Se lige hvad jeg lavede her den anden dag! Det smagte virkelig godt. Og så var der ikke engang kød i (jeg er ellers kødfan). Retten har faktisk været på bloggen én gang før, hvor Sidsel lavede den (her). Eneste ændring er at jeg lavede pandebrød til i stedet for at varme grovpita. Pandebrødet blev awesome!
I får lige opskrifterne på det hele her.
Linser med tomatsauce:
200-300g linser
½ liter vand
1-2 løg
2-3 friske tomater
1 dåse hakkede tomater
1-2 tsk rød karrypasta
salt, 1 fed hvidløg, timian, oregano, basilikum
olie til stegning
Hak og steg tomater og løg i en gryde. Tilsæt linser og vand og lad de simre i 5 minutter. Tilsæt en dåse hakkede tomater, hvidløg, timian, oregano, basilikum og karrypasta. Lad det koge i 15-20 minutter eller til linserne er møre.
Blomkålen skilles ad i buketter og pensles med en blanding af rød karrypasta, olie, karry og evt. lidt honning. Bages i ovnen ved 175 grader i 20-30 minutter.
Dippen er laves af creme fraiche/græsk youghurt/ymer med hvidløg, persille, salt, peber og citronsaft.
Pandebrød:
25 g. gær
1 tsk salt
1 dl ymer
1 dl lunkent vand
400 g hvedemel
1 spsk olie
1 tsk honning
Bland vand og ymer og rør gæren ud deri. Tilsæt salt, honning og olie. Tilsæt til sidst hvedemel lidt efter lidt mens der røres. Lad dejen hæve overdækket i en time. Del derefter dejen op i 8 stykker og rul dem flade (ca. 0,5 cm tykke). Pensl dem med olie og sted dem ved mellem varme på panden til de tager farve. Før de vendes pensles de også på den anden side. HAPS de bliver gode! Opskriften fandt jeg hos Sofie Tak Sofie!
Her er lige lidt billeder fra en virkelig vellykket aften, der startede med mojitos, kyllingelasagne og kold hvidvin på tagterrassen og endte med privatfest hos en ven der bor lige rundt om hjørnet fra min lejlighed. Vejret har været helt perfekt de sidste dage, det er som om Sydney ved at vi snart skal hjem og lige giver os de allerbedste dage her til sidst!
Just a few pictures from a really great night on my rooftop yesterday that started with mojitos, lasagna and chilled white wine and ended with a private party at my friend’s crib around the corner.
D. 30 december var jeg ude med familien for at fejre min fars fødselsdag. Vi spiste på Gaucho, der ligger i Aarhus ved åen. Virkelig store og hyggelige lokaler! Til forret fik min far en tallerken blandede tapas (første billede) som han var mere end tilfreds med. Jeg selv fik tre spyd med oksekød, lidt salat og aioli til (fik en hel del kød den aften!).
Min hovedret var en lækker bøf af argentinsk okse smurt i dijonsennep. Virkelig godt! Selvom kartoflerne var gode og sprøde var det dog alligevel som om der var lidt friture-kartoffel over dem på den forkerte måde, men det var virkelig en mindre ting, for de smagte godt.
Desserten skuffede en smule. Bestilte et stykke chokoladetærte med is, men det var som om kagen var lidt for tør og smuldrende (hvis det er et ord?!) når man stak i den. Synes chokoladetærter skal være tunge, fedtede og snaskede Ellers var det ganske glimrende.
Alt i alt et rigtig fint sted hvis man vil ha’ sig en god bøf, for det forstår de sig virkelig på! Det meste af kødet er importeret fra Argentina, hvor kvæget har virkelig gode vilkår. Stedet er ikke dyrt, men heller ikke billigt. Mener min hovedret kostede omkring 250 kroner, hvilket var lidt i den dyre ende i forhold til andre hovedretter på menukortet.
Jeg kan godt anbefale Gaucho (som i øvrigt er betegnelsen for en argentinsk cowboy ), men det er nok ikke det første sted jeg ville ta’ hen at spise i Aarhus. Så skulle det da lige være fordi jeg havde en vild steak-craving
Lavede denne salat til aftensmad den anden dag. Den er lidt en kopi af en jeg fik serveret i Melbourne, og min efterligning blev faktisk rigtig god synes jeg. I denne opskrift er der til to personer.
Ingredienser: En rødbede lidt større end en knyttet hånd, fire gulerødder, en bakke blandet salat eller spinatblade, en håndfuld valnødder, en spsk. honning og en rulle gedeost (feta kan også gå).
Rødbeden skrubbes og koges i en halv time, herefter kan skallen smuttes af og beden skæres i store tern. Gulerødderne skrubbes, skæres på langs og så på tværs, hvorefter de bages i ovn samtidig med at rødbeden koges. Honningen hældes på en varm pande hvorefter nødderne tilsættes. Rør rundt indtil honningen klistrer til valnødderne. De hældes på bagepapir til afkøling. Til sidst vaskes salat og kommes i en skål med de afkølede gulerødder og rødbeder, hvorefter ost og nødder smuldres hen over. Afslut gerne med lidt god balsamico. Bon appetit!
Se hvad jeg lavede i onsdags! Har rent faktisk bagt noget selv! Tror aldrig jeg har bagt noget sådan på helt egen hånd, så jeg er ret stolt over resultatet Tror egentlig ikke så godt jeg kan li’ at bage fordi der bliver så rodet i køkkenet med dej ud over det hele og klistrede fingre.. men så fandt jeg altså lige denne opskrift hos Plat du jour, som jeg syntes lød så nem at jeg lige måtte give det et forsøg, som jeg altså synes gik ganske glimrende. Det hedder forresten grydebrød fordi det bliver bagt i en gryde i ovnen. Det fungerer vildt godt! Brødet har åbenbart en længere baggrundshistorie – læs den her!
Resten af retten er frisk pasta med saltbagte cherrytomater, grønne bønner, revet citronskal, purløg og olivenolie. Rejerne er marineret i hvidløg, persille, olivenolie, salt og citronsaft. De var kogt og frosset ned på forhånd, så jeg tøede dem bare op og marinerede dem. Easy peasy!