21 år gamle. Og så er de helt pjattede med jul! Altså, langt de fleste kan godt lide julen, men Marie-Louise og Cathrine har bare taget det et skridt eller to videre. Det synes jeg virkelig er skægt! Især fordi jeg måske lidt forbinder jule-nørderi med noget, man normalt bruger tid på, når man er blevet pensioneret. Men det er måske bare mig? ;) Hop ind på bloggen eller lær pigerne bedre at kende i deres første (og pt. eneste) Youtube-video her.

flyttekasser-6

Christine Delmar

Christine og hendes kæreste Mikkel har I måske set i den seneste sæson af Nybyggerne på TV2. De har virkelig god smag i indretning og er lige nu i gang med at renovere et hus, de har købt. Virkelig spændende at følge med i :) Derudover har Christine en virkelig sej tøjstil, som vises mindst lige så flittigt frem på bloggen som fremskridtene med husrenoveringen.

img_3706

Aleksandra Albér

Aleksandra bor i København og har for ikke ret længe siden oprettet sin blog hos Bloggers Delight. Indtil da har hun koncentreret sig om sin Instagram-profil, men det viste sig, at hun havde meget mere på hjerte, end hvad der lige kan skrive i en IG-caption. Selvom hun ikke har blogget længe, synes jeg, det tegner til at blive en god og ærlig blog, hvor Aleksandra blandt andet allerede har fortalt om sin opvækst i hhv. Grækenland og Danmark, hvordan hun flyttede til København som 17-årig og at hun droppede ud af jurastudiet for ikke så længe siden.

Det første job: 8 ting du skal huske

apple-desk-working-technology_24031281740

Vi nærmer os så småt den tid på året, hvor mange nyuddannede skal ud at finde deres første “rigtige” job, og i den forbindelse vil jeg gerne prøve at sætte fokus på et par ting, jeg synes, man skal huske, når man hopper ud på arbejdsmarkedet for første gang. Jeg blev selv færdiguddannet i sommeren 2015, så det er ikke fordi, jeg har mange år på bagen på arbejdsmarkedet. Til gengæld står overgangen fra studietiden til arbejdslivet ganske friskt i hukommelsen ;) Her er nogle af de ting, jeg synes, man bør huske på:

1. Det er vigtigt med gode kollegaer

Dine arbejdsopgaver kan være nok så spændende og udfordrende og lønnen nok så god, men hvis du bare ikke føler, at dine kollegaer og dit arbejdsmiljø er det rigtige, kan det være svært at motivere sig selv til at stå op om morgenen for at tage på arbejde. Så det er bestemt en god idé at undersøge, hvem du kommer til at arbejde sammen med og under hvilke omstændigheder, inden du takker ja til et job. Selvom det selvfølgelig kan være svært at vide med sikkerhed på forhånd.

2. Du skal (sandsynligvis) ikke have dette job resten af dit liv

Det afhænger selvfølgelig lidt af din uddannelse og branche, men det er nok ret sjældent at en person arbejder det samme sted hele sit liv (og det bliver det i høj grad fremadrettet). Så hvis du sidder på din første arbejdsdag og tænker “shit, er det her så bare mit liv nu?” er svaret sandsynligvis nej. Så fortvivl ikke – man skal jo starte et sted. Selvfølgelig, hvis du synes, det er helt forfærdeligt, kan det godt være, du skal kigge efter et nyt job.

3. Du starter måske ikke på den løn, du havde forestillet dig

Igen afhænger det nok meget af branchen, men du skal være forberedt på, at du måske ikke kommer ud og får præcis den løn, du havde håbet på, i dit første job (vi kender både medstuderende, der er startet på 25.000 om måneden, og andre, der er startet på 33.000). Som helt nyuddannet har man sjældent så mange argumenter at bruge i en lønforhandling og må derfor ofte tage til takke med det, man får tilbudt. Selvfølgelig skal du heller ikke sælge dig selv for billigt. Men mon ikke du overlever at arbejde til en lidt lavere løn de første 6-12 måneder inden du eventuelt tager en lønforhandling?

4. “Har jeg siddet 5 år på skolebænken for det her?”

I virkeligheden har du måske siddet 10-11 år i folkeskole, 2-3 år på en ungdomsuddannelse og 3-5 år på en videregående uddannelse. Det første voksenjob føles lidt som kulminationen på alle de års uddannelse, og den følelse kan ærligt talt godt være lidt flad. Forskellen på at sidde 5 år med næsen i en masse akademiske tekster og på at komme ud og bruge sin erfaring i et job kan godt være ret stor. Umiddelbart tror jeg, det er de færreste jobs, hvor du kommer til at skulle bruge en masse af dine færdigheder fra din uddannelse i bred udstrækning lige med det samme. Men det kommer hen ad vejen. Man skal jo som sagt starte et sted :)

5. Hvor lang skal arbejdsugen være?

Flere og flere virksomheder og mennesker på arbejdsmarkedet er ved at blive mere lune på idéen om en 30-timers arbejdsuge. Andre lægger glædeligt 10-15 ekstra interessetimer hver uge. Det kan være en god idé at gøre op med dig selv, om du har lyst til at arbejde 30, 37 eller 47 timer om ugen inden du søger job. I udgangspunktet synes jeg ikke, der er noget galt i at arbejde lidt over eller at lægge nogle interessetimer for f.eks. at nå en deadline eller afslutte et projekt på arbejdet. Problemet for mig opstår, hvis det forventes, at du hver uge bruger mange flere timer ud over de 37, der står i din kontrakt, på at færdiggøre opgaver. De færreste jobs er så fede, at man har lyst til at ofre al sin fritid på dem.

6. Sæt dig mål for din faglige udvikling

For ikke at “gå i stå” i din karriere, kan det være en god idé at sætte dig nogle mål for, hvordan du gerne vil udvikle dig, så du opnår nye faglige kompetencer og styrker dem, du allerede har. For nogle kan det være en nærliggende mulighed at være tilfreds med status quo, fordi det er nemt og mageligt ikke at skulle udfordre sig selv. Det er der heller ikke nødvendigvis noget galt i. Men ofte er det mere motiverende at gå på arbejde, hvis du udfordrer dig selv og stræber efter at blive bedre.

7. Tag det roligt, selvom du er på dagpenge

Skulle du være i den situation, at du ikke finder et job med det samme efter endt uddannelse (ligesom rigtig mange andre), så tag det roligt. Giv dig hellere god tid til at finde det rigtige job frem for at tage det første og bedste, du får tilbudt. Du kan også bruge tiden konstruktivt på at tage på kurser, workshops og lignende, der kan styrke din profil i jobsøgningen. Og helt ærligt, så er det altså også i orden at bruge lidt tid på at slappe af og nyde, at du ikke skal arbejde. Det er jo ikke sjovt at være arbejdsløs, hvis man ikke engang må se lidt Netflix på sofaen uden at skulle have dårlig samvittighed. Du skal tids nok få lov til at yde til samfundet!

8. Vær ikke bange for at tage et job uden for din branche

Får du muligheden for et job, som lyder spændende, men som egentlig ikke er det, du er uddannet til, så tag det da alligevel! Man bliver tit smidt rundt i nogle retninger, man ikke havde regnet med, og det er ikke altid, at din uddannelse skal bestemme retningen. Nogle gange (faktisk ret tit) er det en god idé at lade den gode mavefornemmelse vælge. Det er sjældent at det skader med noget erfaring, der stammer fra et sted uden for din branche. Det gør jo kun din profil bredere.

9 ting, folk skal stoppe med på de sociale medier

cellphone-1149656_1280

Nu er er gået tilpas længe siden sidste indlæg i denne føljeton, og det betyder, at vi har gået og oparbejdet et mildt had til helt bestemte ting, folk gør på de sociale medier. Vi er garanteret skyldige i nogle af punkterne selv, så det er jo godt, at de er skrevet med et glimt i øjet ;)

Folk skal stoppe med at:

  • tagge deres venner i opslag med “@S skal give dig en stor menu på McDonalds!” – det pis dukker hele tiden op i vores feeds på Facebook!
  • lave alenlange Instagram Stories. Hvis du er oppe på 20+ om dagen, så skal du altså lægge smartphonen fra dig!
  • tage Rokokoposten alvorligt. Nej Inge, “Frejas forældre har taget hendes iPad: Nu får hun heroin” er ikke en rigtig nyhed! Men fedt at du lige går ind og markerer med et “hvad f….. sker der for forældrene!!?“, haha.
  • tro på, at alt der står på internettet, er sandt. Det er ren Erasmus Montanus-logik. Kildekritik, folkens!
  • poke. Det er sgu lidt en 2011 ting at gøre.. Og pokeren fremstår altså lidt liderlig-creepy (jeps, det er et nyt ord).
  • at poste “Så har jeg endelig nået 1000 følgere på Instagram – tusind tak!”-billeder. Beklager, hvis vi fornærmer nogen her, men er ens følgere ikke lidt ligeglade med, at man runder x-antal følgere på Insta? Eller hvad? Det kan især blive pinligt, hvis man poster sådan et takke-billede for hurtigt, og ryger under de 1000 følgere igen.. ups.
  • at dele links til artikler på Facebook uden at forklare hvorfor. Har du delt artiklen “DF vil nu smide 1000 invandrere hjem” fordi du synes, det er fedt, eller fordi du synes det er forfærdeligt? Svært at vide, når du ikke har skrevet noget tekst i din opdatering!
  • blive ved med at follow og unfollow på Instagram indtil de får et follow tilbage. Det er en taktik, nogle bruger, for at gøre opmærksom på, at de altså gerne vil lave et #follow4follow. Og det er røvirriterende!
  • at sende snaps og videoer fra koncerter til alle venner. Det er på ingen måde som at være der selv, ikke engang tæt på. Det kan godt være, du selv synes, det er en super fed The Prodigy-koncert, men alle du forsøger at sende videoer til får altså bare en masse larm og lyd i en helt ubrugelig 10-sekunders video. Stop!

Hvad har I ellers af ting, som I godt kunne tænke jer, folk stoppede med at gøre på de sociale medier? :D

(Læs også de øvrige indlæg i denne føljeton her, her og her.)

Blog vs. Instagram?

unsplash-copyright-free

Jeg har længe haft en indlægskladde liggende med titlen “Blog vs. Instagram” – forleden kom den kære Stonemuse mig i forkøbet med nogle af de tanker, jeg havde gjort mig om emnet. Jeg synes dog, at jeg stadig har noget på hjerte i det henseende. Jeg ved ikke, om det egentlig er noget, der interesserer jer som bloglæsere, men jeg kan love jer for, at det er noget, os bloggere og Instagrammere snakker meget om med hinanden ;)

To konkurrerende (hvis man kan kalde dem det) digitale medier for livsstilsindhold i disse tider er blogs og Instagram. Trafik på både blogs og Instagram er vokset rigtig meget de senere år, selvom det nok er gået endnu hurtigere på Instagram, hvor der efterhånden er rigtig mange store profiler med mange følgere, som de har brugt meget tid og energi på at tiltrække. Mit indtryk er, at flere og flere virksomheder hellere vil samarbejde med Instagrammere end bloggere, og det tror jeg, der kan være flere årsager til. For det første er antallet af følgere synligt for alle, hvor læsertallene hos bloggere ikke ligger offentligt tilgængeligt nogen steder. På den måde kan det måske virke lettere at gennemskue, hvor mange mennesker, man når ud til gennem et samarbejde og dermed hvor “store” de forskellige influenter på Instagram er. For det andet er rækkevidden ofte større på Instagram, og hvis man sammenligner antal følgere på Instagram med unikke besøg på en blog, kommer blogs ofte hurtigt til kort. Jeg kan hurtigt finde de første 50 danske profiler med over 15k følgere, men der er ikke nær så mange blogs, der har 15.000 eller flere unikke besøg om måneden. For det tredje er rigtig mange Instagrammere også villige til at give omtale mod gaver som betaling, hvilket ofte gør dem billigere at arbejde med sammenlignet med bloggere.

Faktisk tror jeg, I ville blive overrasket over, hvor få besøgende nogle Instagrammere har på deres blogs når man kigger på, hvor mange følgere, de har på deres Instagram-profiler. Omvendt er der også mange bloggere, som har rigtig mange besøg på deres blog men ikke tilsvarende mange følgere på Instagram. Derfor kan det også være svært for virksomhederne at gennemskue, hvem de skal samarbejde med. For hvordan kan man selv vurdere, hvilke influenter, der har mange læsere på deres blogs? Her tror jeg, mange brands kigger på antallet af følgere på Instagram og så går ud fra, at der nok også er ca. lige så mange læsere på deres blog. Det er dog langt fra altid sådan, det forholder sig. Det er slet ikke fordi jeg vil tale Instagrammere ned, for jeg har stor respekt for dem, der har arbejdet hårdt for at opbygge en stor og trofast følgerskare. Og ja, jeg gad da også godt selv ha’ lidt flere følgere der ;) Jeg synes bare, virksomhederne skal prøve at gå mere kritisk til, hvem de samarbejder med, og hvad de får ud af det. Blandt andet ved at tjekke efter for falske følgere, som jeg også skrev om her. Derudover synes jeg, man skal huske på, hvordan mange bruger Instagram. For mig er det en slags quick fix, hvor jeg kigger 5-10 sekunder på et billede, og så scroller videre. Sådan tror jeg, mange bruger mediet. De fleste blogindlæg bruger bloglæsere faktisk 1-2 minutter på at læse, så her har man læserens opmærksomheden på en helt anden måde.

Ser man hele “blog vs. Instagram”-diskussionen fra influenternes perspektiv, er der nogle faktorer, der potentielt kunne være fatale for Instagrammerne. Ulempen ved Instagram (og andre sociale medier) er, at man ikke selv kontrollerer platformen. Da Instagram eksempelvis valgte at ændre i algoritmen, var det bare ærgerligt for dem, der pludselig ikke fik samme engagement og rækkevidde på deres billeder, som de engang gjorde. Denne artikel fortæller meget godt, hvilke konsekvenser det har haft for influenter på Instagram, at der er blevet ændret i algoritmen og at influenternes rækkevidde pludselig er blevet skåret ned. Jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før mange influenter skal til at betale for at nå ud til deres følgere – præcis ligesom Facebook begyndte på for nogle år siden. Facebook ejer jo Instagram og skal tjene penge på deres investering – så det kommer med stor sandsynlighed til at koste penge for influenterne før eller siden. Det er allerede ved at ske på Youtube, hvor store Youtubere pludselig ikke får lige så mange views og ikke bliver vist på forsiden, som de plejer. I stedet er det de betalende kunder, der bliver promoveret af Youtube, som bliver favoriseret. There ain’t no such thing as a free lunch. Derfor kan det måske vise sig at være til bloggernes fordel på den lange bane, at de selv styrer deres egen platform, hvor ingen kan ændre på rækkevidden eller opsætningen. Se også bare på Snapchat eller Vine og hvor hurtigt, de to sociale medier er røget ud i kulden på grund af nye tiltag fra Instagram. Det kan være risikabelt at lægge alle æg i én kurv, du ikke selv ejer.

Hvordan bruger du selv Instagram og blogs? Og foretrækker du det ene medie frem for det andet? Eller kan man slet ikke sammenligne dem? Smid gerne en kommentar! :)

Apropos Instagram – har I set denne artikel, der fortæller, at en ny undersøgelse viser, at Instagram er det sociale medie, som er mest skadeligt for unge? Hvad tænker I om det?

Meninger: Petra elsker sig selv på DR3

petra-elsker-sig-selv

Det kan godt være, I er trætte af at læse om Petra elsker sig selv på andre blogs, men jeg synes alligevel det var dét værd at lave en form for opsamling på nogle af de ting, der er blevet sagt og skrevet om Petra og programmet her i blogland nu, hvor vi er ved at være ca. halvvejs igennem de 8 afsnit. Og ikke mindst om den meget omdiskuterede artikel i ALT, der udkom i forbindelse med premieren på programmet.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er et super godt program og at Petra virkelig er en god, modig og ærlig vært! Jeg synes, hun tager opgaven seriøst og får emnet formidlet på en god måde. Jeg tror, rigtig mange piger, kvinder (og sikkert også nogle dreng og mænd) kan relatere til de tanker, hun gør sig i løbet af programmet. Ja, jeg har intet dårligt overhovedet at sige om programmet indtil videre.

Mht. artiklen i ALT, blev jeg faktisk lidt forbavset, da jeg først læste den. Det her med, om “bloggere ikke har et rigtig arbejde eller hvad?” stødte mig ikke, selvom jeg dog ikke forstår, hvad det har at gøre med Petras kamp for at komme til at elske sig selv. For mig virker det bare unødvendigt og drejer fokus væk fra det, artiklen i virkeligheden burde handle om. Måske er det sagt med et glimt i øjet, men sarkasme oversættes ikke altid lige godt til skrift, og med et lille twist af skarpvinkling fra en journalist kan det godt komme til at fremstå på en måde, der ikke var tiltænkt. Så her giver jeg Petra the benefit of the doubt. Derudover debatterede jeg lidt i kommentarfeltet på dette indlæg, hvor jeg havde denne kommentar til artiklen:

Man kan vel godt vælge at unfollow bestemte mennesker på Instagram uden samtidigt at skulle kalde dem “irriterende tynde og selviscenesættende” og skyde dem i skoene, at formålet med de billeder, de lægger op, er at få kvinder som Petra til at tænke: “Fuck, mit liv og spejlbillede sutter virkelig røv”. Det virker unødvendigt, synes jeg. Hvorfor ikke bare nøjes med at sige, at hun træffer nogle valg, som skal gøre hende gladere? Det er jo det, programmet handler om.

Havde én af de tynde piger, hun henviser til, skrevet, at hun unfollowede “irriterende tykke” Petra, er jeg ret sikker på, at det var blevet kaldt fat shaming. Så hvorfor er det mere OK at Petra gør det med omvendt fortegn?

Det undrer mig egentlig også, at hun siger alle disse ting i artiklen, da hun i programmet netop får hjælp af Irina, som i mine øjne passer på definitionen af selviscenesættende blogger med afslørende kropsbilleder på Instagram. I programmet virker det som om, Petra er imponeret af Irinas selvsikkerhed og evne til at hvile i sig selv. Så ja, det gjorde kun min undren større.

I programmet nævner Petra også, at hun helt siden folkeskolen har været utilfreds med sin krop. Jeg forstår ikke, hvorfor bloggere og Instagrammere pludselig skal have en bredside, hvis det er et problem, hun har haft næsten hele livet. Selvfølgelig kan det være, at de bidrager til det dårlige selvværd, men at de ligefrem skulle poste billeder specifikt for at give andre dårlig samvittighed synes jeg er en ærgerlig beskyldning. Samtidigt virker det i min bog hyklerisk at kæmpe for at lære at elske sig selv, mens man kalder andre for “irriterende tynde og selviscenesættende”. Man må vel ha’ lov at elske og fremvise sin krop, uanset hvordan den ser ud? Det handler selvfølgelig om nogle alt for smalle skønhedsidealer, der lige nu dikterer, hvordan især kvinder skal se ud. De idealer skal vi have rykket på, og det tror jeg gøres bedst ved bred accept af alle kropstyper uden bitre stikpiller til andre menneskers kroppe, uanset hvordan de ser ud.

Og her er så et udpluk af, hvad andre har skrevet om “Petra elsker sig selv”:

Hvad er jeres holdning til programmet og Petras mission? :)

Older posts