By the way #24

sofa

By the way:

  • Vi har endelig fået en sofa efter at have ledt efter én i den helt rigtige cognacfarve. Vi fandt denne på DBA til billige penge. Scooore!
  • Kærlighedskaktussen lever! So far, so good…
  • Vi har fået en ny yndlingsdessert: is fra Dolce Vita toppet med banan, karamelsovs og popcorn med saltet karamel. O.M.G.
  • Vi har lappet sæson 3 af Narcos i os. Det holder stadig!
  • Efter at have boet på Trøjborg i nogle måneder efterhånden, er det gået op for os, at vi bor i Bermuda-trekanten for pakkelevering. Ej, Bermuda-trekant er måske så meget sagt, for pakkerne forsvinder ikke, men vi har adskillige gange oplevet at skulle hente dem 4-5 km fra vores adresse. Hvordan kan yderkanten af Vejlby/Risskov være tætteste pakkecentral?! Come on, GLS…
  • Hvad sker der for “Retten til Liv”s klistermærker, der pludselig skulle op rundt omkring i Aarhus? Og bare den organisation i det hele taget? Nej, vi skal ikke afskaffe fri abort og nej, et foster er ikke et menneske, hvis rettigheder skal overtrumfe en kvindes frie valg og kontrol med egen krop. Lidt utroligt, at vi ikke engang kan blive enige om det her i 2017.
  • Vi skal en uge til New York til november… juhuuuu!
  • Sidsel har nu officielt haft sin sidste dag som ansat hos Heyday. Og hvad skal der så ske? Det får I mere at vide om snarest ;)
  • Vi har nu for tredje gang inden for relativt kort tid haft et vennepar på besøg, hvor vi har kørt mexi-tema med Narcos-soundtrack, Jarritos-sodavand, sydamerikansk rom og selvfølgelig lækker mexi-mad (vi har blandt andet fundet et godt sted at købe soft tacos, hurra!). Det har været et hit alle tre gange. Måske skulle vi bare åbne en mexicansk restaurant her på Trøjborg?
  • Har nogen af jer set den nye film Mother? Vi overvejer at se den i biffen, men er lidt tøvende, da den har fået meget blandede anmeldelser.
  • Vi har købt den fineste violinfigen fra Plukk. Nu skal vi bare passe og pleje den, så den kan blive kæææmpestor!
  • Vi havde en vildt hyggelig aften i lørdags med ginsmagning hos vores gode venner Zenia og Tobias i deres fine kolonihave. Efter at have smagt på syv forskellige (både med og uden tonic) nåede vi frem til at Hernö bare er en rigtig god gin. Den fik en samlet score på 57 point, som var det højeste i vores “test” :D (vi gav selvfølgelig point på en skala fra 1-10, både for gin’en i sig selv og med tonic)

Mor eller kæreste #2

closed-stoy

Lad mig præsentere jer for Lasse, også bedre kendt som….min mor.

Det er blevet tid til endnu en runde “Mor eller kæreste“. Hvilket næsten lyder som konceptet til et gameshow. Et super irriterende et af slagsen, forestiller jeg mig ;) Det er dog bare en titel, der dækker over mit lille vindue til at udstille Lasse en smule, og beklage mig over den micromanaging, jeg bliver udsat for dag efter dag!

Siden sidst er det blandt andet disse dejlige kommentarer, jeg har lagt øre til:

  • Tilbage i maj, da vi spiste aftensmad hos min lillesøster, og jeg lå og var ynkeligheden selv på hendes sofa efter et par drinks for mange på SPOT: “Pas på du ikke rager computeren ned fra armlænet!”
  • Tidligere samme dag, da jeg forsøgte at sove mine tømmermænd væk: “Nu skal du ikke sove så længe, at du ikke kan falde i søvn i aften.”
  • Forleden, da Lasse opdagede at jeg har fået hælindlæg i min ene sko, hvilket jeg ellers ihærdigt forsøgte at skjule for ham, da jeg vidste at det var den slags kommentarer, en ortopæd-accessory ville afføde: “Er det et hælindlæg? Hvad så med dine andre sko? Det skal du altså huske at gå med!” (der er ikke noget som en gang hoftedysplasi, der kan spice parforholdslivet op)
  • Når jeg har løse bukser eller nederdel på er Lasse hurtigt på pletten med “Den der bliver altså viklet ind i hjulet, hvis du ikke passer på”. Tak, mor.
  • Ca. én gang dagligt, når jeg placerer mobil/tablet/glas/indsæt-selv-skrøbelig-genstand et lidt dodgy sted, hvor der er risiko for, at det falder på jorden: “Der skal den ikke stå” efterfulgt af dette blik.
  • Da vores nye klinker ankom og jeg (forsigtigt, vel at mærke!) fiskede et par stykker op af kassen og naturligvis blev afbrudt af et “nu gør du det forsigtigt, musse” og et bekymret blik. (jeg havde muligvis lige smadret en af vores nye potter fra Silvan, bedst som jeg løftede den op af budcyklen og skulle stille den på terrassen for første gang, men altså…)
  • I sidste uge, da jeg spontant tog på Le Coq for at drikke øl med gamle kollegaer, og Lasse kom hjem til en tom lejlighed: “næste gang skriver du altså lige, hvis du tager ud“. Han fik teenage-responsen.
  • Ca. en gang ugentligt, når jeg klemmer en sidste tallerken eller kop ned i vores opvasker: “Den opvaskemaskine skal altså sættes i gang nu. Jeg sætter den i gang!
  • Når jeg er lidt forkølet men også gerne vil se smart ud uden sokker i skoene: “Musse, det der bliver du altså forkølet af. Er det ikke bedst at tage nogle sokker på?”

Kom selv med jeres tilføjelser, hvis I også er så heldige at have to mødre ;)

 

Hvad er meningen med det hele?

gabba-outfit-september-4b

30-års-krise approaching! Måske.. Sidsel og jeg er jo desværre ikke helt unge længere (ja ja, vi er kun 28, men stadig!). Vi kan pludselig mærke, hvor tæt den første 30-års fødselsdag ligger (det er min til oktober næste år). Det sætter lidt tanker i gang. Samtidigt har Sidsel jo valgt at sige sit job op og skal nu til at finde ud af, hvad der så skal ske. Det move sætter helt klart også tanker i gang hos os begge. For hvor er det egentlig, vi er på vej hen?

Meget af livet har jeg gået og tænkt, at der er god tid til det hele og at man nok skal nå det. “Herre gud, jeg er jo kun 18 år gammel og er lige blevet færdig med gymnasiet! Jeg kan sagtens tage tre sabbatår”(hvilket jeg gjorde). Men nu her, 10 år senere, følger jeg ikke på samme måde, at jeg har hele livet foran mig. Er jeg heldig, har jeg måske to tredjedele tilbage. Hvilket selvfølgelig også er fint, men shit! Tiden er jo virkelig gået stærkt. Jeg frygter bestemt ikke, at jeg har mine bedste eller sjoveste år bag mig, men jeg kan bare mærke, at jeg ikke har så god tid, som jeg engang følte, jeg havde. De valg, jeg træffer i denne alder, kommer til at definere mit voksenliv på godt og ondt, så jeg er også tvunget til at tage det hele op til revision og reflektere over, om jeg er på vej i en retning, jeg bryder mig om. Har jeg det rigtige job, er jeg sammen med den rigtige kvinde, bor jeg det rigtige sted (i det rigtige land?), har jeg nok tid til venner og familie, laver jeg det, der gør mig glad? Det er bare nogle af de mere eller mindre eksistentielle spørgsmål, der trænger sig på. Heldigvis kan jeg svare ja til langt de fleste af dem, hvis ikke dem alle. Men hvis jeg ikke ændrer kurs nu, så fortsætter Lasse-skibet altså med at sejle efter den kurs, der er blevet sat.

Da jeg var yngre, var der fin tid til at tage et eller andet (knap så fagligt relevant) studiejob i et supermarked for at tjene lidt penge og fin tid til at være sammen med en pige, som man godt vidste, ikke ville (for)blive ens kæreste. Fin tid til at bruge et par sabbatår på at drikke med drengene, flytte hjemmefra og tage det roligt. Og fin tid til at tage til en fest med nogle folk, man ikke kendte, bare fordi det var en god mulighed for at drikke øl. Jeg havde ikke travlt, og der var masser af tid at spilde. Men når man nærmer sig 30, er det altså noget andet. Nu gider jeg ikke bruge tid på et job, jeg ikke kan se mig selv i på sigt, gider ikke bruge tid på en kvinde, jeg ikke kan se mig selv blive gift med og få børn med, gider ikke spilde tiden på at have tømmermænd efter en ligegyldig bytur. Og jeg gider ikke bruge tid på mennesker, der ikke siger mig noget. Det lyder måske hårdt eller kynisk, men jeg tror også, man bliver lidt mere no-bullshit-agtig med alderen. Og mere ligeglad med hvad andre tænker om én. Overvej lige hvor iskolde, gamle mennesker kan være! Tænk, hvis man kunne være så kølig hele livet igennem. I teenage-årene kan du sagtens smide din tid efter en eller anden idé eller person, som måske ender med at være forgæves eller blive helt vildt såret, hvis nogen ikke kan lide dig eller siger noget dårligt om dig bag din ryg. Det pis har gamle mennesker sgu ikke tid til at hidse sig op over. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg begynder at tænke mere på mig selv og hvad og hvem, der gør mig glad. Jeg gider ikke bruge min tid på alle mulige ligegyldige ting, som jeg ikke selv får glæde af. Jeg er blevet kræsen med min tid.

Hvor kriseramt man føler sig, når det skarpe 30-års-hjørne nærmer sig, tror jeg også afhænger af, hvor man er henne i sit liv. Hvis jeg var single, studerende og boede i kollektiv nu, ville jeg måske være mere kriseramt. Ikke at man skal føle sig “bagud” eller forkert, bare fordi man ikke har villa, volvo og vovse i en alder af 25. Det er heldigvis så forskelligt, hvad der gør mennesker glade og hvad man hver især går med af drømme i maven. Men havde jeg et mål og nogle forventninger til mig selv, som jeg var virkelig langt fra at nå, mens tiden bare gik, så ville jeg da nok blive lidt stresset.

Måske lyder det mærkeligt, men jeg har faktisk aldrig rigtig stræbt efter et bestemt mål eller lagt en slagplan for mit voksenliv. Jeg har nok bare gone with the flow og det har ind til videre artet sig rigtig fint, synes jeg. Jeg er virkelig fascineret af dem, der fra 7. klasse ved, at de skal være advokat og så går benhårdt efter præcis det indtil de rent faktisk når målet. Sådan er jeg slet ikke indrettet. Og det kan til tider også give en følelse af lidt ligegyldighed eller formålsløshed. Lader jeg bare mit liv ske, eller tager jeg aktiv del i det? Eller er min version af at tage aktiv del i mit liv netop at lade mulighederne komme til mig og nyde øjeblikket? Det er nok det sidste, jeg fortæller mig selv. Det lyder sikkert som en kliché, men jeg tror ikke, det handler om at nå et bestemt mål. Det er selve rejsen gennem livet, der er målet. Med årene er det også gået op for mig, at uddannelse, karriere, bopæl og alle de ting ikke er lige så vigtige som at have nogle gode mennesker omkring sig og at være glad for det, jeg laver. Selvfølgelig hænger alting sammen, men fuck no om jeg gider arbejde 50 timer om ugen på et eller andet fint nok job, som giver en god løn, men som æder min fritid og ikke gør mig glad. Jeg respekterer naturligvis karrieremennesker, der ikke har det på samme måde som mig. Men jeg tror også, at det moderne karrieremenneske i højere grad kommer til at stræbe efter en bedre work/life balance og måske en arbejdsuge på 30 timer eller mindre. Det tror jeg også, de fleste bliver gladere for i længden. Jeg forestiller mig i hvert fald, at det er de færreste, der ligger på deres dødsleje og tænker “Gid jeg havde arbejdet noget mere”.

By the way #23

northtypes

Billeder af Emil Monty Freddie

By the way:

  • Fotografen Emil Monty har fotograferet festivalgængere til Northside mellem ’13 og ’17 – dette bliver nu til en bog med over 2000 seje portrætter! Vi er med på et par af dem også :) Alt overskuddet fra projektet går til Ungdommens Røde Kors, som vi også selv støtter. Tjek projektet ud her.
  • Sidsel var til den sjoveste 30 års fødselsdag forrige weekend (når politiet kommer og beder én om at skrue ned, ved man at det har været en god fest!).
  • Den var så sjov, at hun ikke kunne finde ind i sin egen seng, da hun kom hjem, og vågnede derfor fuldt påklædt i gæstesengen! Siger det mest om størrelsen på den nye lejlighed eller på hendes brandert..? Lasse fyrede op for stikpillerne hele søndag.
  • Efter sidste By the way kan vi konstatere, at rigtig mange af jer gerne kører både remo og leverpostej på rugbrødet (Sidsel græmmes).
  • Vi spiste os gennem en symfoni af fastfood til Aarhus Sport Tailgate forleden, og nåede frem til, at klistrede, møre spareribs fra Memphis Roadhouse er den ultimative tømmermændskur.
  • Damn, vild afslutning på GoT! Men helt ærligt… næste sæson i 2019? Der er vi begge over 30!
  • Har I set dette sammenklip af højdepunkter fra Infernal-koncerten på dette års Smukfest? Det er episk! LAD OS PLUK’ NOEN FUCKING ÆBLER
  • Lasse var til bryllup sidste weekend og endte på en eller anden måde med at efterligne Sidsels stunt med at lægge sig til at sove i gæstesengen (dog efter kort at have været forbi Sidsel i den rigtige seng). Den, der ler sidst…
  • Det er en dårlig idé at løfte en 2 meter høj brudgom op på nakken. Det gør nas dagen efter.
  • Man kan nu tage et fag i Beyonce på KU. How bo$$ is that?
  • Meget Aarhus-internt, MEN: hvem har malet ananasser på cykelstien ved Skovvejen?? De er nice!
  • Nu er det da stukket helt af for trafikken i Mejlgade! Specifikt tænker vi på krydset ved Nørreport – det er som om, lysreguleringen kun levner 8 sekunders grønt lys for dem, der skal videre ned ad Mejlgade – og med 5-6 minutters mellemrum! Det skaber kæmpe kø og en masse bøvl. Seriøst… har I også oplevet det? Meget apropos skrev vi også lidt om trafikken i Mejlgade her, men nu har det da nået nye højder!

Interview: Cathrine fra mod one

img_3082

Sidsel og Cathrine

Vi har interviewet Cathrine fra det nystartede danske herretøjsbrand mod one om hvordan det er at starte sit eget brand, hvorfor hun har valgt at lave herretøj, hvad brandet er inspireret af og hvad hendes fremtidsplaner er. Læs med herunder.

Fortæl om dig selv.
Mit navn er Cathrine Marie Poulsen og jeg er 25 år. Jeg er først uddannet designteknolog med speciale i Fashion fra VIA – University Collage (TEKO) og efterfølgende tog jeg en overbygning, som tilsammen gav mig en Professionsbachelor i Business og Design, med speciale i Fashion. Derudover har jeg studeret high-end design og italiensk modehistorie i Firenze.

Hvordan er det at starte sit eget brand?
Når man som mig lever og ånder for at skabe, er det en fantastisk oplevelse at starte sit eget brand. Det har været enormt spændende at beskæftige sig med alle de forskellige led, jeg normalt ikke sidder med, som fashion designer. Mine interesser ligger i at holde den røde tråd i et design-dna og det har jeg fået masser af plads til at vise. Jeg vil dog sige, at det ikke altid er en smal sag at starte et modebrand op helt selv, da det kræver at du hele tiden er et halvt til et helt år foran. Her er jeg evig taknemmelig for at jeg har et stort netværk at trække på. Der er som så mange andre kreative brancher op- og nedture, men når dagen er omme, er jeg nu taknemmelig for, at jeg får lov til at skabe og vise, hvad der foregår oppe i mit hoved.

modone_capsule_ny

modone_ny_capsulemen

mod one til NYFW

Hvorfor valgte du at starte mod one?
Jeg var træt af at det efterhånden var blevet billigere at købe nyt tøj, frem for at vaske det man har, samtidig med at der ikke længere er den samme respekt for tøj og mode, som der har været. Som designer gør det mig grænseløst ked af det, når jeg træder ind i en butik og straks opdager hvordan folk vader rundt i tøj der flyder på gulvene. Store kommercielle brands spytter tøj ud som var det savsmuld på en høvlebænk, hvilket ødelægger folks forståelse af en produktion og hvor lang tid designs egentlig er undervejs på en systue. Derfor ønskede jeg at være med til igen at skabe en respekt for mode og bevise, at jo længere tid du bruger på dine designs, jo længere holder de i klædeskabet og jo større grund har du givet dine kunder for at passe på det og bære det med stolthed.

Under mit uddannelsesforløb, beskæftigede jeg mig meget med den britiske subkultur Mod, og forelskede mig i dens kultur, attitude og silhuetter. Jeg har altid været fascineret af, hvad man kan opnå med beklædning. Mod kulturen er et bevis på, at man kan hvad man vil, uanset hvor man kommer fra, og det bruger de særligt beklædningen til at opnå. Det er også en periode i dansk modehistorie, hvor man går op i at tøjet skal være skræddersyet og skille sig ud. Derfor valgte jeg at lave min moderne version af nutidig Mod beklædning, deraf navnet mod one.

lookbook_ss18_modone-17

mod one SS18

Hvad kendertegner mod one som herretøjsbrand?
mod one er et nyt dansk high-end herrebrand startet i september 2016. Vores design formidler den engelske subkultur Mod fra 1960 på en nutidig facon. Med en kombination af eksklusive materialer, unikke detaljer og vores ikoniske form, er hver eneste kollektion innovativ og unik. Alle styles bliver designet, konstrueret og udviklet i Danmark og syes efterfølgende millimeterkorrekt op på en systue i Estland, der tidligere syede russiske uniformer op.

I er to kvinder, der har valgt at lave herretøj – hvorfor?
Jeg, Cathrine, startede mod one for snart et år siden alene. Kort efter præsenterede jeg min tidligere kollega Sidsel for hele universet og det koncept, jeg gerne ville vise verden. Sidsel var heldigvis solgt fra start og har været min højre hånd lige siden. Hun kan bogstaveligt talt alt det, jeg ikke kan og omvendt – så vi fungerer rigtig godt som et team professionelt såvel som privat.

Det er fascinerende at være to kvinder i en herretøjsbranche og få lov til at se igennem mænds øjne og hvad de hver især går op i når det kommer til stil og udtryk. Det er rent fakta, at der er flere regler indenfor herrebeklædning end der er på dame og det har nok altid tiltalt os. Inden for herremode findes der langt flere regler – både sagte og usagte – hvilket for mig betyder, at der også er langt mere stolthed og ære i udviklingen af herretøj.

lookbook_ss18_modone-1

mod one SS18

I var på New York Fashion Week i år – hvordan var det?
Det var uden tvivl en stor oplevelse for os begge at være på Capsule New York, men især også fordi vi var personligt inviteret af Highsnobiety. Det føles helt surrealistisk at stå på en messe i New York, blandt kæmpe store veletablerede brands og i en blanding af cornrows og guldtænder som nærmest de eneste piger. Som dansk designer var det nu også meget fedt at opleve New York Fashion Week i en hel uge uden den mindste snært af dansk jantelov.

lookbook_ss18_modone-3

mod one SS18

Hvad er planerne for mod one fremadrettet?
Vores mål har hele tiden været at skabe vores eget univers, hvor folk kan gå ind og opleve vores tanker, koncepter og ideer. Det er nu lykkedes i form af vores webside www.modone.dk hvor vi netop også har åbnet webshop. Derudover har vi valgt at hænge i Grocery på Elmegade, så vores kunder har en mulighed for at prøve tøjet et fysisk sted. Nu handler det om at fange vores segment og lade dem vide, hvad vi står for og dernæst få dem til at bibeholde interessen for vores produkter. Vi håber derfor at folk går ind og tilmelder sig vores nyhedsbrev så vi har mulighed for at skabe en tættere relation.

Older posts