Som I nok har lagt mærke til, så kommer de nye indlæg på bloggen lidt sporadisk i øjeblikket. Vi holder sommerferie, og har besluttet at det gør bloggen også :) Det er dog ikke ensbetydende med, at I skal snydes for et digitalt postkort fra hinsidans. Som jeg måske har fortalt før, så er vi så heldige at være indehavere af en svensk ødegård på min mors side af familien. Gården er gået i arv fra min fjerne slægtning Ture og har derfor fået navnet Turesminde. Jeg er kommet på gården siden jeg var helt lille, og den har alle dage haft en helt særlig betydning for mig. Turesminde ligger smukt midt i den skånske natur ved Brösarp, omringet af skov og blomstrene enge. Som barn brugte jeg timevis på at udforske området, bygge dæmninger i bækken og plukke skovhindbær. Som voksen er jeg begyndt at sætte særlig pris på stilheden og de solrige morgener på terrassen. For Lasses vedkommende var det første besøg på gården og han var heldigvis lige så begejstret som jeg. I den lille uge vi tilbragte på stedet fik vi klemt en masse gode oplevelser ind. Man kan næsten sig at Lasse fik sig en “Best of Skåne”-tur :) Den inkluderede både besøg på lokale loppis, blåbær- og svampejagt ved Hallamölla, udflugt til Stenshuvud og Ales Stenar, og så naturligvis en masse timer i solen på stranden ved Nyagrob og Vitemölla. Sidstnævnte er i øvrigt min yndlingslandsby. Der er så jävla snyggt!

Ferien foregik sammen med min familie, og det er heldigvis forløbet gnidningsfrit. Især heldigt fordi vi nu er rejst til Mallorca og skal tilbringe yderligere en uge sammen i et fint hus i den gamle bydel i Alcudia. Det bliver skønt med en uges middelhavsvarme og et gensyn med den smukke ø.

Vi skrives ved!
Kh S&L

Sponsoreret af Banrock Station

Denne picnic var særligt dejligt, fordi vi også havde båret en kurv fuld vin fra Banrock Station med, og menuen bestod derfor af rosé, sommersalat og en skål kirsebær. Lige i øjet på en solrig fredag! Dét med at spise i det fri, det burde man altså gøre noget oftere. Når det er sommer i Danmark, er der simpelthen ikke noget sted på kloden, hvor der er smukkere :)

Det glade vandrehold torsdag formiddag før afgang. Fra venstre er det Adrian, Mads, Mathias, mig og Andreas.

Flot, sydfynsk natur.

Der blev naturligvis også tid til en kold gå-bajer serveret i den lokale golfklub.

Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke den store outdoor-type. Jovist, jeg har været på kanotur og slået telt op på forskellige campingpladser omkring Ry da jeg var dreng, men længere vandreture med oppakning har jeg sjældent været på. Sidst jeg havde vandrestøvler på, var, så vidt jeg husker, da Sidsel og jeg backpackede i Sydamerika i 2009. Så det er efterhånden ved at være længe siden. Derfor var jeg også en smule tøvende, da min ven Mads og tre andre gutter inviterede mig til en hiking-tur på Sydfyn ved navn Fjällräven Classic. Især fordi ruten er 75 kilometer lang og skal klares på tre dage med 15 kilo oppakning i rygsækken. Jeg endte dog med at takke ja, og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde.

Turen startede om onsdagen ved Falsled Havn, hvor vi fik udleveret frokost og kaffe, som skulle indtages ved dagens checkpoint ca. midt på ruten. Trods overskyet vejr og lidt regn i luften var humøret højt, da vi påbegyndte vores tre-dages tur, hvor 75 kilometer skulle tilbagelægges. Faktisk viste onsdagsvejret sig at være helt perfekt, da høje temperaturer og solskin hurtigt kan blive en ubehagelig omgang at vandre 25 kilometer i. Så vi var godt tilfredse! Efter 10-12 kilometer holdt vi frokostpause, hvor vi indtog den helt klassiske Faaborg leverpostej, makrel i tomat, rugbrød, kaffe og et par müslibarer mens vi luftede fødderne og hvilede benene. Næste pause fandt sted i de virkelig smukke Svanninge Bjerge (også kendt som de Fynske Alper), hvor vi var omgivet af marker, skov og flot havudsigt. Efter 25 kilometers vandretur nærmede vi os aftentid og nåede samtidigt frem til campingområdet ved Holsteenshus, hvor vi skulle overnatte. Her fik vi (overraskende lækker) hæld-kogende-vand-i-en-pose-mad fra Drytech – favoritten den aften var vildtgryde med kartoffelmos.

Torsdag startede godt ud med morgenmad, kaffe og lidt sportstape til de rustne knæ for mit eget og et par af drengenes vedkommende. Sådan en kontorkrop er åbenbart ikke helt vant til at tage 15 kilo på ryggen og gå 25 kilometer! Torsdagens rute tog os forbi nogle ret imponerende landskaber – alt fra bølgende kornmarker og græsbegroede bakker til tæt skov og sumpområder, hvor vi gik på planker gennem højt græs. Landskabet lignede næsten ikke noget, man ville finde i Danmark – i hvert fald ikke noget, jeg havde set før. Så det var en fed oplevelse! Torsdagen bød desværre på regn fra om eftermiddagen, og vi var godt gennemblødte, da vi nåede frem til campingområdet omkring Egebjerg. Her slog vi vores telte op i regnen, fik skiftet til tørt tøj og spist aftenens frysetørrede måltid. Jeg er ikke specielt god til at falde i søvn i et telt, men når man har gået 50 kilometer på to dage og er helt varm, træt og mæt, så falder man altså ret hurtigt i søvn i sin sovepose, mens regnen prikker på teltdugen.

Da vi vågnede om fredagen kl. 7.30 regnede det stadig, og vi kunne godt mærke, at vi skulle have gang i bentøjet for at komme gennem vandreturens sidste 25 kilometer – der i øvrigt blev gået i regnvejr fra start til slut! Vi fandt et godt tempo og gik raskt til de første 15 kilometer, der førte os til Svendborgsundbroen, som vi brugte som læ for regnen, da vi indtog frokosten. Herefter indledte vi den afsluttende etape på 10 kilometer mod Valdemars Slot og målstregen. Her blev vi modtaget med fantastisk stemning og klapsalver fra de deltagere, der allerede var nået i mål. Det var lidt af en forløsning for os alle fem, da vi var ved at være godt trætte, våde og sultne. Under store opslåede telte foran Valdemars Slot fik vi muligheden for at få lidt luft til fødderne, tørt tøj på kroppen og en ordentlig tallerken grillmad fra den opstillede buffet. Selvfølgelig med en fejringsøl til at slutte det hele af på. Der var faktisk mulighed for at blive og overnatte én nat mere for at kunne deltage i festlighederne om fredagen, hvor alle deltagere havde mulighed for at drikke en øl sammen og snakke om den overståede vandretur. Vi valgte dog at traske mod vores bil og køre tilbage til Aarhus, hvor vi var ankom omkring kl. 20.00. Sikke en tur!

Det var fjerde gang, Fjällräven Classic blev afholdt i Danmark og jeg synes, det generelt var virkelig velarrangeret – også selvom det var hårdt for en uerfaren hiker som mig. Ruten var markeret grundigt og tydeligt, så man ikke farede vild og de frivillige (og i øvrigt super søde og veloplagte) arbejdere var aldrig langt væk, hvis man havde spørgsmål eller brug for hjælp. Jeg kan varmt anbefale turen til alle, der har bare en smule lyst til at opleve en bred palette af smuk, dansk natur og koble helt af fra telefon og computer i et par dage. Mens vi gik på ruten, kom vi også til at snakke om, hvor meget mere man kommer til at sætte pris på almindelige fornødenheder, når man har gået Fjällräven Classic. Jeg var i hvert fald rigtig glad for at komme hjem til min egen, varme seng, et varmt bad og et hjemmelavet måltid. Det er en hård tur, men man fortryder på ingen måde at have gået den, når man er færdig. Tværtimod! Dog skal det nævnes, at der i år var hele 135 mennesker ud af 749, der sprang fra under turen og altså ikke klarede den over målstregen. Men igen – den yngste deltager var 7 måneder gammel og den ældste var 80. Så det er alligevel en tur, der favner ret bredt.

Hvis I har lyst til at læse mere om turen, kan I finde al information hos Fjällräven her. Det er også muligt at gå turen i Sverige, USA og Hong Kong. Fælles for alle fire ruter er, at de er meget populære, så du skal være hurtig for at sikre dig en billet, når de bliver sat til salg.

Vi blev knipset af Emil Monty i Northtypes-standen

Solskin og havregrød

Lasse og Chrelle til Chinah

Lækre cocktails fra Nohrlund

Den perfekte bloggervæg! Og gode balance-skills.

Pink ladies!

Seriøse problemer med attituden!

Chinah var gode! Men alligevel fortryder vi måske en smule, at vi ikke fik hørt Thomas Helmig.

Opvarmning i Bakkevang kolonihaveforening bag Ådalen (alle pigerne naturligvis klædt i Résumé) og good times på festivalpladsen i solen.

Det bedste billede, der endte på kameraet efter en ret vild Prodigy-koncert, hvor det var umuligt at stå stille!

James Blake gjorde det godt! Det gjorde folkene med shotsrør-sjippetovet også.

Fabelagtige Radiohead lukkede festivalen med manér.

Så er Northside 2017 ovre, og vi kommer her med et lille tilbageblik på vores lørdag og søndag på festivalen. Lørdag startede for begge vores vedkommende med forfester i kolonihaveforeningerne bag Ådalen. Intet mindre end en perfekt måde at starte dagen på! Det var således også med himmelhøjt humør vi indtog pladsen hen på eftermiddagen, hvor solen ENDELIG brød frem og satte smil på selv den trætteste festivalgæsts læber. Vi nåede at høre Richard Ashcroft (tidligere forsanger i The Verve) på afstand inden vi gik ned for at høre Chinah. Koncerten var ganske glimrende, men vi fortryder måske en anelse, at vi ikke fik hørt Thomas Helmig.. det skulle eftersigende have været en folkefest af de helt store. Efter adskillige besøg i mad- og ølboder stod den på vanvidskoncert med Prodigy inden vi var helt færdige i fødderne og måtte takke af. Søndag morgen og formiddag havde vi desværre ret tunge tømmermænd, og kom først ordentligt i gear op ad dagen, hvor vi startede ud til en havefest hos søde Mathilde på Trøjborg. Her fik en servering Sunlolly-shots og grillpølser os heldigvis på rette kurs igen! På pladsen i går fik vi hørt James Blake og The 1975 inden vi stillede os klar til ét af festivalens højdepunkter – Radiohead. Kvintetten gav en stemningsfuld og tight koncert, og heldigvis havde vi fået klædt os ordentligt (læs: vandtæt) på til lejligheden, og kunne derfor, trods silende regn, gå fra festivalen med højt humør og magiske billeder på nethinden.

På madfronten fik vi både guffet et par festivalklassikere indbords og prøvet en smule nyt. Vi nåede desværre ikke at få vores favorit fra Oles Pizza i år, da der simpelthen var for lang kø hver gang vi gik forbi. Så den tradition fik vi ikke holdt i hævd denne gang. Heldigvis var der en masse andet godt – blandt andet fik vi lækre asiatiske retter fra Lêlê og god grød fra GRØD. Madtilbuddene på Northside er efterhånden så gode, at de næsten kunne fjerne musikken og holde ren madfestival og stadig sælge billetter!

Vi håber de af jer, der var afsted til Northside 2017, havde en fantastisk weekend! :)

Overskriften for fredag på Northside 2017: Mad, musik og mudder

Run The Jewels gav en glimrende koncert!

Opvarmning på Le Coq efterfulgt at forfest på et værksted dejlig tæt på festivalpladsen.

Frank Ocean.. det var en speciel omgang.

“Regner det nu igen?”-ansigtet .. så er det godt, man kan blive lidt glad igen med en gourmet-hotdog. Der kunne godt være sparet en anelse på rucolaen.

Saveus fyrede den virkelig af! Vi var heldige at kunne se koncerten fra VIP-området, ellers var der nemlig helt pakket nede foran scenen.

Glade miner trods regnvejr.

MØ set fra Rodfast-boden

Sidsel til hhv. MØ og Run The Jewels

Ret så god cowboy toast fra Rodfast

Første dag på Northside 2017 startede godt, men druknede efterhånden i regn, som dagen skred frem. Det var heldigvis ikke nok til at ødelægge den gode stemning, men vi kan vist godt blive enige om, at en festival bare er lidt sjovere i solskin. Vi fik hørt Run The Jewels, Saveus, lidt af MØ og Frank Ocean som afslutning. Det var en mærkelig koncert. Vi havde åbenbart ikke fået placeret os særlig godt rent lydmæssigt, og den første halvdel af koncerten (da den endelig gik i gang efter 35 minutters forsinkelse) kunne vi næsten ikke høre, hvad der blev sunget. Det blev bedre hen mod slutningen, men det virkede mest af alt som at være vidne til en lydprøve, hvor Frank startede et par numre forfra og gik rundt og mumlede lidt introvert i mikrofonen. Forventningerne til ham havde jo også været ret høje, men i vores øjne levede han desværre ikke op til dem. Soundvenue har kaldt koncerten meget intim, hvilket vi kun kan være enige i. Det var nok for intimt til vores smag – vi forventede ikke fællessang og udstrakte arme med lightere, men alligevel. Vi kan dog se, at mange andre skulle ha’ haft en fantastisk oplevelse, så måske er det bare os, der ikke helt var med på idéen bag sceneshowet.

Vi fik smagt på en masse god mad, som I kan se på billederne. Det var et højt niveau hele vejen rundt, så på den front er vi mere end godt tilfredse. Vi fik også hapset en fish ‘n’ chips, som vi dog ikke nåede at tage billeder af ;) Ikke verdens mest fotogene spise, men den gav fornyet energi i regnvejret!

I dag skal vi til to gange brunch i kolonihaverne bag Ådalen, og så satser vi meget stærkt på at vejret viser sig fra sin bedste side i dag! :)