• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

By the way #15

Processed with VSCO with a6 preset

By the way:

  • Vi skal da ellers lige love for, at Petra fik pisset mere eller mindre hele blogland af med denne artikel i ALT. Der er i hvert fald et par bloggere, der har givet modsvar. Især til “(…) har I ikke et rigtigt arbejde?” – shots fired fra Petra!
  • De der små kryds-syninger, der holder to sider af slidsen bag på din frakke sammen, ik’? Den må du gerne fjerne, når du tager jakken i brug. Det andet ser lidt kikset ud ;)
  • Har I set “Astralis – mod stjernerne“? Det holder 100!
  • Ooogg har I set Magic Mrtin? Vi er helt færdige!
  • Vi spiste første aftenmåltid udendørs hos Café Fika i forrige uge. Nøj, hvor var det skønt. Og deres nye wrap med langtidsbraiseret gris er meget lækker, skulle vi hilse at sige.
  • No more GIRLS på HBO. Øv! Den serie har vi begge været store fans af.
  • Nej, Sidsel er ikke gravid, haha! Vi lover, vi nok skal afsløre det, når det en dag sker ;) Måske er vi bare selv ude om det, når vi skriver indlæg om børnenavne…
  • Der er Rom & Whiskey-festival i Ridehuset d. 12-13 maj. Det kunne vi godt finde på at tage til og få en lille rom/whiskey-brandert kørende.
  • Vi glæder os til SPOT Festival! Vi vil gerne høre Benal, Communions, Maximillian, Velvet Volume, Soleima og The Rumor Said Fire. Jamen der kommer jo så meget godt.
  • Der er Tradono Marked om søndagen på Godsbanen, hvor vi kommer til at sælge ud af vores tøj og sko. Kig forbi :)
  • Seriøst, man skal være ude i god tid, hvis man vil booke en køkken-session hos IKEA. Der er jo fuldt booket op til flere uger frem.
  • Hvorfor kan der ikke være dobbelt så mange weekender i livet? Vi kunne godt bruge mange flere! Når man skal renovere lejlighed og flytte, bliver ens fritimer altså hurtigt opbrugt.

 

Apartment tour

dsc00361aa

Så fik vi endelig nøglerne til vores nye lejlighed! Den ser faktisk allerede lidt anderledes ud end i videoen, da vi har fået slebet gulvene her i weekenden. Snart skal vi også ha’ spartlet og malet, det skal nok blive sjovt……… Heldigvis har vi en masse venner og familie, som gerne vil hjælpe os. Det sætter vi stor pris på! Lige nu glæder vi os egentlig bare rigtig meget til at lejligheden står færdig (også med nyt køkken og bad), selvom der pt. er et godt stykke vej igen. Vi skal også ha’ anskaffet os en del nye møbler, da vi ikke tager ret meget med fra vores gamle lejlighed. Så I kan godt forberede jer på en masse lejlighedssnak her på bloggen det næste lange stykke tid ;) Måske kommer der også nogle perioder, hvor vi ikke får udgivet helt så mange indlæg på bloggen. Så skal I nok regne med, at vi står med malerplettet tøj på en stige i vores stue og bakser med at få lejligheden gjort klar :D

10 navne, vores børn IKKE skal have

politikens-navnebog

Forleden sad vi og hørte Mads & Monopolet, hvor der var et dilemma, der omhandlede børnenavne. Der kom Sidsel i tanke om, at hun havde Politikens Navnehåndbog fra 1961 liggende – en bog, hun har fået af sine bedsteforældre. Den kom vi til at sidde og bladre igennem for at se, hvilke forskellige navne, der var oppe at vende i 60’erne. I introen til bogen stod der i øvrigt følgende: “Et barn, som er født uden for ægteskab, anses som ægtebarn, hvis forældrene senere gifter sig med hinanden.” …. der er heldigvis sket lidt siden 1961 ;)

Nedenstående navne er alle fundet i Politikens Navnehåndbog fra 1961, og kommer nok ikke til at blive indlemmet i vores slægt lige foreløbigt:

 

Drengenavne

1. Adolf (Af åbenlyse årsager… men også fordi efternavnet måske bliver Hilding. Forestil jer det lige: “Hej, jeg hedder Adolf Hi…..lding”)

2. Bolle

3. Cæsar (Det kunne ellers være OK vanvittigt at have to drenge ved navn Adolf og Cæsar).

4. Hilding (Samme årsager som nummer 1. “Hej, jeg hedder Hilding Hilding.”. Men okay, måske lidt sejt ligesom Helle Helle?)

5. Ambrosius (Hvad nu, hvis lille Ambrosius ikke har lyst til at være olympisk atlet eller nobelpristager? Så er det altså et lige lovlig pompøst navn. Avisomdeleren Ambrosius… det spiller ikke helt.)

 

Pigenavne

1. Lillemor (“Skal du skiftes, Lillemor?” – det klinger ikke rigtigt, vel? Det kunne ellers være fedt at have en datter og en søn ved navn Lillemor og Lillefar).

2. Bengerd (Ja, det er et navn)

3. Sibylle/Sybille (hvis vi får to piger, kunne det ellers være fristende at kalde dem Sibylle og Sybille. Man kan åbenbart hedde begge dele!).

4. Musse (Vi kalder rigtig tit hinanden Musse.. det er bare lidt for meget kælenavn og lidt for lidt rigtigt navn.)

5. Valborg (Det navn har Shu-bi-dua vist ødelagt for good..)

 

P.S: Beklager hvis én af jer eller én I kender, har ét af ovenstående navne! Især hvis det er Adolf.

 

Med Suzuki Ignis på møbeljagt

ANNONCE – Dette indlæg er lavet i samarbejde med og betalt af Suzuki

suzuki-ignis-sidsel-lasse-4a

suzuki-ignis-sidsel-lasse-1a

suzuki-ignis-sidsel-lasse-7a

suzuki-ignis-sidsel-lasse-2a

Det er ved at være et stykke tid siden vi opdaterede jer på vores boligsituation. Nu gik der lige forlovelse i den ;) Men faktisk er der spændende nyt – vi fik nemlig nøglerne til vores nye lejlighed i mandags!!! Jeg har lyst til at bruge urimeligt mange udråbstegn her, for vi har været så ultraspændte på for alvor at tage hul på livet som Trøjborg-boere. Fordi vi er så heldige at få overdraget nøglen før tid (reelt set gælder købsaftalen først fra 1. Maj, men sælger har været så sød at lade os påbegynde indflytning en lille måned inden da), kan vi allerede nu komme i gang med at realisere alle de planer, vi har med stedet. Lige fra de små indretningsrelaterede køb til de store beslutninger omkring badeværelse og køkken. Og det er lige præcis de ting, vi har beskæftiget os med i den forgangne weekend. Vi har nemlig fået stillet den nye Suzuki Ignis til rådighed, og greb derfor chancen for at tage på Tour de møbelbutik. Spørg lige om vi var udmattede bagefter! Jeg så lutter veloursofaer, skabsfronter og terrazzobordplader for mit indre øje, da jeg lagde hovedet på puden i søndags. Men det var simpelthen så fedt at komme ud og mærke, se og teste forskellige løsninger og produkter. Og det gjorde processen meget mere overskuelig, at vi kunne køre rundt til de forskellige varehuse. Dels fordi IKEA, BoConcept osv. ligger langt ude i industriparkerne her i Aarhus, og dels fordi vi kunne udnytte det udvidbare bagagerum til alt vores pikpak. Vi havde egentlig også forudset, at vi ville købe en masse boligartikler med hjem, men det blev nærmere en inspirationstur i første omgang. Den dag vi skal ribbe samtlige butikker på Graham Bells Vej ville det dog være yderst kærkomment med et Ignis-bagagerum at smide købene i. Vi har én gang slæbt en 1×2 meter stor ramme hjem fra IKEA i bussen, hvor glasset flækkede få skridt fra vores lejlighed. Og det er i sandhed en vaskeægte pisse-lorte-situation, som vi kalder den slags herhjemme. Dem havde vi heldigvis ingen af i weekenden!

Suzuki Ignis er en såkaldt mini-SUV – den første af sin slags – og bilklassen er allerede godt på vej til at blive virkelig hypet. Ordet dækker over en slags hybridbil, der låner de bedste egenskaber fra SUV’en og kombinerer disse med et mindre karrosseri – hvorfor mange byboere allerede har taget den til sig. Size matters som man siger – især hvis du dagligt skal parallelparkere i smalle bygader. Selv har vi faktisk en tinglyst parkeringsplads tilhørende den nye lejlighed (det lyder utopisk med egen P-plads på Trøjborg, we know, men den er altså god nok!), hvor man skal forcere en ret smal betonport, for at få bilen ind på pladsen. I den situation er ”mini” altså nøgleordet! Af ekstraudstyr til bilen kan nævnes firehjulstræk, trykfølsom skærm, bakkamera og opkobling til mobilen. Derudover fås Suzuki Ignis med “mild hybrid” – dvs. en lille elmotor, som supplerer benzinmotoren. Både Sidsel og jeg er glad for bilens rummelige kabine, og muligheden for at skubbe bagsæderne frem og tilbage, så vel som op og ned. For os er en bil først og fremmest noget funktionelt, så comfort, opbevaringsplads og den generelle køreoplevelse vægter klart højest. Og så er det også meget fint, at den er lidt skæg at kigge på! Vores knald-orange Ignis levede i hvert fald op til bilmodellens slogan – “usædvanlig meget sin egen”!

Hør mere om bilen og vores møbel-tour i videoen øverst. Har du selv fået lyst til at kigge nærmere på Suzuki Ignis, kan den prøvkøres hos din nærmeste Suzuki-forhandler. God køretur! :)

 

På frierfødder #2

gettin-married

Sidsel har jo allerede fortalt lidt om, hvordan jeg friede til hende, men I får altså også hele processen set fra min side. Det er jo en stor ting, så frieriet er selvfølgelig noget, jeg har gjort mig en del tanker omkring :)

Som Sidsel også skrev, blev jeg faktisk allerede sidste år enig med mig selv om, at jeg skulle fri til Sidsel. Første gang jeg sagde det højt, var på en sommerhustur med 5-6 af mine gode kammerater. Vi var lidt småfulde og snakkede frem og tilbage om livet og kærligheden, og flere af dem spurgte ind til, om ikke jeg skulle tage at gifte mig med Sidsel. Hvilket jo var et ret fair spørgsmål, eftersom vi har været sammen i 10 år til sommer. Så der sagde jeg, at jo, det var da vist egentlig på tide, at jeg fik friet til hende og at jeg ville gøre det næste år (altså i 2017). I dagene efter gik jeg og tænkte lidt mere over det og prøvede at finde ud af, hvornår det mon var bedst at gøre det. Jeg ville gøre det på et tidspunkt, hvor det ville være for tæt på sommeren 2017, til at vi kunne nå at planlægge og holde det der. I mit hoved var det bedst, hvis det blev i sommeren 2018 – især hvis vi nu fandt en lejlighed, vi gerne ville købe og skulle bruge tid og penge på at flytte ind i (hvilket vi jo så også gjorde senere). Så jeg besluttede mig for, at jeg ville fri i starten af 2017. Og da vi så havde bestilt vores ferie til Thailand (tror vi bestilte den i december eller januar) var jeg fast besluttet på, at det skulle være der, jeg faldt på knæ. Så manglede jeg bare at finde en ring.

For at være helt ærlig, vidste jeg ikke ret meget om forlovelses- eller vielsesringe, da jeg første begyndte at lede. Hvordan skulle de se ud, hvilken hånd skal den sidde på, kan forlovelses- og vielsesringen være den samme? Jeg vidste heller ikke så meget om, hvordan Sidsel mon godt kunne tænke sig, at ringen så ud. Jeg vidste dog, at det ikke skulle være en “klassisk” solitaire ring med sten (som jeg senere har fundet ud af, de hedder). Det skulle være en ring i guld, den skulle være enkel og ikke så fin og feminin, som nogle forlovelsesringe kan være. Jeg fik også googlet mig frem til, at forlovelsesringen ofte bliver sat på venstre hånd og så rykket over på højre hånd efter vielsen – med mindre der nu sidder en vielsesring der. Så blev jeg så klog ;) Med denne viden tog jeg med min lillesøster ind til midtbyen for at besøge nogle forskellige smykkedesignere og guldsmede. Jeg nåede kun at besøge to steder – jeg endte nemlig hos Trine Wilkens i Vestergade, som jeg havde en idé om at Sidsel vist havde et smykke fra i forvejen. Jeg endte med at gå efter en kombination af to forskellige ringe, hun allerede havde liggende i butikken. Overfladebehandlingen fra den ene ring og formen på den anden, som var en slags asymmetriske signet-lignende ring. Vi snakkede lidt om prisen, og Trine nævnte, at man også selv kunne komme med guld, der kunne blive brugt til ringen og da nævnte min søster med det samme, at hun havde vores afdøde mormors vielsesring liggende, som hun havde fået. Vi blev ret hurtigt enige om, at hvis min mor var med på idéen, så skulle den gamle vielsesring indgå i den nye ring til Sidsel. Vi ringede straks til min mor, som syntes det var en fantastisk idé og faktisk også selv havde et dagmarkors i guld, som hun foreslog også kunne blive en del af ringen. Så det endte med, at der kom to Ribergård-kvinde-generationers guld med i ringen, hvilket jeg er utroligt glad for. Jeg nåede at hente ringen hos Trine to dage før Sidsel og jeg rejste til Thailand, og gemte herefter æsken med ringen i et sammenrullet par sokker, som røg nederst i tasken. Så nu manglede jeg bare selve frieriet.

Som Sidsel også skrev i sit indlæg om frieriet, er jeg virkelig dårlig til at holde på hemmeligheder – især hvis det er længere tid ad gangen! Det betød også, at jeg fik fortalt om mine planer til et par stykker i min bekendtskabskreds i månederne op til turen til Thailand. Så snart jeg fortalte det, ville folk selvfølgelig høre, hvordan jeg havde tænkt mig at fri, hvor det skulle være, om jeg havde spurgt Sidsels far om lov og aaaaalt det der. Jeg havde ikke spurgt Sidsels far om lov inden, selvom det sikkert kunne have været meget sjovt. Jeg synes dog det var endnu sjovere at gøre det til en overraskelse for alle, og jeg havde også en ret stærk formodning om, at Sidsels forældre ville give mig lov til at gifte mig med deres datter. De har i hvert fald haft over ni år til at gøre indsigelser imod vores forhold ;) Et råd, jeg fik af mange af mine venner (især de kvindelige) var, at jeg ikke skulle fri på en restaurant eller et sted, hvor der var en masse mennesker. Det havde jeg egentlig heller ikke tænkt mig, for jeg syntes, det skulle være et privat øjeblik kun mellem mig og Sidsel. Jeg havde en idé om, at det nok skulle være på en strand og måske ved solnedgang. Og det var faktisk også præcis i de omgivelser, jeg endte med at fri til Sidsel. Jeg havde gået en uges tid og ladet op (vi ankom en fredag og jeg friede om torsdagen ugen efter), og jeg havde prøvet at finde det ideelle tidspunkt og sted. Det skulle ikke falde for tidligt på ferien, men heller ikke dagen før vi skulle hjem. Vi skulle jo have et par dage til at nyde det i og lade det synke ind. Så det blev altså torsdag aften – og vi skulle rejse hjem søndag. Om torsdagen havde vi haft en god og afslappende dag, hvor vi havde besøgt en af de nærliggende strande, spist lækker morgenmad, solet os og bare nydt ferien. Om aftenen skulle vi ud at spise, og jeg foreslog, at vi gik langs stranden, som vi også havde gjort nogle af de foregående aftener. På vej ned til stranden tog jeg (åbenbart) Sidsel i hånden på en ret så akavet måde – nok af nervøsitet. Jeg lagde slet ikke mærke til det selv. Mens vi gik langs stranden og solen gik ned, ledte jeg efter det rigtige sted, som efter et par hundrede meter dukkede op – en stor sten under et par palmer, hvor vi kunne sidde og kigge ud over vandet. Jeg spurgte, om vi ikke skulle sætte os og nyde solnedgangen inden vi gik videre til restauranten, som lå en lille kilometer væk. Vi satte os ned og jeg forsøgte at dreje samtalen ind på alle de spændende ting, der ventede, når vi kom hjem. På et tidspunkt siger Sidsel noget i stil med “Ja, det er lidt sindssygt…”. Hertil siger jeg så “Jeg har faktisk også noget andet, som er lidt sindssygt” og så faldt jeg på knæ foran hende, mens hun sad der på stenen. Straks kom der lidt tårer i Sidsels øjne, og hun spurgte “mener du det?” og jeg sagde “ja” og fik nok også en lille klump i halsen, som lige skulle sluges, før jeg kunne fortsætte. Så fortalte jeg Sidsel, at hun var det bedste, der var sket for mig, at de seneste knap 10 år havde været helt fantastiske og at så længe vi er sammen, kan livet smide både gode og dårlige oplevelser vores vej, bare så længe vi oplever dem sammen. For det er sådan, jeg har det. Jeg sagde også, at jeg ikke er perfekt, men at jeg kan være den bedste udgave af mig selv, når jeg er sammen med Sidsel. Det var heldigvis nok overtalelse. Sidsel havde ikke rigtig sagt så meget, så jeg spurgte “Nå, men vil du så gifte dig med mig, eller hvad?”, hvortil hun svarede “ja!”. Så fiskede jeg ringen op af min shortslomme, og det kom åbenbart som en stor overraskelse for hende, at jeg faktisk havde købt en ring og at den (heldigvis) faldt i hendes smag. Så fik hun ringen på, og vi sad sammen på stenen og så solen gå helt ned. Efter det gik vi ud og fejrede det med mad og et par drinks og hjemme på hotelværelset nogle timer senere fortalte vi det så til de tætteste venner og vores familier.

Og ja, som man siger, the rest is history. Lige nu er der vist ikke så meget mere at berette om og I kommer nok først til at høre mere om bryllupsplanlægning og alle vores tanker om vielsen, festen osv., når vi er kommet om på den anden side af indflytningen i Marmeladefabrikken ;)

Older posts