Julehilsen

awkward-christmas-photo1

Hej venner! Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og håber, I holder den med dem, I holder af :) Vi ser i hvert fald frem til et par dage i juleafslapningens tegn med Netflix, brunkager og hvad der ellers hører sig til den helt ægte julehygge!

GLÆDELIG JUL!

Min mening om “Gode råd til influenter om skjult reklame”

apple-desk-working-technology_24031281740

Så kom den endelig – opdateringen af “Gode råd til bloggere om skjult reklame“, der nu hedder “Gode råd til influenter om skjult reklame“. De gode råd er ikke et stykke lovgivning, men er Forbrugerombudsmandens uddybning af, hvordan man som influent skal tolke den nye Markedsføringslov, der trådte i kraft her i sommeren 2017. Læs eventuelt Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse, hvor de nye gode råd blev offentliggjort. Den nye markedsføringslov blev lavet for at få en mere ensartet lovgivning på tværs af de forskellige EU-lande, hvorfor de gode råd naturligvis også skulle opdateres, så de passer til den nye lovgivning. Den nye Markedsføringslov siger (i § 6, stk. 4) at “erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.”.

Overordnede ændringer

Tidligere var det sådan, at Forbrugerombudsmanden skulle bevise, at der var en aftale mellem influent og virksomhed, der gjorde, at et stykke indhold skulle markeres som reklame. Dette er ikke længere tilfældet. Nu handler det om, at alt, der har en “kommerciel hensigt” fra en virksomheds side, skal markeres som reklame, når det optræder som indhold hos en influent. Hvad “kommerciel hensigt” helt præcist er (og ikke er) er delvist defineret i de gode råd til influenter.

Derudover er ordet “sponsoreret” ikke længere accepteret. Dette står dog (af en eller anden årsag) ikke eksplicit i de gode råd, men bliver kun nævnt i pressemeddelelsen. Ord som “Spons” eller “Ad” går heller ikke længere. Forbrugerombudsmanden anbefaler nu ordene “Reklame” eller “Annonce” til at markere sponsoreret indhold med. Hvad danske influencers med mange udenlandske følgere så skal gøre, står der ikke noget om. Jeg antager dog, at “Advertisement” eller “Advert” vil blive godtaget som tilstrækkelig markering i denne sammenhæng. Men det er bare et gæt.

En anden ting er nu, at Forbrugerombudsmanden i visse tilfælde tillader, at influenten, i stedet for at skrive “Reklame” eller “Annonce”, skriver “Jeg har fået produktet i gave af XXX” – altså kun, når der er tale om foræring af en gave (dvs. uden betaling, som jeg forstår det). Dette er dog kun de første par gange, en virksomhed forærer influenten en gave. Sker det gentagne gange, at influenten omtaler en gave fra en virksomhed i positive vendinger, skal det markeres som reklame. Hvornår grænsen så går fra den ene til den anden markering, er tilsyneladende op til influenten selv. Dog står der i FAQ-sektionen, at alle gaver skal markeres som “Reklame” uanset hvem, der har taget initiativet og hvor produktet vises.

Instagram lancerede for nogle måneder siden en funktion, hvor influenter på Instagram kan markere et billede med “Betalt partnerskab med xxx”, hvis der var en del af et samarbejde. Forbrugerombudsmanden er i skrivende stund i gang med at vurdere, om denne funktion er tilstrækkelig som markering af reklame. I mine øjne er selve formuleringen fin, hvis det handler om betalt indhold. Det er dog efter min mening misvisende at markere med “betalt partnerskab”, hvis der kun er tale om, at billedet indeholder en gave, som influenten har modtaget af en virksomhed.

Min mening generelt om de nye gode råd

Jeg synes overordnet de nye gode råd er blevet meget bedre end de råd, der var før. Det siger måske mere om, hvor forvirrende de gamle råd var. Der er nemlig stadig en masse ting, der enten ikke giver mening eller står uafklaret hen.

For at vende tilbage til det med gaver mener jeg, det er en underlig løsning, at man gerne må skrive “Jeg har fået produktet i gave” hvis det er den første gang, influenten modtager en gave fra et bestemt brand, men at influenten så senere hen skal skrive reklame, når han/hun har modtaget tilstrækkeligt med produkter, som har fået omtale. Ville det ikke være nemmere at sige, at influenten skulle skrive “gave”, hvis vedkommende havde fået produktet i gave uden anden betaling og at influenten skulle skrive “reklame” eller “annonce”, hvis der var betaling involveret? Hvis der står “Reklame” kan kan forbrugeren lige nu ikke gennemskue, om der kun er tale om en gave eller en gave OG betaling. Og der er da ret stor forskel på, om en influent kun har fået en solcreme eller om vedkommende både har fået en solcreme og 10.000 kroner for at omtale den. For så at gøre det hele endnu mere forvirrende, står der i FAQ’en (som nævnt tidligere) at gaver altid skal markeres som reklame uanset hvad, mens der altså i de gode råd står, at det ikke nødvendigvis er tilfældet hver gang. Som en sidste krølle kan produkter, som influenten har modtaget til en event i en goodiebag, åbenbart godt markeres med “Jeg har fået produkterne i en goodiebag” uden at der nødvendigvis også skal stå “reklame”. Super, så er det jo nemt at finde ud af!

Apropos events – der har blandt influenter været megen snak om, hvorvidt det skulle markeres som reklame, når influenten eksempelvis lægger en story eller et billede op fra en event. Dette bliver desværre ikke nævnt med et eneste ord i hverken de gode råd eller FAQ’en, så her er vi på lige så bar bund som før.

Udover det forstår jeg ikke, hvorfor ordet “Sponsoreret” pludselig ikke er godt nok længere. Forklaringen fra Forbrugerombudsmanden lyder:

“I radio- og fjernsynslovgivningen er ordet ”sponsoreret” fx ikke en reklamemarkering, og en virksomhed, der har sponsoreret fx en tv-udsendelse, må ikke have haft bestemmende indflydelse på indholdet eller blive promoveret. Derfor vil brugen af ordet ”sponsoreret” på sociale medier kunne skabe begrebsforvirring og kunne medvirke til, at forbrugere tror, at en sponsor ikke har haft indflydelse på indholdet, selvom sponsoren netop har haft indflydelse.”

Jeg ved ikke helt, hvad man forbinder med “sponsoreret” i radio og tv, hvis ikke det har noget med reklame at gøre? Er det ikke lige så meget “kommerciel hensigt” når XXX-virksomhed har sit logo på landsholdets trøjer (et sponsorat), som når en blogger har et stykke tøj på fra et bestemt brand? Og så er det altså også langt fra altid, at en virksomhed har konkret indflydelse på selve indholdet hos en influent. Uanset hvad går jeg ud fra, at reklamemarkeringer som eksempelvis denne hos Soundvenue (markeringen kommer knap 20 sekunder inde i videoen og lyder på “I samarbejde med”) ikke længere kan gå an. Faktisk er præcis den formulering nævnt i de nye gode råd som et no-go. Hvorfor må andre medier så bruge den sætning på tv og i radio? Eller må de heller ikke bruge den der? Sandsynligvis har Soundvenue ikke læst ordentligt op på reglerne. Det kunne være, de kunne bruge en “Gode råd om skjult markedsføring for mediehuse og magasiner”.

Man kan også undre sig over Forbrugerombudsmandens udtalelse fra oktober om at “medierne (her forstået som trykte medier) ikke behøver skrive reklame, men de skal skrive, at rejsen er betalt – og hvem den er betalt af”. Det sender lidt blandede signaler, når man samtidigt kan læse, at “Hvis en omtale er reklame, skal det fremgå tydeligt. Det gælder uanset, om omtalen er udarbejdet af en journalist eller en influent.” som det står nederst i FAQ’en om skjult reklame. Det lader altså til, at influenter og journalister stadig ikke er lige for Markedsføringsloven, hvis nogen skal skrive “Reklame” mens andre ikke skal.

Ovenstående underbygges yderligere i sætningen (også til sidst i FAQ’en):

Når vi vurderer, om der er en kommerciel hensigt med en omtale, vil det indgå, om den, der udarbejder omtalen, er underlagt redaktionel kontrol og skriver på vegne af et medie, der er underlagt de presseetiske regler, som skal sikre, at mediers indhold er uafhængigt af kommercielle interesser og bringes på baggrund af redaktionelle vurderinger.”

Måske læser jeg det forkert, men som jeg forstår det, kan én virksomhed med kommerciel hensigt henvende sig med en kampagneidé til en influent på en blog og en journalist i et mediehus, hvor det så muligvis vil blive vurderet, at det kun er omtalen hos influenten, der skal markeres som reklame, mens det samme ikke vil være tilfældet med journalistens omtale. Den kommercielle hensigt er vel lige så kommerciel, når en virksomhed henvender sig til en influent som til en journalist med den samme opgave? Og kender man bare en smule til den journalistiske praksis på f.eks. mode- og livsstilsmagasiner i Danmark ved man, at der ikke ligefrem altid er vandtætte skodder mellem annoncesalget og den redaktionelle afdeling.

Konklusion

Der er blevet strammet op på en del områder, og jeg synes i bund og grund at langt de fleste gode råd giver meget fin mening. Der er desværre bare stadig nogle uklare områder. Jeg håber og tror dog på, at Forbrugerombudsmanden vil få rettet op på de sidste uklarheder (selvom man skulle tro, at der havde været tid til at nærlæse de seks sider nogenlunde grundigt, når de efterhånden har brugt et halvt år på at få dem skrevet).

Jeg ærgrer og undrer mig dog stadig over den store fokus, der skal være på netop skjult reklame hos influenter. Hvor er “Gode råd til radio-, film- og tv-producenter om skjult reklame” eller tilsvarende for alle trykte publikationer og mediehuse? Der er talrige eksempler på, at disse også godt kunne bruge et par guidelines til hvordan de overholder den nye Markedsføringslov. Hvorfor er det kun os influenter, der skal have det privilegium at få denne ekstra service? Alt tyder på, at de andre brancher også sagtens kunne bruge den. F.eks. er der reklamer i 74% af alle Netflix-serier i form af eksempelvis product placement. Og hvor står der “REKLAME” henne, når James Bond helt tilfældigt kigger på sit Omega-ur mens han hælder Bollinger-champagne op og kører i sin Aston Martin? Der er også masser af eksempler på skjult reklame i trykte medier. Jeg har ikke svaret på, hvordan man kan håndtere disse problemstillinger, jeg påpeger blot, at det ikke sker lige nu. Jeg kan forstå, at Forbrugerombudsmanden ikke har de store ressourcer til rådighed, men nu da de endelig har fået udgivet de nye “Gode råd til influenter om skjult markedsføring” er der måske frigivet lidt tid til at lave lignende guides til andre medier. Det kan forhåbentligt føre til, at alle medier (om det er influenter, magasiner eller tv-programmer) bliver lige for Markedsføringsloven.

Jeg må, for en god ordens skyld, hellere afslutte med at sige, at jeg synes det er super godt, at der kommer nogle retningslinjer ud til influenter og at der generelt er fokus på området. Det er på ingen måde fordi jeg har lyst til at lave skjult markedsføring. Jeg tror, at alle influenter i sidste ende er mest interesserede i at overholde loven. Så det er ikke fordi, jeg synes at loven er for stram for influenter. Det sender bare et signal om, at influenter skulle være særligt dårlige til at følge loven, når vi nu skal have specifikke guidelines til den. For tydeligvis har andre medier mindst lige så svært ved at finde hoved og hale i den nye lovgivning. Og jo, det er rigtigt, at hvis man som influent er i tvivl, så kan man jo bare markere sit indhold som “Reklame” – dette har man dog før set kan føre til at alt pludselig er markeret som reklame, og så har forbrugeren lige så lidt mulighed for at skelne reklamerne fra resten. Og hvis man som influent bare skal “bruge sin sunde fornuft” (en sætning, man tit har hørt fra Forbrugerombudsmanden), hvorfor så overhovedet lave de gode råd?

 

 

 

 

Bloggere, jeg har rekrutteret til Bloggers Delight #4

Som I jo ved, arbejder jeg hos Bloggers Delight og styrer vores afdeling i Aarhus. Faktisk har jeg lige fået en kollega, Louise, så nu er vi hele to medarbejder i den jyske afdeling ;) Det er skønt! Det er lidt tid siden, jeg sidst lavede et indlæg med nogle af de nye blogs, jeg har rekrutteret til Bloggers Delight. Så jeg tænkte, at det var ved at være på tide igen. I kan læse de tidligere indlæg her, her og her.

Måske er I nysgerrige på, hvad der egentlig skal til for at blive Premium blogger hos Bloggers Delight? Der er ikke som sådan nogle formelle krav, egentlig. Det er en løbende vurdering fra gang til gang. Selvfølgelig er det en stor fordel, hvis du allerede har en velbesøgt blog og/eller Instagram-profil (eller Youtube-kanal, Facebook-side eller lignende). Så har man ligesom vist, at man har nogle læsere, som følger med på fast basis :) Derudover kigger jeg naturligvis også på det kommercielle potentiale – er der grundlag for, at bloggeren nu eller på sigt kan komme til at tjene lidt penge på sin blog på den ene eller anden måde? En blog, der f.eks. udelukkende handler om politik kan være svær at se i en kommerciel sammenhæng, da politisk indhold og betalte samarbejder sjældent går godt i spænd. Det kan også være, at bloggens emne er for nichepræget. Har man eksempelvis en blog, der udelukkende handler om at strikke, er det kommercielle potentiale meget småt. Der vil måske være en lille håndfuld matches med virksomheder, der vil være helt oplagte, men så mange strikkevirksomheder er der heller ikke ;) Man kan som f.eks. strikkeblogger sagtens have en masse læsere, men det vil nok være svært at finde mulige sponsorer, da strikkerelaterede kunder hos Bloggers Delight måske kun er 1 ud af 1000 kunder. Hvis det giver mening ;)

Nå, videre til nogle af de seneste bloggere, jeg har rekrutteret!

21930779_10213721609456140_634772829_o-1

Mummum

Bag bloggen med det lidt sjove navn Mummum finder man veninderne Mathilde og Amanda fra Aalborg. De er begge i starten af 20’erne, læser på Aalborg Universitet og er helt vilde med mad. De lægger de lækreste opskrifter op med jævne mellemrum – alt fra rawkager, hotdogs, dahl, tarteletter, glutenfri lasagne og alt muligt andet. Der er ikke noget særligt tema for maden (så vidt jeg ved?) så man kan finde alle mulige gode opskrifter på deres blog. Jeg er fan!

capture

Morten Brian

Muligvis én af de første mandlige madbloggere (selvom Morten måske ikke selv vil kalde sig det) hos Bloggers Delight. Morten er fra Odense og er en rigtig feinschmecker (samt vin- og champagneelsker). Han elsker gastronomi – både den på restauranten og hjemme i hans eget køkken. Så har man lyst til at dykke ned i en verden af god mad og gode oplevelser, så skal man helt klart tjekke Mortens blog ud.

dsc05742fefefe

Jule-hygge

De her to piger er simpelthen sjove! De er tvillingesøstre, fra Aarhus og 21 år gamle. Og så er de helt pjattede med jul! Altså, langt de fleste kan godt lide julen, men Marie-Louise og Cathrine har bare taget det et skridt eller to videre. Det synes jeg virkelig er skægt! Især fordi jeg måske lidt forbinder jule-nørderi med noget, man normalt bruger tid på, når man er blevet pensioneret. Men det er måske bare mig? ;) Hop ind på bloggen eller lær pigerne bedre at kende i deres første (og pt. eneste) Youtube-video her.

flyttekasser-6

Christine Delmar

Christine og hendes kæreste Mikkel har I måske set i den seneste sæson af Nybyggerne på TV2. De har virkelig god smag i indretning og er lige nu i gang med at renovere et hus, de har købt. Virkelig spændende at følge med i :) Derudover har Christine en virkelig sej tøjstil, som vises mindst lige så flittigt frem på bloggen som fremskridtene med husrenoveringen.

img_3706

Aleksandra Albér

Aleksandra bor i København og har for ikke ret længe siden oprettet sin blog hos Bloggers Delight. Indtil da har hun koncentreret sig om sin Instagram-profil, men det viste sig, at hun havde meget mere på hjerte, end hvad der lige kan skrive i en IG-caption. Selvom hun ikke har blogget længe, synes jeg, det tegner til at blive en god og ærlig blog, hvor Aleksandra blandt andet allerede har fortalt om sin opvækst i hhv. Grækenland og Danmark, hvordan hun flyttede til København som 17-årig og at hun droppede ud af jurastudiet for ikke så længe siden.

Det første job: 8 ting du skal huske

apple-desk-working-technology_24031281740

Vi nærmer os så småt den tid på året, hvor mange nyuddannede skal ud at finde deres første “rigtige” job, og i den forbindelse vil jeg gerne prøve at sætte fokus på et par ting, jeg synes, man skal huske, når man hopper ud på arbejdsmarkedet for første gang. Jeg blev selv færdiguddannet i sommeren 2015, så det er ikke fordi, jeg har mange år på bagen på arbejdsmarkedet. Til gengæld står overgangen fra studietiden til arbejdslivet ganske friskt i hukommelsen ;) Her er nogle af de ting, jeg synes, man bør huske på:

1. Det er vigtigt med gode kollegaer

Dine arbejdsopgaver kan være nok så spændende og udfordrende og lønnen nok så god, men hvis du bare ikke føler, at dine kollegaer og dit arbejdsmiljø er det rigtige, kan det være svært at motivere sig selv til at stå op om morgenen for at tage på arbejde. Så det er bestemt en god idé at undersøge, hvem du kommer til at arbejde sammen med og under hvilke omstændigheder, inden du takker ja til et job. Selvom det selvfølgelig kan være svært at vide med sikkerhed på forhånd.

2. Du skal (sandsynligvis) ikke have dette job resten af dit liv

Det afhænger selvfølgelig lidt af din uddannelse og branche, men det er nok ret sjældent at en person arbejder det samme sted hele sit liv (og det bliver det i høj grad fremadrettet). Så hvis du sidder på din første arbejdsdag og tænker “shit, er det her så bare mit liv nu?” er svaret sandsynligvis nej. Så fortvivl ikke – man skal jo starte et sted. Selvfølgelig, hvis du synes, det er helt forfærdeligt, kan det godt være, du skal kigge efter et nyt job.

3. Du starter måske ikke på den løn, du havde forestillet dig

Igen afhænger det nok meget af branchen, men du skal være forberedt på, at du måske ikke kommer ud og får præcis den løn, du havde håbet på, i dit første job (vi kender både medstuderende, der er startet på 25.000 om måneden, og andre, der er startet på 33.000). Som helt nyuddannet har man sjældent så mange argumenter at bruge i en lønforhandling og må derfor ofte tage til takke med det, man får tilbudt. Selvfølgelig skal du heller ikke sælge dig selv for billigt. Men mon ikke du overlever at arbejde til en lidt lavere løn de første 6-12 måneder inden du eventuelt tager en lønforhandling?

4. “Har jeg siddet 5 år på skolebænken for det her?”

I virkeligheden har du måske siddet 10-11 år i folkeskole, 2-3 år på en ungdomsuddannelse og 3-5 år på en videregående uddannelse. Det første voksenjob føles lidt som kulminationen på alle de års uddannelse, og den følelse kan ærligt talt godt være lidt flad. Forskellen på at sidde 5 år med næsen i en masse akademiske tekster og på at komme ud og bruge sin erfaring i et job kan godt være ret stor. Umiddelbart tror jeg, det er de færreste jobs, hvor du kommer til at skulle bruge en masse af dine færdigheder fra din uddannelse i bred udstrækning lige med det samme. Men det kommer hen ad vejen. Man skal jo som sagt starte et sted :)

5. Hvor lang skal arbejdsugen være?

Flere og flere virksomheder og mennesker på arbejdsmarkedet er ved at blive mere lune på idéen om en 30-timers arbejdsuge. Andre lægger glædeligt 10-15 ekstra interessetimer hver uge. Det kan være en god idé at gøre op med dig selv, om du har lyst til at arbejde 30, 37 eller 47 timer om ugen inden du søger job. I udgangspunktet synes jeg ikke, der er noget galt i at arbejde lidt over eller at lægge nogle interessetimer for f.eks. at nå en deadline eller afslutte et projekt på arbejdet. Problemet for mig opstår, hvis det forventes, at du hver uge bruger mange flere timer ud over de 37, der står i din kontrakt, på at færdiggøre opgaver. De færreste jobs er så fede, at man har lyst til at ofre al sin fritid på dem.

6. Sæt dig mål for din faglige udvikling

For ikke at “gå i stå” i din karriere, kan det være en god idé at sætte dig nogle mål for, hvordan du gerne vil udvikle dig, så du opnår nye faglige kompetencer og styrker dem, du allerede har. For nogle kan det være en nærliggende mulighed at være tilfreds med status quo, fordi det er nemt og mageligt ikke at skulle udfordre sig selv. Det er der heller ikke nødvendigvis noget galt i. Men ofte er det mere motiverende at gå på arbejde, hvis du udfordrer dig selv og stræber efter at blive bedre.

7. Tag det roligt, selvom du er på dagpenge

Skulle du være i den situation, at du ikke finder et job med det samme efter endt uddannelse (ligesom rigtig mange andre), så tag det roligt. Giv dig hellere god tid til at finde det rigtige job frem for at tage det første og bedste, du får tilbudt. Du kan også bruge tiden konstruktivt på at tage på kurser, workshops og lignende, der kan styrke din profil i jobsøgningen. Og helt ærligt, så er det altså også i orden at bruge lidt tid på at slappe af og nyde, at du ikke skal arbejde. Det er jo ikke sjovt at være arbejdsløs, hvis man ikke engang må se lidt Netflix på sofaen uden at skulle have dårlig samvittighed. Du skal tids nok få lov til at yde til samfundet!

8. Vær ikke bange for at tage et job uden for din branche

Får du muligheden for et job, som lyder spændende, men som egentlig ikke er det, du er uddannet til, så tag det da alligevel! Man bliver tit smidt rundt i nogle retninger, man ikke havde regnet med, og det er ikke altid, at din uddannelse skal bestemme retningen. Nogle gange (faktisk ret tit) er det en god idé at lade den gode mavefornemmelse vælge. Det er sjældent at det skader med noget erfaring, der stammer fra et sted uden for din branche. Det gør jo kun din profil bredere.

9 ting, folk skal stoppe med på de sociale medier

cellphone-1149656_1280

Nu er er gået tilpas længe siden sidste indlæg i denne føljeton, og det betyder, at vi har gået og oparbejdet et mildt had til helt bestemte ting, folk gør på de sociale medier. Vi er garanteret skyldige i nogle af punkterne selv, så det er jo godt, at de er skrevet med et glimt i øjet ;)

Folk skal stoppe med at:

  • tagge deres venner i opslag med “@S skal give dig en stor menu på McDonalds!” – det pis dukker hele tiden op i vores feeds på Facebook!
  • lave alenlange Instagram Stories. Hvis du er oppe på 20+ om dagen, så skal du altså lægge smartphonen fra dig!
  • tage Rokokoposten alvorligt. Nej Inge, “Frejas forældre har taget hendes iPad: Nu får hun heroin” er ikke en rigtig nyhed! Men fedt at du lige går ind og markerer med et “hvad f….. sker der for forældrene!!?“, haha.
  • tro på, at alt der står på internettet, er sandt. Det er ren Erasmus Montanus-logik. Kildekritik, folkens!
  • poke. Det er sgu lidt en 2011 ting at gøre.. Og pokeren fremstår altså lidt liderlig-creepy (jeps, det er et nyt ord).
  • at poste “Så har jeg endelig nået 1000 følgere på Instagram – tusind tak!”-billeder. Beklager, hvis vi fornærmer nogen her, men er ens følgere ikke lidt ligeglade med, at man runder x-antal følgere på Insta? Eller hvad? Det kan især blive pinligt, hvis man poster sådan et takke-billede for hurtigt, og ryger under de 1000 følgere igen.. ups.
  • at dele links til artikler på Facebook uden at forklare hvorfor. Har du delt artiklen “DF vil nu smide 1000 invandrere hjem” fordi du synes, det er fedt, eller fordi du synes det er forfærdeligt? Svært at vide, når du ikke har skrevet noget tekst i din opdatering!
  • blive ved med at follow og unfollow på Instagram indtil de får et follow tilbage. Det er en taktik, nogle bruger, for at gøre opmærksom på, at de altså gerne vil lave et #follow4follow. Og det er røvirriterende!
  • at sende snaps og videoer fra koncerter til alle venner. Det er på ingen måde som at være der selv, ikke engang tæt på. Det kan godt være, du selv synes, det er en super fed The Prodigy-koncert, men alle du forsøger at sende videoer til får altså bare en masse larm og lyd i en helt ubrugelig 10-sekunders video. Stop!

Hvad har I ellers af ting, som I godt kunne tænke jer, folk stoppede med at gøre på de sociale medier? :D

(Læs også de øvrige indlæg i denne føljeton her, her og her.)