Miljø – Sidsel & Lasse

Strømforbrug med omtanke

Reklame for Barry

Som mange af jer sikkert har erfaret, åbner der sig en helt ny verden, når man køber sin første bolig. Fra at have haft minimalt ansvar for noget som helst, står man pludselig med den fulde voksenpalette: banklån, kreditlån, ejendomsskat, varmeregninger, elregninger, forsikringer, ejerforeningsforpligtelser und so weiter. I starten føles det overrumplende, men som med så mange andre forandringer, vender man sig efterhånden til de nye forhold. Er man af den støbning (hvilket jeg nok er), der gerne vil have kontrol med alting, så kan det ligefrem være rart at stå med alle nøglerne til butikken.

Da vi flyttede i lejebolig sammen tilbage i 2010, var vi fløjtende ligeglade med de forskellige udgiftsposter og hvor de kom fra. Der tikkede aconto-regninger ind fra måned til og måned og det var ligesom det. Men i takt med at vi lærte mere om økonomien i at eje en bolig og drive en husholdning, blev vi også mere selvsikre i forhold til at træffe de mest favorable valg for os selv. Fx ved at indhente tilbud på boliglån fra seks-syv forskellige banker. Ved at forhandle os til bedre forsikringsaftaler. Og nu altså også ved at skifte elselskab. Faktisk skiftede vi første gang for et par år siden, hvor Lasse fik et godt tilbud fra en af de mindre elselskaber. Da vi så købte Marmeladefabrikken hægtede vi os i første omgang på sælgers eksisterende aftale, men nu er vi skiftet til nystiftede Barry.

Barry er en dansk start-up, der sigter efter at blive fremtidens elleverandør. Det betyder med andre ord, at de vil gøre det nemt, gennemsigtigt og simpelt at købe elektricitet. Vi gætter på, at det er de færreste, der på nuværende tidspunkt monitorerer strømpriser derhjemme. Der gik mange år inden vi overhovedet fattede, at strøm var noget, man handlede med! Men på samme måde som med mange andre råvarer går priserne på el op og ned i takt med udbud og efterspørgsel. De svinger sågar fra time til time. Og det er særligt her, Barry er smart. Som Barry-kunde kan du monitorere strømpriserne og snart også strømkilderne via deres app. Det hele stilles op på en brugervenlig og overskuelig måde, der gør dit elforbrug til en mere gennemskuelig størrelse. Snart vil du også kunne monitorere dit strømforbrug time for time og betale din el-regning løbende.

For os er det især en af de kommende features, der er interessante: muligheden for at bruge strøm, når kilden er bæredygtig. Desværre er det jo sådan, at vi i Danmark stadig får strøm fra både fossile og vedvarende energikilder, og fordi begge typer blandes i vores elnet, kan man som forbruger ikke selv vælge “sort strøm” fra. Det kunne ellers være smart, hvis der løb en sort og en grøn ledning ind i elskabet derhjemme, og man så bare kunne sætte en klemme på den sorte! Men med Barry kommer man skridtet tættere på et bæredygtigt elforbrug ved at få muligheden for at tænde de strømslugende apparater, når strømmen er grønnest. For en del brugere vil der også være en besparelse at hente, både fordi Barry sælger deres strøm til indkøbspris og fordi man kan vælge at forbruge mest, når prisen er lavest. Hvis der er mulighed for at sætte tørretumbleren, opvaskemaskinen eller pyrolyseprogrammet i gang uden for spidsbelastningsperioder eller når det blæser godt på vindmøllerne, hvorfor så ikke udnytte det? Det kunne sikkert også være en sjov læring at give videre til sine børn, tænker vi: at det er muligt at træffe smartere og grønnere valg.

Hvis I er blevet nysgerrige på Barry, findes der mere info samt link til download af deres app her. Et abonnement hos Barry koster 29 kr. om måneden. Vi kunne i øvrigt læse os til, at Acie er hoppet på samme vogn, hvis I har lyst til at læse hendes overvejelser om samme emne :)

Hvorfor vil vi så nødigt opgive flyrejserne?

I forlængelse af de klimasnakke, der har været her på platformen på det sidste, fik jeg lyst til at dykke lidt mere ned i det her med flyrejserne. Særligt fordi det er den forbrugspost, der har været mest fokus på i vores kommentarfelt, men måske også fordi det er et område, der kan vække mange følelser hos folk. Flyrejserne italesættes ofte som en af de mest oplagte/”lette” klimabelastende forbrugsposter, vi kan opgive, men hvorfor gør vi det så ikke?

Regnestykket er jo rimelig enkelt. Flytrafik står for omtrent 2-3% af verdens samlede CO2-udledning. En tur til Thailand og tilbage igen svarer til et års kørsel i personbil. Vælger du at sætte dig ind i flyet, har du altså foretaget en af de mest klimaskadelige enkeltstående handlinger, vi som mennesker kan give os i kast med. På trods af alt dette, flyver vi som aldrig før. Københavns Lufthavn har slået passagerrekord igen i år, og verden over tilføjes der flere og flere destinationer til rutekortet. Lasse og jeg bidrager uden tvivl til denne udvikling. Vi flyver mere en gennemsnittet, og de sidste mange år har vi fløjet oversøisk ca. en gang om året. At vi træffer klimavenlige valg i andre dele af vores liv er en formildende omstændighed, men det ændrer ikke på, at vi med vores rejser vælger at handle egoistisk. Det er vi udmærket godt klar over, så hvorfor stadig gøre det? Jeg kan kun svare på mine egne vegne, og forsøge at gøre det på en måde, så jeg ikke lyder som en kæmpeforkælet millennial.

Da jeg var barn, voksede jeg op med et ben i England og et ben i Danmark. Jeg fløj som unaccompanied minor for første gang da jeg var seks. Sat på spidsen blev jeg nærmest født med et pas i hånden. Ville jeg se mine bedsteforældre, var det sådan, det var. Og på grund af dette følte jeg mig ret hurtigt hjemme i limbolandet bestående af landingsbaner, gates og bagagebånd. Læg dertil, at der på begge sider af min familie nok findes en rejselyst, der er gået i arv. Min farfar var sømand, og blev senere en succesfuld mejerist, der lagde alle sine sparepenge til side så han kunne rejse for dem, når pensionsalderen kom. Min mormor og morfar havde plejebørn i Uruguay gennem SOS børnebyerne og rejste flere gange til Sydamerika for at være sammen med dem. Min farfar nåede desværre ikke at nyde godt af pensionsopsparingen, men det gjorde hans børn og børnebørn heldigvis. Fra starten af 00erne og ca. ti år frem rejste vi med min farmor rundt i verden til bl.a. Florida Keys, De Dansk Vestindiske Øer, Sydafrika, Tyrkiet, Thailand og Australien. For mig var det ligesom at have taget et bevidsthedsudvidende stof: verden åbnede sig. Hele min opvækst har rejserne været en klar rød tråd, og i mit voksenliv fandt jeg endelig friheden og det økonomiske råderum til at dyrke mit vagabondgen til fulde.

Nogenlunde sådan ville min forklaring lyde, hvis jeg skulle redegøre for, hvor rejsetrangen kommer fra. Det sidder dybt i mig, og at vælge rejseriet fra, gætter jeg på, føles for mig, som når en ryger kvitter cigaretterne eller når hundetræneren får hundeallergi og må sige op. Det er ikke et livsnødvendigt behov, man opgiver, men det kan føles sådan. Jeg kan godt mærke i min mave, at Lasse og jeg ikke kan blive ved med at flyve fem-seks gange om året, hvis jeg samtidig skal føle, at jeg opfører mig moralsk forsvarligt. Men det er svært at give slip. Jeg ville af og til ønske, at min store passion var noget mindre miljøskadeligt så som orienteringsløb, hønsestrik eller ridning. Det er desværre bare ikke tilfældet. Så nu går jeg og grubler over hvordan jeg stadig kan have rejserne i mit liv uden at skabe et kæmpe CO2-efterslæb. Det næste halve år skal vi på bryllupsrejse og på et par ture, som vi har fået i bryllupsgave, så det er ikke særlig foreneligt med ønsket om at flyve mindre, men jeg har en ambition om at “trappe ned” når 2019 går på hæld. Så må vi kigge på togrejser inden for Europas grænser og måske bruge de sommerhuse, vi har i vores familier, noget mere. Vi vil nok stadig skulle på nogle rejseopgaver, hvor vi så må vurdere fra gang til gang, om vi synes det giver mening at tage afsted.

Vi ved, at det ikke kun er os, der har det sådan med flyrejserne. Og selvom vi anerkender helt og holdent, at der skal skæres drastisk ned på flytrafikken globalt, så synes vi også det er vigtigt at snakke om hvorfor det er en svær beslutning for mange i vores generation. I et klimatillæg i Politiken konstaterede en undersøgelse, at vi danskere selv er overbeviste om, at vi har skåret ned på flyrejserne, selvom fakta siger noget andet. Selv når vi tror, at vi er i færd med at bedre vores adfærd, så gør vi faktisk det modsatte! Det tyder jo på, at der finder en eller anden fornægtelse sted, som må hænge sammen med, at det er en forbrugsgode, vi nødigt vil undvære.

I løbet af Lasses og min levetid har globaliseringen i høj grad defineret måden, vi lever og kommunikerer på. Vi kan komme i kontakt med venner og familie på den anden side af jordkloden i løbet af få sekunder, og vi kan rejse hen til dem i løbet af få timer. Vi behøver ikke nøjes med at høre om Sydamerikas regnskove i TV og på bånd, vi kan tage dertil og opleve det selv. Det er Pandoras æske, der har åbnet sig. Og nu skal vi så lægge låget på igen. Jeg synes ikke, det er spor overraskende, at mange har svært ved at vælge den forbrugsgode fra. Da flyrejsen for alvor vandt indpas i den brede befolkning herhjemme, var det som en del af charterturismen, men i dag har rejsen fået en større, næsten eksistentiel betydning, har man indtryk af. Det kan være nøglen til en ny tilværelse, til at være en større del af fjerne familiemedlemmers liv, til en spændende karriere eller til at opnå større kulturel forståelse. Alt sammen noget, der kommer en masse positivt ud af, desværre bare ikke et bedre klima.

Selv må jeg indrømme, at jeg er rimelig pessimistisk (/realistisk?) hvad flytrafikken angår. Flyrejserne er blevet så markant en del af det at være et moderne menneske, og de er tilmed blevet prismæssigt tilgængelige for de fleste, så jeg tror simpelthen folk får for svært ved at modstå fristelsen. Der skal opstå en gevaldig modbevægelse, hvis der skal rykkes ved folks selvbestaltede ret til at flyve. Noget a la Slow Travel, hvor vi igen begynder at dyrke de langsomme transportmidler som bus, tog og elbiler. Det er helt sikkert også de alternativer, Lasse og jeg overvejer. Man oplever et land på en helt anden måde, når man rejse til lands i stedet for i luften, og vores eget kontinent egner sig heldigvis helt vildt godt til den slags rejser. Der er et forholdsvist godt tognet i Europa, og en god håndfuld nattog, så det er ikke urealistisk at kunne foretage de samme slags rejser med tog, som man normalt ville foretage med fly. For 30 år siden var Interrail jo en stor ting, og typisk det man gjorde i et sabbatår frem for at backpacke i Asien og Australien. Det kunne det helt sikkert blive igen. Men om nok mennesker i i-landene hopper med på den bølge, eller kvitter rejseriet helt, det kan jeg godt have mine tvivl om.

Hvordan har I det med den her afgren af klimadebatten? Kunne I opgive flyrejserne? Tror I andre kommer til det?

Bæredygtig fashion: 15 brands, du skal tjekke ud

H&M lancerer flere og flere bæredygtige tiltag under deres Concious-projekt, men hvilke andre brands er værd at kigge på når det kommer til slow fashion, social ansvarlighed og miljørigtig produktion?

Sidste år udgav vi et indlæg med 10 bæredygtige brands, der var værd at tjekke ud. De var stort set alle danske, og derfor har vi kigget lidt mere på internationale modehuse denne gang, men dog stadig med et par nationale indslag. Se listen som en kilde til inspiration – ikke som en løftet pegefinger. Og så skal det lige siges, at det her med bæredygtig fashion stadig er et svært område at navigere i, da der for de fleste brands kun eksisterer den info, de selv vælger at offentliggøre. Hvor meget der er greenwashing og hvor meget der er reelt kan være svært at fastslå, men vi har gjort vores bedste for at krydstjekke den information, der står oplyst her i indlægget :)

Sleeper

Bag Sleeper står et ukrainsk makkerpar, der længe gik med en drøm om at skabe sofistikeret søndagstøj med slow fashion som mantra. Pyjamassæt og kjoler, der både kunne gå til en dag i sengen og en aften i byen. I 2014 stiftede de Sleeper, og siden da er det gået stærkt. I dag råder brandet over en større systue i Ukraine, hvor al tøj produceres made-to-order af professionelle syersker. Tøjet fremstilles udelukkende af bomuld, silke, viskose og linen for at sikre så god holdbarhed som muligt.

Reformation

Amerikanske Reformation laver feminine styles med en old school femme fatale vibe. Brandet yder en ret brav klimaindsats, og social ansvarlighed er ligeledes en prioriteret, som fx kommer til udtryk ved at Reformation primært ansætter kvinder og minoriteter, tilbyder rimelige lønninger, sygesikring m.v. Alle Reformation styles akkompagneres i øvrigt af et klimafacit – dvs. hvad det har “kostet” i CO2, vand og øvrige ressourcer at produceres det pågældende stykke tøj.

Patagonia

Patagonia er på mange måder The Grand Old Man inden for bæredygtig påklædning. Stifter Yvon Chouinard er et forbillede for mange iværksættere, der i dag søsætter bæredygtige brands. Han startede oprindeligt Patagonia for at sælge kvalitetsgear til klatring, men i dag er brandet et af de mest anerkendte inden for friluftsbeklædning og sportswear. Patagonia har mange bæredygtige milepæle bag sig: allerede i 1996 (!) var alle bomuldsvarer økologiske, og senest har brandet doneret en skattelettelse på 10 millioner dollars til miljøbevarende NGOer.

Schulz by Crowd

Danske Schulz by Crowd er et relativt nyt brand, der har bæredygtighed som grundelement. Dette kommer bl.a. til udtryk i økologisk bomuldsproduktion og generel fokus på, at tøjet skal produceres i holdbare naturmaterialer og vaskes mindst muligt.

ECHTE

Folkene bag LauRie har sat et nyt bæredygtighedsprojekt i søen ved navn ECHTE. ECHTEs kollektioner kommer blandt andet til at bestå af økologiske metervarer og svanemærkede denimstyles. Herudover vil alt tøj blive produceret under ansvarlige forhold i Europa. Brandet launcher i starten af 2019, og for en god ordens skyld må vi hellere nævne, at vi har et samarbejde med ECHTE på vej i forbindelse med deres launch.

Everlane

Amerikanske Everlane sætter tidløst design over hurtige trends. De er ikke de største klimadukse i klassen, i det de ikke er specielt transparente i deres produktionskæde, men til gengæld lægger de stor vægt på kvalitet og på ansvarlig fabriksdrift.

Filippa K

Svenske Filippa K er et af de brands, der stille og roligt er ved at foretage en u-vending hvad deres produktion angår. De har startet Filippa K Circle, der er en selvstændigt site, hvor brandet publicerer bæredygtighedsindhold og kommer med opdateringer om nye klimavenlige tiltag. Brandet er bl.a. begyndt at producere tøj af genanvendte fibre og overskudstekstil.

Nudie Jeans

Nudie Jeans er ligeledes svenske. Brandet specialiserer sig i low-impact denim. Dette betyder blandt andet, at de har en striks politik omkring kemikalier i deres indfarvninger. Alle jeans fremstilles af 100% økologisk bomuld, og der ydes livslang garanti på dem. Slider du hul eller trevler tråden kan du få dine jeans repareret i samtlige Nudie butikker kvit og frit.

EDUN

EDUN fokuserer både på bæredygtig tøjproduktion og social ansvarlighed. Deres tøj produceres under rimelige forhold i forskellige afrikanske lande, hvor brandet bl.a. tager lokale håndværkere og skræddere med på råd. Det meste tøj fremstilles i økologisk bomuld, genanvendelige materialer og upcycled tekstiler.

Carcel

Danske Carcel er først og fremmest et projekt der er sat i søen for at give fattige kvinder, der sidder fængslet i Peru og Thailand, en chance til. Brandet fokuserer dog også på at producere tidsløst design i holdbare materialer som Alpaca og silke. Slow fashion med social ansvarlighed som fundament.

Rafa

Amerikanske Rafa laver made-to-order vegansk fodtøj, der rent faktisk er smart! De fleste sko fremstilles af genanvendte tekstiler (og selvsagt ikke læder), og håndlaves på en fabrik i Los Angeles.

Veja

Veja har længe været bannerfører, når det kommer til bæredygtigt fodtøj. Brandet forsøger konstant at introducere flere og flere bæredygtige initiativer i deres drift og produktion. På nuværende tidspunkt anvender de kun økologisk bomuld, indkøber rågummi direkte fra små producenter i Amazonas og har i dele hele taget fairtrade som fokusområde. Skoene produceres i Brasilien under forhold der er meget bedre end hos tilsvarende skofabrikker i Asien.

moshi moshi mind

Danske moshi moshi mind laver skønt og blødt tøj til yoga, til hjemmehygge og såmænd også til en dag på kontoret. Deres mantra er flerfunktionalitet: vi skal hellere eje få gode ting, der kan sættes sammen på kryds og tværs end mange trendbaserede styles i tarvelig kvalitet. I deres kollektion finder man bl.a. “Return Jacket”, der er fremstillet af genanvendte plastikflasker.

Superstainable

Superstainable er et relativt nyopstartet brand på den danske modescene. Tøjet fremstilles i økologiske, genanvendte og/eller bæredygtige materialer, og virksomheden drives ud fra et fokus om at opfylde FNs verdensmål, der blandt andet omhandler bekæmpelse af fattigdom, plastforurening, fossile energiformer m.m.

Aabenlys

Her i lille Aarhus har vi såmænd også nogle bæredygtige brands. Aabenlys forhandler faktisk både økologisk gin, soyalys og tøj. Deres t-shirts fremstilles af 100% økologisk bomuld på CO2-neutrale fabrikker. Og så er de fri for skadelig kemi.

10 nemme valg, der gør din klima- og miljøbelastning mindre

Nu prøver vi det sgu: giver plads til klimatips og forsøg på at hæve den moralske barre en smule. Mange bække små, ikke? Selvom det er de store beslutninger så som ferier, daglig transport og energiforbrug, der virkelig batter i det samlede CO2-regnskab, så findes der masser af easy wins, der ikke kræver større omstilling i dagligdagen. Nedenfor har vi samlet ti tips, som vi selv benytter os af, til at gøre hverdagen lidt grønnere. Kom gerne med jeres tilføjelser! :)

  • Erstat dine bind og tamponer med en menstruationskop. Koppen holder i op til ti år, og kan dermed spare dig for mange penge og overflødige ressourcer. Efter lidt øvelse er det nemt at anvende kop, og en anden stor fordel udover den økonomiske og miljømæssige, er, at den kan sidde i op til otte timer ad gangen.
  • Sig nej tak til sugerør, ekstra servietter, røreske til kaffen og diverse andre engangsredskaber. Tit handler vi på rutinen, og tager imod hvad end ekspedienten/stewardessen/baristaen rækker til os. At vende sig til at sige “ellers tak” er en nem måde at spare lidt på ressourcerne.
  • Køb tøj med omtanke og helst fra genbrug eller bæredygtige brands. Se nogle af dem, vi anbefaler at kigge nærmere på, her.
  • Sluk for lyset derhjemme. Der er forbavsende mange, der lader lyset brænde, når de forlader et rum, men det burde være en ret nem vane at ændre.
  • Sortér dit affald. Ikke alle kommuner har lige gode ordninger til dette, men som minimum burde du kunne sortere i almen affald, pap/papir og glas/plast. Skaf eventuelt ekstra kurve eller spande, hvis du mangler beholdere at fordele skraldet i. Herhjemme har vi en todelt skraldespand: en til affald og en til pap/papir og så har vi en stor fletkurv i bryggerset til pant, glas, plast og dåser.
  • Gem udprint, hvor der kun er tryk på den ene side, og brug papiret som tegnepapir, notesblok m.v. Herhjemme har vi gemt en masse IKEA-samlevejledninger fra da vi samlede køkken sidste år, og har stadig rigeligt tilbage, som bliver brugt til AirBNB-hilsner og to-do-lister.
  • Køb toiletpapir og køkkenruller, der fremstilles af genanvendt materiale. Prisforskellen er sjældent stor.
  • Hav koldt drikkevand stående klar i køleskabet i stedet for at lade hanen løbe eller købe flaskevand.
  • Brug skånsomme rengøringsmidler eller lav dem eventuelt selv. Man kan komme rigtig langt med opvaskemiddel, eddike og bagepulver.
  • Find en god og billig skrædder samt skomager, og få repareret tøj og sko. I Aarhus kan vi anbefale Skomagerhuset i Paradisgade og Special Renseriet i Guldsmedgade.