I fredags spiste Sidsel og jeg på Sota Sushi Bar, og det var rigtig lækkert! Sidsel fik en Sake menu (den nederste) og jeg fik en Why not menu. Vi drak iste af grøn te til og det smagte også lækkert! Betjeningen var god og opmærksom, omgivelserne hyggelige og maden var god! For de to menuer, en lille tangsalat og to gange iste kom vi af med 369 kroner, hvilket vi synes var en virkelig fin pris. Man venter lidt tid før maden kommer, men så er det til gengæld også flot præsenteret og der er virkelig kælet for detaljerne. Tjeneren fortalte også om alt hvad der var på tallerkenen, så sådan to sushi-nybegyndere som Sidsel og jeg også er med på hvad der er, vi putter i munden.


