Sådan tæmmer du krøllerne

Efter en håndfuld forespørgsler fik jeg endelig tiden til at bikse en lille hårguide sammen. Det skal med det samme siges, at jeg har brugt rigtig meget krudt på at være uvenner med mit hår. Særligt grundet dets manglende fylde. Og imponerende evne til at spalte. Så det at have sluttet nogenlunde fred med mit hår og at have fundet en holdbar frisureløsning – det er altså lidt af en sejr!

Overskriften på indlægget her blev en smule definitiv, for det er jo slet ikke sikkert, at det, der virker for mig, også virker for dig. Hvis der er én ting, jeg har lært af at lytte til min frisør-lillesøster tale om hår, så er det, at alle manker er forskellige, og det kan kræve vidt forskellige tilgange at passe og pleje dem hver især. Tag fx Emily, der i flere år har brugt Mane’n’Tail – et hårmiddel udviklet til heste! Hun har krøller på en helt anden måde end jeg. Plejede jeg mit hår på samme måde, er jeg sikker på at resultatet ville være virkelig skidt! Min guide gør sig nok primært gældende for de af jer, der har fint, skandinavisk hår med fald, og som godt kunne tænke sig mere definerede krøller. Den er efterhånden tried and tested gennem et par år, så forhåbentlig den også kan hjælpe nogle af jer :) Here goes:

  • Jeg vasker mit hår 3-4 gange ugentligt. Den dag jeg har vasket hår er mine krøller pænest, og her har jeg som regel løst hår. På andendagen har jeg ofte håret i en knold eller hårklemme.
  • I øjeblikket vasker jeg hår med Iles Formula Shampoo og Balsam. Produkterne fungerer rigtig godt i mit hår og så dufter de virkelig godt.
  • Når jeg kommer ud af badet og stadig har fugtigt hår indtræder det kritiske tidspunkt ift. krøllerne! Første reder jeg håret igennem med en wet brush og så kører jeg en klat Iles Formula serum på størrelse med en 1-krone igennem håret, efterfulgt af et klat d:fi Volume Cream på størrelse med en edemamebønne. Volume Cream kommer jeg primært tæt ind ved rødderne af håret. Det er i øvrigt det eneste volume-produkt, der nogensinde har virket for mig – det holder bare!
  • Herefter reder jeg håret igennem igen og laver den sideskilning, jeg foretrækker.
  • Når dette er gjort, begynder mit hår allerede at være tørt ud i spidserne og krøllerne begynder at træde frem. Mit trick er herefter at tage små totter hår og sno dem til proptrækkerkrøller (de skal naturligvis snos den vej, som krøllen allerede vender – i mit tilfælde mod uret på venstre side af hovedet og med uret på højre side). I alt ender jeg som regel med 8-10 krøller fordelt rundt på hovedet. Hvis håret er lidt for tørt, kan man med fordel tage lidt vand på hænderne og hjælpe krøllerne på vej.
  • Nu ser du muligvis ud som en druknet udgave af Nelly fra Det lille hus på prærien –  det gør jeg i hvert fald ;) Men det er vigtigt at krøllerne ikke pilles ved, før dit hår har haft lejlighed til at tørre en smule mere. Som regel passer det med at jeg lader mine krøller tørre indtil jeg har lagt makeup, taget tøj på og spist morgenmad – ca. 30-35 minutter. Det skal igen siges, at jeg har ret tyndt hår, så det er ikke sikkert at den tid kan gøre det, hvis du har tykkere hår.
  • Når krøllerne har sat sig i håret reder jeg dem ud med min børste. Af og til afslutter jeg med en smule Session Spray fra Kevin Murphy og/eller ID voks for at skabe lidt hold, men oftest foretrækker jeg at holde håret fri for stylingprodukter.

Og det er sådan set det! Jeg får i øvrigt også farvet mit hår ca. en gang om året, hvor jeg får lysnet det en smule med balayage-metoden, hvor farven “børstes” lidt tilfældigt på. Det giver et naturlig resultat, der kun bliver finere, når solen har fået lov til at blege striberne en smule.

Jeg håber guiden gav mening, ellers spørger I bare løs :)

haar5

De seks produkter, jeg sværger til!

haar1

Lige efter brusebad og påførsel af serum og volume cream.

haar2

Ca. en halv time senere – nu er håret ved at være tørt.

haar3

Sådan ser mit hår ud, når jeg har kørt en børste igennem krøllerne og givet det en rystetur.

haar4

Og sådan ser håret ud forfra og fra siden – jeg kan godt lide, at det er lidt rodet at se på.

De mest brugte captions på Instagram

nokia8-11a

Åh ja, kære Instagram, du selviscenesættelsens højborg. På den ene side er jeg stadig vild med Instagram, på den anden side synes jeg, tjenesten desværre er ved at bevæge sig længere og længere væk fra det udgangspunkt, der engang gjorde den så nice. Det kronologisk arrangerede feed er væk, der er reklamebilleder i feedet (mine er altid super tarvelige og irrelevante!) – det er som om, magien er ved at forsvinde lige så stille. Instagram har mistet sin uskyld. Er jeg den eneste, der har det sådan? Eller synes I stadig, at Instagram er ubetinget fedt? Jeg synes, styrken ved Instagram var/er, at man selv til- og fravælger det, man gerne vil se og generelt selv har/havde stor kontrol med indholdet. Den kontrol forsvinder efter min mening mere og mere fra brugerne.

NÅ, men jeg har i den seneste tid lagt mærke til nogle bestemte vendinger, der bliver brugt igen og igen, når der skal smides en caption til diverse billeder på Instagram. Og JA, jeg er selv skyldig i flere af nedenstående :D

  • “#mood” – kan bruges på vitterligt ALLE billeder. Selv et billede af en sandwich, stol eller plante kan være #mood.
  • “Dagens kontor” – kan bruges, når du arbejder alle andre steder end på det kontor, du normalt sidder på. Især hvis du er på en udenlandsk strand eller en solbeskinnet terrasse.
  • “FriYAY” – et lille, pusseløjerligt ordspil, hvor ordene Friday og Yay på fortryllende vis kombineres for at udtrykke glæde over, at ugen er ved at være slut. Bruges selvfølgelig om fredagen.
  •  “Take me back” – kan bruges, når du skal have postet de sidste bikini-billeder fra ferien, du ikke allerede har lagt op. Kan allerede bruges den dag, du er tilbage i Danmark.
  • “Obsessed with this [indsæt produkt]” – kan bruges, når du ikke kan finde på en bedre caption til det sponsorerede post, du skal lægge op, hvor du snakker om ure, smykker, cremer, støvler, ja faktisk næsten alt.
  • “Drømmer stadig om …” – kan bruges, når du skal poste de sidste feriebilleder (dog ikke bikini-billeder, der skal du bruge “take me back”). Kan også bruges, hvis du har spist noget lækkert, men det ikke lige passede ind i dit feed at poste billedet med det samme.
  • “Blurred lines” – kan bruges, når du har taget et sløret/uskarpt billede, som du alligevel gerne vil lægge op.
  • “About last night” – bruges, når du har taget et sejt billede fra festen i går, som du gerne vil dele, og ikke synes “Omkring i går aftes” lyder særlig sejt.
  • “Flere af jer har spurgt ind til…” – kan bruges, når én af dine følgere har spurgt, hvor din top er fra.
  • “Slow mornings” – bruges, når du først er væltet ud af sengen kl. 11, men stadig gerne vil dele et billede af dig selv og/eller din morgenmad (som næsten tæller som frokost).
  • *Ugedagen* – hvis du virkelig ikke kan finde på andet. Fungerer dog bedst på en #monday, #friday/#friYAY eller #sunday (og måske #saturdaynight).
  • *en række emojis* – sidste udvej, hvis du intet har på hjerte og ikke engang føler for at skrive ugedagen. Det kan jo være, det eksempelvis er tirsdag, ugens mest ligegyldige dag.

Har I flere? ;)

Interview: Birkmond v. Manja Leedsøe

birkmond-brand-butik

birkmond-a%cc%8abning

manja1

manja4

hu5a7635

hu5a7539

manja2

manja5

Hej med jer! Er I vågnet fra julemadskomaen? Vi er så småt kommet til hægterne herhjemme, men dog ikke mere end at vi stadig ligger i sengen til kl. 10 hver morgen og generelt ikke laver dagens gode gerning. Sådan skal mellemdagene bare være (hvis man vel at mærke har fri). Vi skal helst vågne op og ikke ane hvilken dag på ugen, det er!

Hvis I nu sidder med bærbaren eller telefonen i skødet og mangler lidt at fordrive tiden med, så kan vi varmt anbefale at læse vores interview med en sej iværksætter, nemlig Manja Leedsøe fra lædervarefirmaet Birkmond. Manja og jeg mødtes første gang for et par måneder siden i forbindelse med min nye kommunikationstjans for Officelab, hvor Manja har kontor. Siden da har vi holdt kontakten og sidste måned afviklede Manja et hyggeligt event for de aarhusianske bloggere, hvor jeg også var så heldig at være inviteret. Manjas univers og gejst er imponerende, så hun skulle naturligvis være den næste i rækken af vores interviews med up and coming designere/iværksættere.

Læs også vores interviews med pigerne bag Resumé, kæresteparret bag Frederik IX samt Cathrine, der står bag mod one. God læselyst! :)

INTERVIEW MED MANJA LEEDSØE, BIRKMOND:

Hvem er du?

Manja. 32 år. Bosiddende i Aarhus og elsker vores skønne by for dens stemning, venlighed, gå-på-modet og lysten til at gøre tingene bedre. Jeg er grundlægger og ejer af firmaet Birkmond, hvor vi designer og laver lædertasker til mænd og kvinder i naturligt læder og enkelt design. Jeg er passioneret omkring læder som et naturligt materiale, der har en lang levetid og ændrer udtryk med årene. Dertil er jeg en entreprenant person, der har lyst til at skubbe til branchen og skabe en bedre oplevelse hos kunden. Jeg kan lide at gentænke normalen, reflektere over samtiden og prøve at forbedre forretningsmodellen i henhold til den måde, vi tilgår køb, forbrug, fællesskab, arbejde mv. Hos Birkmond har vi fokus på naturlige materialer, opdagelse, hygge, personlighed, tidløshed og jordnærhed.

Hvad arbejder du med til dagligt?

Min hverdag er alsidig. Som ejer er du først og fremmest ansvarlig for firmaets fremtid og udvikling. Du har også fingrene dybt nede i driften og er ofte også “manden på gulvet”. Så både store beslutninger og praktiske gøremål. Jeg tænker hver dag i, hvordan vi kan gøre det lidt bedre. Hvordan vi kan skabe en bedre oplevelse for kunden og hvordan vi kan lave smukkere og mere praktiske tasker. Som design- og adfærds-interesseret er jeg ret arbejdsskadet – jeg ser altid på folks tasker og hvordan de bruger dem. Jeg elsker at designe nye modeller og se hvordan kunderne tager imod dem. Som de fleste designere prøver jeg at balancere design, materiale, kundebehov og sunde værdier.

Hvordan havnede du i lædervarebranchen?

Jeg har siden mine ungdomsår været fascineret af læder og dets unikke patina, udtryk og struktur. Gennem årene har jeg arbejdet rigtig meget med læder. Jeg startede med at sy tasker derhjemme og siden hen har jeg udvidet min horisont og netværk og fundet dygtige syersker og de helt rigtige læderkvaliteter. Det har således været en kombination af held og at gå efter det, jeg gerne ville.

Hvad kendetegner Birkmond?

  • Naturligt læder. Et svært materiale, men det er det hele værd. Smukt og blødt og så arter det sig helt utroligt gennem brug over årene.
  • Enkelt og stilrent design. At designe noget så æstetisk smukt at mange er vilde med det, er en kæmpe driver for mig.
  • En strømlinet og simpel virksomhed, hvor vi selv står for produktionen og salget. Jeg bruger samme lædertype til flere styles og prøver at bruge så meget restskind som muligt, for derved at gå væk fra fast fashion og overforbrug, og i stedet skabe få, men holdbare designs. Herved kan vi demokratisere og give alle kunder mulighed for at få et rigtigt lækkert læderprodukt uden at betale en formue.
  • Dybde og god købsoplevelse. Stemning. Behind the scenes –  en oplevelse af materialet. Hele processen i/bag produktet. Det er ikke kun en taske, du hiver ned fra hylden.

Hvad er det største, du har opnået med din virksomhed indtil videre?

Stor vækst. Vi vækstede med 1400% i det forgangne år. Og så handler resten om mennesker: at se hvordan kunder reagerer, når de mærker og oplever læderet. At have kunder, der gerne vil give et knus, fordi de er så glade for deres taske. Derudover har jeg fået en del henvendelser fra personer, der gerne vil forhandle taskerne. Til slut må jeg også nævne personlig glæde og stolthed. At mavefornemmelsen er eksperten i ens liv: gå for det og make it happen!

Hvad er dine planer for Birkmond fremadrettet?

At overraske og give kunder flere wow-oplevelser. Forhåbentlig får jeg mulighed for at vise flere mennesker hvor smukt og lækkert naturligt og uforarbejdet læder er. Herudover har jeg flere smukke designs på tegnebrættet samt gode samarbejder med nogle af byens dygtige folk indenfor fotografi, grafik, design, markedsføring m.v. Slutteligt skal jeg fortsætte samarbejdet med og produktionen for andre kunder (vores private label søsterfirma Deproa Company).

Besøg Manja i Birkmonds pop-up-butik i Graven, hvor der også er mulighed for at se og købe Manjas taskedesigns. 

Julehilsen

awkward-christmas-photo1

Hej venner! Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og håber, I holder den med dem, I holder af :) Vi ser i hvert fald frem til et par dage i juleafslapningens tegn med Netflix, brunkager og hvad der ellers hører sig til den helt ægte julehygge!

GLÆDELIG JUL!

Min mening om “Gode råd til influenter om skjult reklame”

apple-desk-working-technology_24031281740

Så kom den endelig – opdateringen af “Gode råd til bloggere om skjult reklame“, der nu hedder “Gode råd til influenter om skjult reklame“. De gode råd er ikke et stykke lovgivning, men er Forbrugerombudsmandens uddybning af, hvordan man som influent skal tolke den nye Markedsføringslov, der trådte i kraft her i sommeren 2017. Læs eventuelt Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse, hvor de nye gode råd blev offentliggjort. Den nye markedsføringslov blev lavet for at få en mere ensartet lovgivning på tværs af de forskellige EU-lande, hvorfor de gode råd naturligvis også skulle opdateres, så de passer til den nye lovgivning. Den nye Markedsføringslov siger (i § 6, stk. 4) at “erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.”.

Overordnede ændringer

Tidligere var det sådan, at Forbrugerombudsmanden skulle bevise, at der var en aftale mellem influent og virksomhed, der gjorde, at et stykke indhold skulle markeres som reklame. Dette er ikke længere tilfældet. Nu handler det om, at alt, der har en “kommerciel hensigt” fra en virksomheds side, skal markeres som reklame, når det optræder som indhold hos en influent. Hvad “kommerciel hensigt” helt præcist er (og ikke er) er delvist defineret i de gode råd til influenter.

Derudover er ordet “sponsoreret” ikke længere accepteret. Dette står dog (af en eller anden årsag) ikke eksplicit i de gode råd, men bliver kun nævnt i pressemeddelelsen. Ord som “Spons” eller “Ad” går heller ikke længere. Forbrugerombudsmanden anbefaler nu ordene “Reklame” eller “Annonce” til at markere sponsoreret indhold med. Hvad danske influencers med mange udenlandske følgere så skal gøre, står der ikke noget om. Jeg antager dog, at “Advertisement” eller “Advert” vil blive godtaget som tilstrækkelig markering i denne sammenhæng. Men det er bare et gæt.

En anden ting er nu, at Forbrugerombudsmanden i visse tilfælde tillader, at influenten, i stedet for at skrive “Reklame” eller “Annonce”, skriver “Jeg har fået produktet i gave af XXX” – altså kun, når der er tale om foræring af en gave (dvs. uden betaling, som jeg forstår det). Dette er dog kun de første par gange, en virksomhed forærer influenten en gave. Sker det gentagne gange, at influenten omtaler en gave fra en virksomhed i positive vendinger, skal det markeres som reklame. Hvornår grænsen så går fra den ene til den anden markering, er tilsyneladende op til influenten selv. Dog står der i FAQ-sektionen, at alle gaver skal markeres som “Reklame” uanset hvem, der har taget initiativet og hvor produktet vises.

Instagram lancerede for nogle måneder siden en funktion, hvor influenter på Instagram kan markere et billede med “Betalt partnerskab med xxx”, hvis der var en del af et samarbejde. Forbrugerombudsmanden er i skrivende stund i gang med at vurdere, om denne funktion er tilstrækkelig som markering af reklame. I mine øjne er selve formuleringen fin, hvis det handler om betalt indhold. Det er dog efter min mening misvisende at markere med “betalt partnerskab”, hvis der kun er tale om, at billedet indeholder en gave, som influenten har modtaget af en virksomhed.

Min mening generelt om de nye gode råd

Jeg synes overordnet de nye gode råd er blevet meget bedre end de råd, der var før. Det siger måske mere om, hvor forvirrende de gamle råd var. Der er nemlig stadig en masse ting, der enten ikke giver mening eller står uafklaret hen.

For at vende tilbage til det med gaver mener jeg, det er en underlig løsning, at man gerne må skrive “Jeg har fået produktet i gave” hvis det er den første gang, influenten modtager en gave fra et bestemt brand, men at influenten så senere hen skal skrive reklame, når han/hun har modtaget tilstrækkeligt med produkter, som har fået omtale. Ville det ikke være nemmere at sige, at influenten skulle skrive “gave”, hvis vedkommende havde fået produktet i gave uden anden betaling og at influenten skulle skrive “reklame” eller “annonce”, hvis der var betaling involveret? Hvis der står “Reklame” kan kan forbrugeren lige nu ikke gennemskue, om der kun er tale om en gave eller en gave OG betaling. Og der er da ret stor forskel på, om en influent kun har fået en solcreme eller om vedkommende både har fået en solcreme og 10.000 kroner for at omtale den. For så at gøre det hele endnu mere forvirrende, står der i FAQ’en (som nævnt tidligere) at gaver altid skal markeres som reklame uanset hvad, mens der altså i de gode råd står, at det ikke nødvendigvis er tilfældet hver gang. Som en sidste krølle kan produkter, som influenten har modtaget til en event i en goodiebag, åbenbart godt markeres med “Jeg har fået produkterne i en goodiebag” uden at der nødvendigvis også skal stå “reklame”. Super, så er det jo nemt at finde ud af!

Apropos events – der har blandt influenter været megen snak om, hvorvidt det skulle markeres som reklame, når influenten eksempelvis lægger en story eller et billede op fra en event. Dette bliver desværre ikke nævnt med et eneste ord i hverken de gode råd eller FAQ’en, så her er vi på lige så bar bund som før.

Udover det forstår jeg ikke, hvorfor ordet “Sponsoreret” pludselig ikke er godt nok længere. Forklaringen fra Forbrugerombudsmanden lyder:

“I radio- og fjernsynslovgivningen er ordet ”sponsoreret” fx ikke en reklamemarkering, og en virksomhed, der har sponsoreret fx en tv-udsendelse, må ikke have haft bestemmende indflydelse på indholdet eller blive promoveret. Derfor vil brugen af ordet ”sponsoreret” på sociale medier kunne skabe begrebsforvirring og kunne medvirke til, at forbrugere tror, at en sponsor ikke har haft indflydelse på indholdet, selvom sponsoren netop har haft indflydelse.”

Jeg ved ikke helt, hvad man forbinder med “sponsoreret” i radio og tv, hvis ikke det har noget med reklame at gøre? Er det ikke lige så meget “kommerciel hensigt” når XXX-virksomhed har sit logo på landsholdets trøjer (et sponsorat), som når en blogger har et stykke tøj på fra et bestemt brand? Og så er det altså også langt fra altid, at en virksomhed har konkret indflydelse på selve indholdet hos en influent. Uanset hvad går jeg ud fra, at reklamemarkeringer som eksempelvis denne hos Soundvenue (markeringen kommer knap 20 sekunder inde i videoen og lyder på “I samarbejde med”) ikke længere kan gå an. Faktisk er præcis den formulering nævnt i de nye gode råd som et no-go. Hvorfor må andre medier så bruge den sætning på tv og i radio? Eller må de heller ikke bruge den der? Sandsynligvis har Soundvenue ikke læst ordentligt op på reglerne. Det kunne være, de kunne bruge en “Gode råd om skjult markedsføring for mediehuse og magasiner”.

Man kan også undre sig over Forbrugerombudsmandens udtalelse fra oktober om at “medierne (her forstået som trykte medier) ikke behøver skrive reklame, men de skal skrive, at rejsen er betalt – og hvem den er betalt af”. Det sender lidt blandede signaler, når man samtidigt kan læse, at “Hvis en omtale er reklame, skal det fremgå tydeligt. Det gælder uanset, om omtalen er udarbejdet af en journalist eller en influent.” som det står nederst i FAQ’en om skjult reklame. Det lader altså til, at influenter og journalister stadig ikke er lige for Markedsføringsloven, hvis nogen skal skrive “Reklame” mens andre ikke skal.

Ovenstående underbygges yderligere i sætningen (også til sidst i FAQ’en):

Når vi vurderer, om der er en kommerciel hensigt med en omtale, vil det indgå, om den, der udarbejder omtalen, er underlagt redaktionel kontrol og skriver på vegne af et medie, der er underlagt de presseetiske regler, som skal sikre, at mediers indhold er uafhængigt af kommercielle interesser og bringes på baggrund af redaktionelle vurderinger.”

Måske læser jeg det forkert, men som jeg forstår det, kan én virksomhed med kommerciel hensigt henvende sig med en kampagneidé til en influent på en blog og en journalist i et mediehus, hvor det så muligvis vil blive vurderet, at det kun er omtalen hos influenten, der skal markeres som reklame, mens det samme ikke vil være tilfældet med journalistens omtale. Den kommercielle hensigt er vel lige så kommerciel, når en virksomhed henvender sig til en influent som til en journalist med den samme opgave? Og kender man bare en smule til den journalistiske praksis på f.eks. mode- og livsstilsmagasiner i Danmark ved man, at der ikke ligefrem altid er vandtætte skodder mellem annoncesalget og den redaktionelle afdeling.

Konklusion

Der er blevet strammet op på en del områder, og jeg synes i bund og grund at langt de fleste gode råd giver meget fin mening. Der er desværre bare stadig nogle uklare områder. Jeg håber og tror dog på, at Forbrugerombudsmanden vil få rettet op på de sidste uklarheder (selvom man skulle tro, at der havde været tid til at nærlæse de seks sider nogenlunde grundigt, når de efterhånden har brugt et halvt år på at få dem skrevet).

Jeg ærgrer og undrer mig dog stadig over den store fokus, der skal være på netop skjult reklame hos influenter. Hvor er “Gode råd til radio-, film- og tv-producenter om skjult reklame” eller tilsvarende for alle trykte publikationer og mediehuse? Der er talrige eksempler på, at disse også godt kunne bruge et par guidelines til hvordan de overholder den nye Markedsføringslov. Hvorfor er det kun os influenter, der skal have det privilegium at få denne ekstra service? Alt tyder på, at de andre brancher også sagtens kunne bruge den. F.eks. er der reklamer i 74% af alle Netflix-serier i form af eksempelvis product placement. Og hvor står der “REKLAME” henne, når James Bond helt tilfældigt kigger på sit Omega-ur mens han hælder Bollinger-champagne op og kører i sin Aston Martin? Der er også masser af eksempler på skjult reklame i trykte medier. Jeg har ikke svaret på, hvordan man kan håndtere disse problemstillinger, jeg påpeger blot, at det ikke sker lige nu. Jeg kan forstå, at Forbrugerombudsmanden ikke har de store ressourcer til rådighed, men nu da de endelig har fået udgivet de nye “Gode råd til influenter om skjult markedsføring” er der måske frigivet lidt tid til at lave lignende guides til andre medier. Det kan forhåbentligt føre til, at alle medier (om det er influenter, magasiner eller tv-programmer) bliver lige for Markedsføringsloven.

Jeg må, for en god ordens skyld, hellere afslutte med at sige, at jeg synes det er super godt, at der kommer nogle retningslinjer ud til influenter og at der generelt er fokus på området. Det er på ingen måde fordi jeg har lyst til at lave skjult markedsføring. Jeg tror, at alle influenter i sidste ende er mest interesserede i at overholde loven. Så det er ikke fordi, jeg synes at loven er for stram for influenter. Det sender bare et signal om, at influenter skulle være særligt dårlige til at følge loven, når vi nu skal have specifikke guidelines til den. For tydeligvis har andre medier mindst lige så svært ved at finde hoved og hale i den nye lovgivning. Og jo, det er rigtigt, at hvis man som influent er i tvivl, så kan man jo bare markere sit indhold som “Reklame” – dette har man dog før set kan føre til at alt pludselig er markeret som reklame, og så har forbrugeren lige så lidt mulighed for at skelne reklamerne fra resten. Og hvis man som influent bare skal “bruge sin sunde fornuft” (en sætning, man tit har hørt fra Forbrugerombudsmanden), hvorfor så overhovedet lave de gode råd?

 

 

 

 

Older posts