Bryllup – Sidsel & Lasse

Husk nu de blomster!

Annonce for Flowr

Jeg giver ikke Sidsel blomster ofte nok, synes jeg. Generelt ville jeg gerne blive bedre til at komme med små overraskelser, gaver og hyggelige påfund – det er nemlig noget, Sidsel er rigtig god til at gøre for mig. For eksempel arrangerer hun tit små “mystery dates”, som vi kalder dem, hvor jeg ikke på forhånd ved, hvad vi skal lave. Det er så hyggeligt og ikke mindst en god må de at komme ud og lave noget andet end det, vi oftest gør på en hverdagsaften (går tur og/eller ser serier i sofaen).

Hvis der er én dag, hvor jeg især synes, det er vigtigt at huske på at gøre Sidsel glad med en form for overraskelse eller gave, så er det på vores bryllupsdag. Det er jo af gode grunde ikke noget, jeg har skulle forholde mig til før nu, hvor vi netop har været gift i et år, så jeg syntes, det var lidt vigtigt at starte traditionen godt ud med en flot buket på vores papirbryllupsdag.

Forleden hørte vi et afsnit af Mads og Monopolet med et dilemma, hvor en kone skrev ind med en, meget forståelig, utilfredshed med de gaver, hendes mand købte til hende. Det var blandt andet et par træsko og en toiletbørste, haha. Man siger jo, at tanken tæller, men der må altså også være gange, hvor det heller ikke skader at gøre sig bare lidt mere umage end at købe roser på tankstationen eller et par lækre træsko. Jeg vil i hvert fald bestræbe mig på at sætte barren lidt højere ;)

Jeg har mange gange før bestilt blomster gennem Flowr – for eksempel når jeg som Influencer Manager hos Bloggers Delight har sendt lykønskninger til én af vores bloggere. Det gode ved Flowr er, at man får det, man bestiller. Der er mange forskellige typer buketter og størrelser at vælge mellem og jeg synes især deres “trendy buket” altid er flot! Man er vel lidt trendy, haha. Jeg har heller aldrig oplevet problemer med leveringen, hvilket jo især er ret vigtigt, når de skal afleveres på en bestemt dag i forbindelse med eksempelvis bryllups- eller årsdage.

Hvad synes I – skal man give blomster på års- og bryllupsdage, eller er det for kedeligt eller gammeldags? Og hvad med Valentines Day?

Papirbryllup

I dag er det 365 dage siden vi sammen oplevede en af de følelsesmæssigt mest intense dage, vores liv nogensinde kommer til at byde på. Halvandet år var gået siden Lasse med søde fumlefingre og et knap så diskret “findes der egentlig nogle lidt mere romantiske restauranter her på øen?” tog tilløb til frieriet på Koh Chang. Det tog ikke mange øjeblikke at blive enige om, at vi ville holde vores livs kærlighedsfest med al den planlægning, nervøsitet og spænding, der følger med. Vi ledte med lys og lygte efter den helt rigtige lokation, og fandt mange gode undervejs, men der skulle gå yderligere seks måneder fra forlovelsen til vi faldt over drømmeomgivelserne. Hvis I havde adgang til min hjernebark, ville I kunne afspille en perfekt orkestreret bryllupsfest i grønne omgivelser med glade gæster indkvarteret i beduintelte, bryllupskage i orangeriet og nøgenbadning i solopgangen. Sådan gik det som bekendt ikke. Af og til kan jeg godt blive nysgerrig på, hvordan vores bryllup ville have udspillet sig, hvis Djursland ikke var blevet taget af bordet. Måske der i et parallelunivers findes en avatar-udgave af Lasse og jeg, der blev viet ved Langsø og sluttede festen i et vildmarksbad. I stedet fik vi en dag, der på alle måder var rodfæstet i vores daglige liv: Sankt Johannes Kirke på Trøjborg, lejligheden, lystbådehavnen, Lasses arbejdsplads, Sydhavnen. Det føltes meget trygt, vedkommende og ægte.

Fordi vi havnede i den specielle situation, at vores bryllup skulle arrangeres forfra tre uger før vielsen, er tilløbet til festen for vores vedkommende i højere grad præget af katestrofeblink end smooth cruising. Som forhenværende projektleder føltes det for mig som opgaven fra helvede. En kunde der i sidste øjeblik beslutter sig for, at websitet skal have et helt andet interface eller kommer på, at animationsfilmen skal vare 30 og ikke 120 sekunder. Jeg har befundet mig i lignende situationer før, men aldrig nogle, hvor lokummet ikke bare brænder, men er i færd med en regulær nedsmeltning, som tilfældet var i de sidste uger af august 2018. I dagene op til festen priste vi os flere gange lykkelige for vores netværk. Vi modtog så mange tilbud om hjælp og de hyrede hænder til brylluppet var alle enormt fleksible. Lige så stressende som ugerne var, lige så rørende var de også. Og vores indbyrdes forhold blev om muligt endnu tættere. Skulle en tur op ad kirkegulvet cementere den eviggyldige kærlighed? Nej, prøv at arrangere en fest for 100 mennesker på tre uger, haha! Det er i medgang og modgang med øjeblikkelig virkning. Men vi gjorde det!

Bryllupsmorgenen var ét stort adrenalin-induceret virvar. Alle festens elementer var kørt i stilling i dagene forinden og ligesom et sirligt Gantt chart (shoutout til projektlederne derude!) var der indbyrdes afhængighedsforhold og opgaverækkefølger, der helst skulle klappe. Lasse skulle som det første lukke rengøring ind kl. 6.30 og gik selv i gang med oprydning efter Designits fredagsbar. Kl. 7.30 cyklede jeg ned på lystbådehavnen med morgenmad, som vi spiste sammen, mens vi gjorde status. Kl. 9 sluttede min familie sig til festpatruljen, og herfra gik det stærkt med omarrangering af borde og stole, oppyntning, klargøring af drikkevarer, borddækning, etablering af gavebord osv. Vi havde på forhånd aftalt, at jeg skulle cykle tilbage til lejligheden kl. 12 sammen med min søster, så jeg kunne nå at falde ned og blive klar til vielsen om eftermiddagen. De tre timer var guld værd! Jeg formåede at få min puls ned fra tinderne og Julie fik mig til at ligne en, Lasse forhåbentlig gad gifte sig med. Luna sluttede sig til os og fangede alle de intime øjeblikke der gik forud for vielsen. Imens gjorde Lasse sig klar på Designit, og jeg tør ikke tænke på hvor meget han må ha’ gået og trippet alene med sine tanker dernede. Heldigvis skulle han undervejs tage imod serveringspersonale, isterninger og DJ-udstyr, så der var et par praktiske gøremål, som kunne gøre ventetiden knap så lang.

Fra kirkedørene gik op og til vi ved daggry lagde hovederne på puderne hos Villa Provence fik vi 15 timers kondenseret lykke. Alle strabadserne og bekymringerne blev visket væk. Når vi sammen kigger på billederne fra dagen fungerer de stadig som en lykkepille med øjeblikkelig virkning. Selve ægteskabet føles mest af alt som en sproglig konstruktion, vi nu skal huske på, når vi introducerer os selv og hinanden (jeg glemmer konsekvent at Lasse nu er “min mand”!). Forholdet er jo stadig det, vi har kendt til og udviklet i over 12 år. Nu er der bare endnu mere vægt bag kærlighedserklæringerne og endnu større vished om, at vi er hinandens.

 

Find vores øvrige bryllupsindlæg her: lokation, bryllupskjole, bryllupsbilleder, detaljer omkring festen

Følelsen af at være gift

Billede af Luna Worm

Fredag d. 1/2 havde Sidsel og jeg været gift i præcis seks måneder, hvilket vi fejrede ved at dele vores sidste specialøl, vi fik lavet til bryllppet :) Samtidigt tænkte jeg, det var passende med et par refleksioner over det at være gift – “Nå, hvordan er det så at være gift?” er nemlig ét af de spørgsmål, jeg har fået stillet et par gange siden Sidsel og jeg gav hinanden vielsesringe på tilbage i september. Mit svar til ovenstående spørgsmål har for det meste været det samme; der er ikke helt den store forskel, faktisk. Ud over at vi selvfølgelig har aflagt nogle løfter til hinanden, som vi har i sinde at holde. Men det er jo ikke noget, der ændrer på vores hverdag eller vores følelser for hinanden. Den største forskel har næsten været, at vi lige pludselig skal vænne os af med at kalde hinanden for kærester og pludselig sige “mand” og “kone”, haha. Det har vi lidt svært ved. Og jeg synes, “kone” lyder så gammeldags – er der mon et mere nutidigt ord for kone, som ikke er wifey? Men hvorfor så egentlig blive gift, hvis det alligevel ikke rigtig gør nogen forskel?

Hvis jeg skal starte med den kedeligste og mindst romantiske (men meget ansvarlige) årsag, så er det ret praktisk at være gift, når man ejer en bolig sammen. Man har bare flere rettigheder/muligheder, når man er gift, hvis f.eks. én af os skulle gå hen og dø (Gud forbyde det), så ville det være noget værre bøvl med lejligheden, hvis ikke vi var gift. Så i princippet burde vi have gift os før vi købte Marmeladefabrikken. En anden årsag til at vi gerne ville giftes var, at vi gerne ville vise den ekstra forpligtelse over for hinanden. Jo, man kan selvfølgelig godt blive skilt igen, men rent symbolsk synes vi stadig det har en værdi og sender et signal om at man virkelig vil hinanden resten af livet. Ikke dermed sagt, at man ikke kan have det på den samme måde uden at være gift, men I ved, hvad jeg mener. Derudover synes jeg, det markerer en form for milepæl i vores forhold. Den første var at blive kærester, den næste var at flytte sammen, den tredje var måske at blive kærester igen efter det, der viste sig kun at være en pause. Og de seneste milepæle har så været vores køb af lejligheden på Trøjborg og at blive gift. Når det remses op på den måde, kan det godt komme til at lyde som om vi har en tjekliste med ting, vi skal nå fordi at sådan er det bare, men det er ikke tilfældet. Det hele er egentlig faldet meget naturligt, og vi har jo altså også kendt hinanden siden vi var 17 og 18 år gamle, så det er ikke ligefrem fordi vi har haft travlt ;)

En anden fantastisk ting ved at blive gift er selvfølgelig festen efterfølgende. Vi havde ret høje forventninger til selve festen, os selv og vores gæster og de blev bestemt indfriet! Man kan selvfølgelig sagtens holde en fest for venner og familie uden at blive gift, men det er altså noget magisk over at fejre sin kærlighed med en fest og en ceremoni, der bekræfter, at man hører sammen som tosomhed. Der var en helt særlig stemning hele dagen og det var helt fantastisk at mærke, hvor glade alle gæsterne var på vores vegne og hvor meget energi de lagde i at gøre det til den bedst tænkelige dag for os. Det er lige til at blive rørt over, og det blev vi da bestemt også. Især af de mange, gode taler og søde ord, vi fik med på vejen.

Måske nogle vil studse over, at jeg ikke har nævnt kristendommen eller Gud i alt det her, for vi blev jo som bekendt viet i kirken. Hverken Sidsel eller jeg er enormt troende, så det har nok aldrig været det, der vejede tungt i forhold til beslutningen om at blive gift. Jeg synes, vi havde en rigtig god præst, som formåede at snakke om de universelle ting ved ægteskabspagten, hvor der stadig i dag er nogle principper, der er værd at bygge sit ægteskab på. Så jeg kan helt sikkert stå inde for de ting, vi sagde ja til i kirken. Det har jeg i øvrigt også reflekteret lidt over i dette indlæg, som jeg skrev 4 dage før brylluppet.

Det virker på mig som om det at blive gift er en ting, der er på vej til at blive mindre “populært” eller normalt at gøre, end det har været engang. Jeg ved ikke, om der er hold i det, men jeg tror, færre og færre par bliver gift. Ikke at det er godt eller skidt, det er nok bare tendensen i dag. Jeg er spændt på at se, hvilken vej udviklingen går, og om Sidsel og jeg kommer til at sidde som gamle mennesker og sige “ja, det var jo dengang man stadig blev gift, sådan er det ikke længere”.

Vil du gerne giftes? Og skal det være før eller efter, du har fået børn?

And we’re off!

Så er det i dag, vi smutter på bryllupsrejse! Shit, hvor har vi glædet os. Taskerne er pakket (det er faktisk ret svært at pakke til to måneder i fire forskellige lande – især hvis det både skal være smart og praktisk!), lejligheden er overdraget til vores lejer, mailen er sat på auto-reply og vi har nået af tage afsked med så mange venner og familiemedlemmer som muligt. Så nu ser vi bare frem til to måneders eventyr i Vietnam, på Bali, i Sydney og på New Zealand. Hvis du vil læse lidt mere om vores tur, har Sidsel skrevet et længere indlæg her om vores rute gennem landene og hvad vi skal opleve undervejs.

Vi kommer selvfølgelig til at opdatere en masse på Instagram på @sidselhhamann og @lasseribergard i løbet af turen (vi undskylder på forhånd) og så har vi da også planer om at skrive et par rejsedagbogs-indlæg med en masse billeder og beretninger om, hvad vi har oplevet :)

Lasse har i øvrigt hentet Den Nye Stil-podcasten ned, som han har tænkt sig at lytte til i løbet af turen. Derudover har vi hver især nogle forskellige bøger med, der skal læses. Har I nogle gode podcast-tips? Gerne noget, der ikke handler om kriminalsager ;)

Nedtælling til bryllupsrejse: lidt om vores rute og planlægning

Om to uger tager vi endelig hul på vores længe ventede bryllupsrejse. Flere venner og bekendte har bemærket: jamen har I ikke lige været afsted? Og det har vi jo sådan set, idet vi både rejste ti dage i oktober og i november, men det var noget helt andet end det, en bryllupsrejse skal kunne, synes vi. Det er naturligvis dejligt at være afsted på arbejdsture også. Ingen tvivl om, at vi er svineheldige. Men der er også en masse bagvedliggende arbejde, som vi ikke nødvendigvis giver jer indblik i. Vi skal ofte nå at klargøre content til både vores egen platform og rejseudbyderens. Det betyder som regel aftenarbejde både under og efter en tur, ligesom at vi skal gribe hver en ledig stund undervejs til at nå de hængepartier, der måtte være. Transporttid er ofte lig med kontortid. Derfor har vi længe snakket om, at vi gerne ville afsted på en tur, som var 100% vores egen og 100% fri for forpligtelser. Og i øvrigt uden andre rejsekammerater end hinanden! Så nu griber vi chancen :)

Vi har begge drømt om at se en større bid af Asien, så det lægger vi ud med (hhv. to uger i Vietnam og på Bali). Og når vi så alligevel befinder os så langt mod sydøst kombinerer vi det med et par uger i hhv. Sydney og på New Zealand. Man kunne kalde det en slags efter-gym-sabbat-rejse i voksenudgave. Ligesom da vi rejste i Sydamerika bliver det to måneders rygsækrejse, og sikkert med en masse bumletog og -busser undervejs. På overnatningsfronten har vi til gengæld skruet op for komforten. Dorms og bed bugs er vi sgu blevet for gamle til. I Vietnam og på Bali kan vi bo godt til få penge, og i Sydney og NZ bliver det så en smule mere skrabet. Mht. planlægning havde jeg nok en romantisk forestilling om, at vi ville tage det lidt undervejs, men især i Vietnam og NZ er vi lidt pressede på tid, og derfor er de to rejser fuldt tilrettelagt med overnatninger og ture. I midten af den sandwich har vi så en måned på Bali og i Sydney til at tage tingene lidt mere som de kommer. Forhåbentlig kommer det til at føles som en passende mængde frihed versus skemalagt program.

Til de nysgerrige, der undrer sig over hvordan vi har råd til at holde fri så længe (vi har erfaret, at der altid er et par stykker, der spørger!), så må vi desværre skuffe og sige, at der ikke er en eller anden magisk formular, vi benytter os af. Turen begyndte vi allerede at snakke om da Lasse gik på knæ i foråret 2017, og har siden forberedt os økonomisk og tidsmæssigt. Det betyder blandt andet, at vi kun har holdt en uges sommerferie i 2018, at vi har fundet en lejer til vores lejlighed i perioden, at vi har arbejdet meget i slutspurten op til afgang, at vi har clearet det med arbejdsgivere og kunder i god tid. Og så har vi fået bidrag til turen i bryllupsgave og løbende sparet op selv. En masse bække små der tilsammen gør, at vi kan trække stikket i februar og marts. Jeg er glad for, at vi begyndte på forberedelserne i god tid, for ellers kan sådan et projekt hurtigt føles uoverskueligt.

Hvis I er nysgerrige på vores tur kan I læse mere om vores rute og valg af destinationer nedenfor:

VIETNAM

Rute: Hanoi – Halong Bay – nattog til Hue – Hue – Hoi An – Da Nang – Ho Chi Minh City

Vidunderlige Vietnam har vi begge haft et stort ønske om at besøge, og nu sker det endelig! Vi er så spændte på at opleve kulturen, omgivelserne og de to storbyer Hanoi og Ho Chi Minh City. Vi nørdede os jo igennem en dokumentar om Vietnamkrigen på ti afsnit tilbage i efteråret, og den har kun gjort os mere nysgerrige på landets historie. Vi skal uden tvivl aflægge War Remnants Museum et besøg, og nok også Cu Chi Tunnels. Og så skal vi selvfølgelig spise pho, bun cha og gỏi cuốn til vi bliver dårlige!

BALI

Rute: Seminyak – Ubud – Amed – Gili – Canggu

Det er skægt. Bali er blevet sådan en destination, der virkelig deler vandene. Nogle synes, at der er gået for meget Eat, Pray, Love og smoothie bowls i den, og andre er stadig helt forelskede i øen. Vi er lidt spændte på, om vi kommer til at tilhøre det ene eller det andet hold. Umiddelbart lyder det til, at der stadig er mange skønne områder, man kan rejse til, men selvfølgelig også nogle turistfælder og Sunny Beach-agtige setups. Jeg har gjort mit bedste for at finde nogle gode hoteller og home stays, da en god base som regel bidrager positivt til ens samlede oplevelse af et nyt sted, synes jeg :)

SYDNEY

1 uge i Bondi + 1 uge i Surry Hills

Jeg hørte for nylig en podcast med Johnson, hvori han beskrev sit forhold til Atlanta. Det var som om hans sjæl hørte til i byen, sagde han, selvom han naturligvis også følte sig hjemme i Danmark. Jeg kan godt genkende den samme følelse af, at det hele bare falder i hak. Sådan havde jeg det første gang jeg satte mine fødder i Sydney. Nu er det efterhånden ti år siden jeg sidst besøgte byen og de venner vi har, der er bosat dernede, og jeg glæder mig umådelig meget til at komme tilbage. Særligt fordi jeg har Lasse med denne gang, og kan have ham med rundt på memory lane. Forhåbentlig kan jeg stadig finde vej!

NEW ZEALAND

Rute: Christchurch – Queenstown – Milford Sound – Franz Josef – Nelson – Wellington – Taupo – Rotorua – Auckland

Sidste stop på ruten bliver New Zealand. Det var faktisk primært Lasses ønske, men jeg glæder mig også rigtig meget nu hvor turen er planlagt. Det er jo helt vildt, så stor naturmæssig diversitet landet rummer. Man kunne i virkeligheden bruge flere måneder på at rejse rundt til de forskellige afkroge!