Efterårsfodtøj hos Paw Sko + vind 1000 kr til valgfri Paw Sko-butik

Sponsoreret af Paw Sko

paw-sko-sidsel-3a

pawsko1-14a

lasse-paw-sko-4a

pawsko1-4a

pawsko1-12a

En kold og grå hverdagseftermiddag for et par uger siden trådte vi ind ad døren hos Paw Sko i Søndergade for at få os en snak med ekspedienterne om efterårsfodtøj og lidt vejledning ud i modeller og materialer. Som nogle af jer måske kan huske, besøgte Lasse butikken tilbage i maj måned og fik sig et par lækre Lloyd sneakers med derfra. Besøget vækkede minder fra ungdomsårerne, hvor Lasse ofte frekventerede Paw Sko, når der skulle findes nyt fodtøj. Jeg har ikke på samme måde et forhold til at komme i butikken som ung – mine skokøb foregik ude i provinsen! Men jeg har til gengæld arbejdet klods op ad butikken i al den tid, jeg har arbejdet hos Heyday, og har derfor stort set dagligt kigget vinduer og stativer på min vej op til kontoret eller hen til blomsterhandleren ved siden af skobutikken. På den måde føles butikken allerede “velkendt”. Og vi følte os da også meget velkomne, da vi ankom – ekspedienten kunne endda huske Lasse. Og selvom der var gang i butikken (hvilket er dejligt at se, når nu så mange fysiske butikker må give fortabt), så fik vi mulighed for at spørge ind til og prøve alle de sko, vi kunne tænke os. For Lasses vedkommende var det blandt andet en model, han havde prøvet ved hans sidste besøg, der spøgte, og så var han selvfølgelig også nødt til at give sig i kast med sneaker-udvalget! Jeg havde på forhånd udset mig en sej hiking-støvle i cognacfarvet læder fra Angulus, som de heldigvis havde hjemme i min størrelse. Derudover prøvede jeg en række festsko, da der både var en firmafest og Lasses fødselsdag, der godt kunne kræve en pæn hæl. Og det fandt jeg heldigvis! Nemlig et par flotte Mary Janes i mørkeblåt ruskind fra Gabor – et mærke jeg ellers ville have afskrevet som lidt for konet til min smag. Men der tog jeg fejl :)

pawsko1-3a

pawsko1-10a

Fælles for det fodtøj, vi prøvede, er, at komfort, design og kvalitet er i højsædet. Og så til rigtig fornuftige priser. Derudover var det rart at opleve god service og vejledning – man glemmer næsten at det findes, når så mange køb foregår online efterhånden. Og en anden rar ting (som kan virke banal) er såmænd dét, at få sit køb med i hånden med det samme. Endda imprægneret on the spot i butikken og det hele! Ikke noget med at stå i kø i en kiosk 5 km fra ens lejlighed for at få udleveret sin pakke. Herhjemme snakker vi tit om, hvorvidt webshops kommer til at udkonkurrere de fysiske butikker helt og holdent, men heldigvis er der stadig butikker som Paw Sko, der leverer en oplevelse, som kan mane den snak til jorden.
Men nok snak om vores sko(-afhængighed!) – nu til konkurrencen: vi udlodder nemlig et gavekort på 1000 kr. til en valgfri Paw Sko-butik. For at deltage i konkurrencen skal du lægge en kommentar til dette indlæg, hvori du enten skriver hvilken sko fra Paw Sko, du ønsker dig, eller hvem du mon ville bruge gavekortet på. Vi trækker en vinder om en uge. Held og lykke! Konkurrencen er slut.

 

Interview: Frederik IX Studios

Indlægget indeholder smykker foræret af Frederik IX Studios

frederikix5

Smykker fra Frederik IX Studios

Vi har interviewet Jeppe og Louise, som er det unge kærestepar bag det nye smykkebrand, Frederik IX. Læs videre og hør blandt andet mere om deres tanker bag brandet, hvordan man som kærestepar kan være sammen om sådan et projekt og hvad deres drømme er for fremtiden.

Husk også at læse vores interviews med Emma og Anne-Louise fra Résumé og Cathrine fra mod one.

Hvem er I?
Vi hedder Louise og Jeppe. Vi er kærester og er hhv. 25 og 26 år, og tilsammen udgør vi Frederik IX Studios. Louise er den ene halvdel af brandet. Hun har en fortid hos Bestseller som kreativ indkøber gennem 6 år, hvor hun har beskæftiget sig med sko, accessories og tøj. Hun er kreativ og perfektionist til fingerspidserne. Jeppe er den anden halvdel af brandet og har tidligere arbejdet som tømrer, hvor han kunne få lov at udfolde sin kreativitet og bruge sine hænder. Jeppe har efterfølgende haft et forløb på handelsskole og er nu ved at færdiggøre sin uddannelse som handelsøkonom.

frederikix3

Hvordan er det at starte sit eget brand?
Det er fedt at være selvstændig, men det er samtidig meget grænseoverskridende og udfordrende.
Hver dag niver vi stadig os selv i armen for at være sikre på, at virksomheden faktisk er en realitet, og ikke stadig kun en drøm. Vi elsker, at vi skaber noget, og det er et kæmpe sus at skabe noget, som andre folk kan lide og rent faktisk adopterer til deres personlige stil.

Hvorfor valgte I at starte Frederik IX?
Vi er tiltrukket af den detaljerigdom og historiefortælling, man kan opnå med smykker. At bære smykker er en måde at vise sin personlighed på, og man skaber sin egen unikke stil. I opstartsfasen af Frederik IX Studios ønskede vi at dække et personligt behov, som ikke blev dækket. Smykker har en sentimental værdi for os og valget af et smykke er vigtigt. Design og udseende er afgørende faktorer. Det er vores hensigt at skabe et brand, der en genkendeligt ude i verden og som udstråler sammenhængskraft. Smykkerne skal symbolisere en positiv kultur, som inkluderer alle mennesker, køn og kulturer.

frederikix2

Hvad kendertegner Frederik IX som brand?
Virksomhedens navn og fremtidige brand er en kombination af noget gammelt og noget nyt. Udtrykket i smykkerne er inspireret af historiske perioder, fortiden, undergrunden og de nyeste trends.
Vi er inspireret af Kong Frederik IX’s forkærlighed for og brug af tatoveringer, samt de smykker han valgte at bære. Vi ønsker at fastholde det unikke og samtidigt trække en parallel op med skandinaviske rødder med en international tilgang til trends og designs. Vi går ikke gå på kompromis med kvalitet, detaljer og elegance. Vi har haft for øje at skabe et brand baseret på et historisk univers, som vi ønsker at invitere folk ind i – med en forhåbningen om, at man bliver grebet af smykkernes stil og detaljer.

rdd-jeans-14a

Nu kender vi jo selv lidt til at være et kærestepar om et fælles projekt – hvordan får I det til at fungere?
Der er mange der stiller også spørgsmålet ”hvordan er det at være sammen om dette projekt, og ikke mindst se hinanden hele tiden?”, og det er måske en smule søgt at spørge, om vi stadigvæk kan holde hinanden ud – men det kan vi heldigvis godt! Det er fedt at være sammen om et projekt, som vi begge brænder lige meget for, og ikke mindst at kunne dele succesoplevelser med en, som man helt basalt kun ønsker det aller bedste for. Der er naturligvis også perioder, som ikke er fryd og gammen, men vores force er helt sikkert, at vi er gode til at tage bumpene på vejen i fællesskab. Vi byder ind med forskellige styrker til virksomheden, og er bestemt ikke altid enige i vores holdninger og meninger, men det er det, som gør, at vi sammen løfter projektet i fællesskab. Opstarten af Frederik IX Studios har bragt os rundt i flere dele af verden. Vi tog det første spadestik i en notesbog på stranden i Mexico, og har senere boet i Vietnam, hvor hele eventyret for alvor startede – og denne rejse ville ikke have været det samme hver for sig.

frederikix4

Hvad er det største, I har opnået med Frederik IX ind til videre?
Første indskydelse vil faktisk være, at vi har skudt Frederik IX Studios af sted. Det har altid været en drøm at kunne starte sit eget, og selv være herre over alle processer, både strategisk og kreativt. Det har vi netop realiseret. Det er virkelig stort at have opnået, og nu kan sige at vi er ejere af vores eget brand.
Nu skal alle drømmene udleves, hvilket forhåbentligt fører til mange store personlige sejre og oplevelser.

rdd-jeans-9a

Hvad er planerne for Frederik IX fremadrettet?
Fokus ligger på nuværende tidspunkt på vores egen online platform, men planerne er også at udvide Frederik IX Studios. Vi drømmer om, at gøre indtog i anerkendte niche-tøjbutikker og livsstilsbutikker. Vi knokler benhårdt fremadrettet og drømmer om, at Fredrik IX Studios bliver et anerkendt internationalt brand. Smykkerne er første led i vores forretningsplan og vi har ambitioner om meget mere – vi mener, at vores brand og unikke historie kan rumme meget mere end smykker.

Se mere og shop smykkerne på Frederikix.com

Minimum oktoberfund

Sponsoreret af Minimum

sidsel-minimum-oktober-1a

sidsel-minimum-oktober-3a

Viviane outerwear i rød og grå

Denne måned er jeg gået ombord i Minimums overtøjsudvalg og har fundet en rød sag, som passer godt til sæsonens brændte og brunlige nuancer. Jakken har raglan-ærmer, der giver den en pæn og figursyet pasform og så er den høje krave god til at holde strid efterårsblæst stangen. Blæst er i øvrigt noget af det værste, jeg ved. Det kan faktisk gøre mig i dårligt humør. Endnu mere hvis jeg samtidig befinder mig på en cykel på vej op ad bakke. Det er lidt fjollet, men det kan simpelthen irritere mig noget så grusomt! Men dog ikke nok til at stå af og trække. Så har man da først kapituleret, haha. Sådan har vi nok alle små irritationsmomenter, der udefra kan virke lidt komiske. En anden klassiker for mit vedkommende er når jeg spilder havregryn eller frosne ærter (to ting, jeg spiser relativt tit!) ud over det hele i køkkenet. I virkeligheden kunne jeg tage en fejeblad og få det af vejen i løbet af 30 sekunder, men i stedet bruger jeg først 2-3 minutter på at se sådan ud. Heldigvis er jeg ofte alene hjemme, når det sker ;)

Blogs og sider vi følger ugentligt

20170608_191607-a

Make it last

Emma og Lisa har skabt et fascinerende og æstetisk stramt univers, der kredser om bæredygtighed og mindsket forbrug. Bloggen berører mode, interiør, surfing m.m. og så rummer den også en del think pieces om hvordan man får skabt sig en optimal og lykkelig tilværelse. Vi er vilde med deres billedstil og de mange gode tips til at leve en lille smule grønnere.

Hanna Stefansson

Hanna er efterhånden blevet lidt af en blogger-darling. Når andre bloggere bliver spurgt om deres egne helte og inspirationskilder dukker Hannas navn ofte op. Og hun er virkelig også dygtig! Hendes univers er fuld af farver og positivitet, og så er hun også ret skøn at se på. Vi har fulgt hende siden hun drev bloggen hannaojohn sammen med sin daværende kæreste, og Hannas content er kun steget i kvalitet siden da.

The Inspiration

På The Inspiration finder du alt det nyeste, der rører sig inden for grafisk design, arkitektur, markedsføring, mode, fotografi og mere i den dur. Indholdet er kurateret af Daniel Nicolajsen og en håndfuld redaktører, og det er naturligvis kun de allersejeste og mest nyskabende cases, der får plads på siden. Et godt tip er at skrive sig op til deres ugentlige nyhedsbrev – så får man dugfrisk inspiration i indbakken hver fredag.

The Classy Issue

The Classy Issue er fuld af dejlige damer, svedig interiør og generel sejhed. Man kan snildt bruge en time på at glo sig igennem 1000 fotos af Emily Ratajkowski, sjældne sneaks, lækker streetstyle og amerikanske rappere! Man kunne godt kalde siden et slags drengerøvsnedkog af Pinterest.

Tobias Sikström

Der findes få virkeligt vellykkede herreblogs, der kredser om mode, men Tobias Sikströms platform er en af dem. Han har fingeren på pulsen og en lækker, skandinavisk stil, man kun kan blive misundelig på. Og så er han ikke bange for lyserød!

Imgur

Lasse snakker normalt riiigtig meget. Hvis der i et sjældent øjeblik bliver helt stille, så er det enten fordi han sover eller fordi han sidder på Imgur! Det er blevet hans primære måde at koble af på, og der er da også noget hyggeligt i at sidde med fingeren på enter og så ellers bladre rundt i memes, gifs og andre små sjove sager, som det store internet har frembragt.

Rokokoposten

Satireavisen dukker jævnligt op i vores feed, og i en strøm af ligegyldige og/eller clickbaity overskrifter, er det altid befriende at der eksisterer et medie, der konsekvent kalder andre folks bullshit! Senest var det faktisk Aarhus, det gik ud over, haha!

Bureaubiz

Som børn af bureauer følger vi naturligvis begge med i det lokale landskab. Det er altid interessant at læse om, hvordan andre tolker de nyeste medietrends, og så er der ofte gode interviews på siden også. Generelt har det klædt Bureaubiz at hele konceptet blev strammet op og fik en ny visuel indentitet.

 

Overtøj til efteråret

Sponsoreret af Minimum, indeholder reklame-links

minimum-jakker-1-sidsel

Sidsels favoritter – 1: Kort jakke til 1000 DKK 2: Camo-frakke til 1200 DKK 3: Uldjakke til 1500 DKK 4: Dunjakke til 2000 DKK 5: Uldfrakke til 1600 DKK 6: Frakke til 1300 DKK

minimum-jakker-2-lasse

Lasses favoritter – 1: Uldjakke til 1400 DKK 2: Bomber-jakke til 900 DKK 3: Fleece-jakke til 800 DKK 4: Uldfrakke til 1600 DKK 5: Uldfrakke til 2000 DKK 6:  Uldfrakke til 2000 DKK

Ja, efteråret er vist desværre over os nu, det kan ikke længere benægtes. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at have det rigtige overtøj klar i garderoben. Vi har hver fundet seks gode bud på jakker og frakker, der fint kunne hænge i vores garderobe. Hvis du kun skal investere i ét stykke overtøj denne sæson, er vi helt klart fans af den lange uldfrakke – både til mænd og kvinder. Har man plads til to nye jakker, er vi glade for tanken om at kunne skifte mellem en kortere dun- eller bomberjakke og så den mere klassiske frakke i uld. Med hensyn til farver og materialer er især teddy/fleece-kvaliteten et stort hit i år og generelt er camoflage-mønster og khakigrønne nuancer at finde i mange kollektioner.

Husk forresten at skrive dig op til Minimums nyhedsbrev her, så kan du spare 10% på din første ordre! Ganske fint, hvis du alligevel er ved at købe en ny efterårsjakke ;)