9 ting, folk skal stoppe med på de sociale medier

cellphone-1149656_1280

Nu er er gået tilpas længe siden sidste indlæg i denne føljeton, og det betyder, at vi har gået og oparbejdet et mildt had til helt bestemte ting, folk gør på de sociale medier. Vi er garanteret skyldige i nogle af punkterne selv, så det er jo godt, at de er skrevet med et glimt i øjet ;)

Folk skal stoppe med at:

  • tagge deres venner i opslag med “@S skal give dig en stor menu på McDonalds!” – det pis dukker hele tiden op i vores feeds på Facebook!
  • lave alenlange Instagram Stories. Hvis du er oppe på 20+ om dagen, så skal du altså lægge smartphonen fra dig!
  • tage Rokokoposten alvorligt. Nej Inge, “Frejas forældre har taget hendes iPad: Nu får hun heroin” er ikke en rigtig nyhed! Men fedt at du lige går ind og markerer med et “hvad f….. sker der for forældrene!!?“, haha.
  • tro på, at alt der står på internettet, er sandt. Det er ren Erasmus Montanus-logik. Kildekritik, folkens!
  • poke. Det er sgu lidt en 2011 ting at gøre.. Og pokeren fremstår altså lidt liderlig-creepy (jeps, det er et nyt ord).
  • at poste “Så har jeg endelig nået 1000 følgere på Instagram – tusind tak!”-billeder. Beklager, hvis vi fornærmer nogen her, men er ens følgere ikke lidt ligeglade med, at man runder x-antal følgere på Insta? Eller hvad? Det kan især blive pinligt, hvis man poster sådan et takke-billede for hurtigt, og ryger under de 1000 følgere igen.. ups.
  • at dele links til artikler på Facebook uden at forklare hvorfor. Har du delt artiklen “DF vil nu smide 1000 invandrere hjem” fordi du synes, det er fedt, eller fordi du synes det er forfærdeligt? Svært at vide, når du ikke har skrevet noget tekst i din opdatering!
  • blive ved med at follow og unfollow på Instagram indtil de får et follow tilbage. Det er en taktik, nogle bruger, for at gøre opmærksom på, at de altså gerne vil lave et #follow4follow. Og det er røvirriterende!
  • at sende snaps og videoer fra koncerter til alle venner. Det er på ingen måde som at være der selv, ikke engang tæt på. Det kan godt være, du selv synes, det er en super fed The Prodigy-koncert, men alle du forsøger at sende videoer til får altså bare en masse larm og lyd i en helt ubrugelig 10-sekunders video. Stop!

Hvad har I ellers af ting, som I godt kunne tænke jer, folk stoppede med at gøre på de sociale medier? :D

(Læs også de øvrige indlæg i denne føljeton her, her og her.)

Blog vs. Instagram?

unsplash-copyright-free

Jeg har længe haft en indlægskladde liggende med titlen “Blog vs. Instagram” – forleden kom den kære Stonemuse mig i forkøbet med nogle af de tanker, jeg havde gjort mig om emnet. Jeg synes dog, at jeg stadig har noget på hjerte i det henseende. Jeg ved ikke, om det egentlig er noget, der interesserer jer som bloglæsere, men jeg kan love jer for, at det er noget, os bloggere og Instagrammere snakker meget om med hinanden ;)

To konkurrerende (hvis man kan kalde dem det) digitale medier for livsstilsindhold i disse tider er blogs og Instagram. Trafik på både blogs og Instagram er vokset rigtig meget de senere år, selvom det nok er gået endnu hurtigere på Instagram, hvor der efterhånden er rigtig mange store profiler med mange følgere, som de har brugt meget tid og energi på at tiltrække. Mit indtryk er, at flere og flere virksomheder hellere vil samarbejde med Instagrammere end bloggere, og det tror jeg, der kan være flere årsager til. For det første er antallet af følgere synligt for alle, hvor læsertallene hos bloggere ikke ligger offentligt tilgængeligt nogen steder. På den måde kan det måske virke lettere at gennemskue, hvor mange mennesker, man når ud til gennem et samarbejde og dermed hvor “store” de forskellige influenter på Instagram er. For det andet er rækkevidden ofte større på Instagram, og hvis man sammenligner antal følgere på Instagram med unikke besøg på en blog, kommer blogs ofte hurtigt til kort. Jeg kan hurtigt finde de første 50 danske profiler med over 15k følgere, men der er ikke nær så mange blogs, der har 15.000 eller flere unikke besøg om måneden. For det tredje er rigtig mange Instagrammere også villige til at give omtale mod gaver som betaling, hvilket ofte gør dem billigere at arbejde med sammenlignet med bloggere.

Faktisk tror jeg, I ville blive overrasket over, hvor få besøgende nogle Instagrammere har på deres blogs når man kigger på, hvor mange følgere, de har på deres Instagram-profiler. Omvendt er der også mange bloggere, som har rigtig mange besøg på deres blog men ikke tilsvarende mange følgere på Instagram. Derfor kan det også være svært for virksomhederne at gennemskue, hvem de skal samarbejde med. For hvordan kan man selv vurdere, hvilke influenter, der har mange læsere på deres blogs? Her tror jeg, mange brands kigger på antallet af følgere på Instagram og så går ud fra, at der nok også er ca. lige så mange læsere på deres blog. Det er dog langt fra altid sådan, det forholder sig. Det er slet ikke fordi jeg vil tale Instagrammere ned, for jeg har stor respekt for dem, der har arbejdet hårdt for at opbygge en stor og trofast følgerskare. Og ja, jeg gad da også godt selv ha’ lidt flere følgere der ;) Jeg synes bare, virksomhederne skal prøve at gå mere kritisk til, hvem de samarbejder med, og hvad de får ud af det. Blandt andet ved at tjekke efter for falske følgere, som jeg også skrev om her. Derudover synes jeg, man skal huske på, hvordan mange bruger Instagram. For mig er det en slags quick fix, hvor jeg kigger 5-10 sekunder på et billede, og så scroller videre. Sådan tror jeg, mange bruger mediet. De fleste blogindlæg bruger bloglæsere faktisk 1-2 minutter på at læse, så her har man læserens opmærksomheden på en helt anden måde.

Ser man hele “blog vs. Instagram”-diskussionen fra influenternes perspektiv, er der nogle faktorer, der potentielt kunne være fatale for Instagrammerne. Ulempen ved Instagram (og andre sociale medier) er, at man ikke selv kontrollerer platformen. Da Instagram eksempelvis valgte at ændre i algoritmen, var det bare ærgerligt for dem, der pludselig ikke fik samme engagement og rækkevidde på deres billeder, som de engang gjorde. Denne artikel fortæller meget godt, hvilke konsekvenser det har haft for influenter på Instagram, at der er blevet ændret i algoritmen og at influenternes rækkevidde pludselig er blevet skåret ned. Jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før mange influenter skal til at betale for at nå ud til deres følgere – præcis ligesom Facebook begyndte på for nogle år siden. Facebook ejer jo Instagram og skal tjene penge på deres investering – så det kommer med stor sandsynlighed til at koste penge for influenterne før eller siden. Det er allerede ved at ske på Youtube, hvor store Youtubere pludselig ikke får lige så mange views og ikke bliver vist på forsiden, som de plejer. I stedet er det de betalende kunder, der bliver promoveret af Youtube, som bliver favoriseret. There ain’t no such thing as a free lunch. Derfor kan det måske vise sig at være til bloggernes fordel på den lange bane, at de selv styrer deres egen platform, hvor ingen kan ændre på rækkevidden eller opsætningen. Se også bare på Snapchat eller Vine og hvor hurtigt, de to sociale medier er røget ud i kulden på grund af nye tiltag fra Instagram. Det kan være risikabelt at lægge alle æg i én kurv, du ikke selv ejer.

Hvordan bruger du selv Instagram og blogs? Og foretrækker du det ene medie frem for det andet? Eller kan man slet ikke sammenligne dem? Smid gerne en kommentar! :)

Apropos Instagram – har I set denne artikel, der fortæller, at en ny undersøgelse viser, at Instagram er det sociale medie, som er mest skadeligt for unge? Hvad tænker I om det?

Meninger: Petra elsker sig selv på DR3

petra-elsker-sig-selv

Det kan godt være, I er trætte af at læse om Petra elsker sig selv på andre blogs, men jeg synes alligevel det var dét værd at lave en form for opsamling på nogle af de ting, der er blevet sagt og skrevet om Petra og programmet her i blogland nu, hvor vi er ved at være ca. halvvejs igennem de 8 afsnit. Og ikke mindst om den meget omdiskuterede artikel i ALT, der udkom i forbindelse med premieren på programmet.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er et super godt program og at Petra virkelig er en god, modig og ærlig vært! Jeg synes, hun tager opgaven seriøst og får emnet formidlet på en god måde. Jeg tror, rigtig mange piger, kvinder (og sikkert også nogle dreng og mænd) kan relatere til de tanker, hun gør sig i løbet af programmet. Ja, jeg har intet dårligt overhovedet at sige om programmet indtil videre.

Mht. artiklen i ALT, blev jeg faktisk lidt forbavset, da jeg først læste den. Det her med, om “bloggere ikke har et rigtig arbejde eller hvad?” stødte mig ikke, selvom jeg dog ikke forstår, hvad det har at gøre med Petras kamp for at komme til at elske sig selv. For mig virker det bare unødvendigt og drejer fokus væk fra det, artiklen i virkeligheden burde handle om. Måske er det sagt med et glimt i øjet, men sarkasme oversættes ikke altid lige godt til skrift, og med et lille twist af skarpvinkling fra en journalist kan det godt komme til at fremstå på en måde, der ikke var tiltænkt. Så her giver jeg Petra the benefit of the doubt. Derudover debatterede jeg lidt i kommentarfeltet på dette indlæg, hvor jeg havde denne kommentar til artiklen:

Man kan vel godt vælge at unfollow bestemte mennesker på Instagram uden samtidigt at skulle kalde dem “irriterende tynde og selviscenesættende” og skyde dem i skoene, at formålet med de billeder, de lægger op, er at få kvinder som Petra til at tænke: “Fuck, mit liv og spejlbillede sutter virkelig røv”. Det virker unødvendigt, synes jeg. Hvorfor ikke bare nøjes med at sige, at hun træffer nogle valg, som skal gøre hende gladere? Det er jo det, programmet handler om.

Havde én af de tynde piger, hun henviser til, skrevet, at hun unfollowede “irriterende tykke” Petra, er jeg ret sikker på, at det var blevet kaldt fat shaming. Så hvorfor er det mere OK at Petra gør det med omvendt fortegn?

Det undrer mig egentlig også, at hun siger alle disse ting i artiklen, da hun i programmet netop får hjælp af Irina, som i mine øjne passer på definitionen af selviscenesættende blogger med afslørende kropsbilleder på Instagram. I programmet virker det som om, Petra er imponeret af Irinas selvsikkerhed og evne til at hvile i sig selv. Så ja, det gjorde kun min undren større.

I programmet nævner Petra også, at hun helt siden folkeskolen har været utilfreds med sin krop. Jeg forstår ikke, hvorfor bloggere og Instagrammere pludselig skal have en bredside, hvis det er et problem, hun har haft næsten hele livet. Selvfølgelig kan det være, at de bidrager til det dårlige selvværd, men at de ligefrem skulle poste billeder specifikt for at give andre dårlig samvittighed synes jeg er en ærgerlig beskyldning. Samtidigt virker det i min bog hyklerisk at kæmpe for at lære at elske sig selv, mens man kalder andre for “irriterende tynde og selviscenesættende”. Man må vel ha’ lov at elske og fremvise sin krop, uanset hvordan den ser ud? Det handler selvfølgelig om nogle alt for smalle skønhedsidealer, der lige nu dikterer, hvordan især kvinder skal se ud. De idealer skal vi have rykket på, og det tror jeg gøres bedst ved bred accept af alle kropstyper uden bitre stikpiller til andre menneskers kroppe, uanset hvordan de ser ud.

Og her er så et udpluk af, hvad andre har skrevet om “Petra elsker sig selv”:

Hvad er jeres holdning til programmet og Petras mission? :)

Bloggere, jeg har rekrutteret til Bloggers Delight #3

Læs de første to indlæg med bloggere, jeg har rekrutteret til Bloggers Delight her og her og lær nogle nye, seje bloggere at kende :)

Som I jo nok efterhånden ved, er en del af min jobbeskrivelse hos Bloggers Delight ‘Community Manager’, hvilket blandt andet indebærer at finde nye bloggere, som kunne være seje at få med i Bloggers Delight-netværket. Den samme opgave har Christina, som er min skønne kollega, der også blogger på Bittebitte.dk.

Her er fem af de nyeste bloggere, jeg har rekrutteret (som vi kalder det) til netværket:

her

Cellina Martinna

Cellina Martinna er egentlig kendt fra De Unge Mødre, hvor hun har været med i flere sæsoner og stadig optræder fra tid til anden. Det er så at sige hendes claim to fame. Hendes blog handler om hendes og hendes mand Mikkels liv som forældre til drengene Milan og Elliot. Derudover deler hun masser af plantebaserede opskrifter og tips til den veganske livsstil.

denim-outfit

Anders Schultz

Én af denne sæsons paradisoer er den meget sympatiske gut Anders, som lige har startet en blog for ikke ret længe siden. Anders fortæller selvfølgelig om oplevelserne med at være med i årets Paradise Hotel, men ellers handler hans blog også om træning, mode og hverdagen for en 20-årig fyr fra Århus.

bd_header_img

Den Søde Kløe

Jeg var ret spændt på at møde kvinden bag Den Søde Kløe, som er anonym for omverdenen og de læsere, der følger med i hendes blog. Jeg kan af gode grunde ikke fortælle så meget om personen bag bloggen, men hun er rigtig sød og sjov i virkeligheden! Og jeg synes hendes personlighed skinner igennem på bloggen, hvor hun fortæller ganske detaljeret om de forskellige mænd, hun dater. Heriblandt Sømanden, Spurven, Røde, Vikaren, Praktikanten og en masse andre. Faktisk har hun et punkt i sin menu, hvor der er en komplet liste over alle mændene. Det er altså ret sjovt!

51029872

Michelle Kusk

Michelle var med i sidste sæson af Paradise Hotel og er lige for nyligt sprunget ud som blogger på BlogSplash, som er en af “undernetværkene” i Bloggers Delight. På bloggen giver Michelle er indblik i sit liv på godt og ondt og hvordan det er at være hende. Meget nede på jorden, ligesom hun også selv er i virkeligheden.

15241150_10154705535629871_4002097391769883750_n

Helene Sprogøe

For bare nogle måneder siden havde Helene ikke nogen blog, kun sin egen opskrifts-app og en Instagram-profil med en hel del følgere. Heldigvis syntes Helene, det var en god idé også at starte en blog! Her deler hun ud af livet som mor, træningstips og først og fremmest en masse lækre, nemme og sunde opskrifter – og der kommer altså mange nye til hver uge. Én af hendes mest læste indlæg er en opskrift på broccoli-toast. Who would have thought? ;)

Min mening om “Gode råd til bloggere”

deathtostock_homeoffice6_1

Det kan godt være, at dette indlæg bliver en smule internt i forhold til, hvem det berører. I, kære læsere, kan i princippet være lidt ligeglad med Forbrugerombundsmandens “Gode råd til bloggere“, som er en liste med råd, der skal hjælpe bloggere og andre influenter med ikke at overtræde Markedsføringsloven. Jeg synes alligevel, jeg vil knytte et par ord til denne liste med råd, og den generelle bevågenhed der er omkring blogmarkedsføring i Danmark.

Min mening om “gode råd til bloggere” (eller “Gode råd til bloggere om skjult reklame”, som er den fulde titel) kan faktisk siges utrolig kort: jeg synes, det er noget fis. Og hvorfor synes jeg så det? Rådene er, ifølge Forbrugerombudsmanden, lavet som en service til bloggerne for at de bedre kan navigere i, hvornår de måske overtræder Markedsføringslovens §4 om skjult reklame, som meget kort (og utrolig vagt) lyder:

“En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet
som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium
den bringes”

Det er det eneste reelle stykke lovgivning os bloggere har at forholde os til i forhold til skjult reklame. Det er den samme paragraf, som magasiner, tv-programmer, filmproducenter, Instagrammere, Snapchattere og så videre skal forholde sig til. Af en eller anden grund har Forbrugerombudsmanden så valgt, at lige præcis bloggere havde brug for at få nogle “gode råd”, der fungerer som guidelines for, hvordan Forbrugerombudsmanden vil tolke ovenstående paragraf, hvis der kom en sag ud af et blogindlæg, der måske indeholdt skjult reklame. Problemet er bare, at disse “gode råd” stiller nogle ret strikse krav til os bloggere om, hvad vi bør gøre, hvis vi vil være på den sikre side. Eksempelvis kræves det, at et indlæg, der indeholder affiliate links, markeres som reklame. Så selv hvis jeg har skrevet et langt indlæg om et eller andet og så har lavet et enkelt affiliate link, så er hele indlægget en reklame. Det er jo hul i hovedet. Selvfølgelig skal det angives, at det er et affiliate link, men det gør jo ikke hele indlægget til en reklame, hvis I spørger mig. Et andet underligt punkt er, at så snart man aftaler med en virksomhed at omtale dem eller deres produkt, er det reklame. Også selvom du ikke får hverken penge eller produkt som betaling. Eftersom det klassificeres som en aftale mellem blogger og virksomhed ifølge Forbrugerombudsmanden, betyder det i praksis, at det er en reklame, hvis vi modtager en pressemeddelelse og vælger at skrive om det, pressemeddelelsen handler om, på bloggen. Hvilket jo utroligt ofte er det, normale journalister gør.

Mit problem med disse gode råd er, at de kun er gode råd og ikke lovgivning. At kalde dem råd lægger op til, at man kan vælge at følge dem eller lade være. Det er ikke fordi jeg (eller ret mange andre bloggere) er interesseret i at lave skjult markedsføring. Tværtimod! Vi er faktisk meget optagede af at overholde Markedsføringsloven. Men hvis vi skal følge de “gode råd”, så gør dem dog lovpligtige, og lav så nogle tilsvarende råd til magasiner, film, tv-udsendelser og alle andre kanaler. Hvor er “Gode råd til magasiner om skjult markedsføring”? At dømme ud fra denne artikel fra i år kunne det godt tyde på, at journalister rundt omkring i landet godt kunne trænge til lidt mere strikse guidelines, når deres magasiner får penge fra annoncører. Og hvor er det lige ordet “SPONSORERET” fremgår, når produkter placeres i film og tv? Reklamer i magasiner og på tv har eksisteret i mange år, men alligevel har Forbrugerombudsmanden ikke følt, at det var nødvendigt at give gode råd til disse traditionelle medier. Det undrer mig.

Hvis der skal laves krav til, hvordan man skal markere sponsoreret indhold i nutidens medier, skal det gælde for ALLE medier – nye som gamle – således at vi arbejder på samme vilkår.

Selvfølgelig kan man spørge “Jamen, kan bloggere ikke bare følge alle de gode råd for at være på den sikre side?” – jo, det kan vi godt. Men det er unfair konkurrence, hvis magasiner og tv-programmer kan gøre som de vil, mens os bloggere skal gå med livrem og seler. Det er trods alt den samme paragraf om skjult reklame, vi i sidste ende alle skal stå til regnskab for. Og så er jeg simpelthen bare ikke enig med Forbrugerombudsmanden i, hvad der “tæller” som reklame, og hvad der er noget andet.

Older posts