By the way #40

1812-reform-manz-340_cms

1812-reform-manz-407_cms

Flotte, flotte køkkener fra Reform findes nu i Aarhus

By the way:

  • Har I set, at Reform er kommet til Aarhus? De har fået de sejeste lokaler på Banegårdspladsen, hvor de er gået sammen med La Cabra om kombineret showroom og kaffebar. Vi kan varmt anbefale at tage et kig forbi, også selvom du måske ikke står og har brug for et nyt køkken lige nu ;)
  • Husker I dette indlæg? Nu er Sidsels barndoms(/ungdoms)hjem også blevet sat til salg. Det er lidt vemodigt, men også en god ting. Mangler I eller jeres bekendte et stort, dejligt hus 20 km fra Aarhus? Så tag et kig her. En god ven af familien skrev en meget rammende salgstale: huset er fyldt med fest og kærlighed, så det kan mærkes helt ud på fortovet <3
  • I sidste uge fik vi set dokumentaren om Ali Hamann og hans barnebarn Tobias fra Bagedysten. En ret spændende og rørende dokumentar, faktisk. På de gamle optagelser af Alis hypnose-shows snakker han virkelig skørt. Lasse har naturligvis adopteret Alis intonation og gentager Du bare tænker på at sove og alle mulige variationer deraf i en lind strøm!
  • Vi har endelig, endelig, endelig fået pakket vores havemøbler ud og gjort terrassen klar til forår og sommer (hvilket inkluderer en festlig omgang afrensning af alger og snavs). Vi glæder os SÅ meget til masser af solskinstimer, drinks, rosé og kaffe på Trøjborg.
  • Vi har set denne video mindst 17 gange og vi griner lige højt hver gang. Det er det mest geniale cover ever!
  • I skal se dokumentaren “Mordere i gruppeterapi” (kan ses på DR frem til d. 24/4). Det er virkelig stærke sager, men også sindssygt spændende og øjenåbnende. Har man let til våde øjenkroge, er denne dokumentar en sikker tåreperser!
  • Nu må det altså stoppe. Vores Facebook-feeds drukner i “Den første person, der dukker op ved @K skylder dig pandekager med Nutella” eller et billede med 10 navne på “mænd, som skal giftes i år”. Og nej hvor er det så skægt at tagge sine venner der SJOVT NOK(!!!) har ét af de 10 navne på listen. Stop. Nu.
  • I det hele taget har vi på det seneste følt, at Facebook som medie virkelig er en skygge af, hvad det var i fordums tid.
  • Vi har fået lavet en laaaang hylde til vores køkken hos Træmand. Den er produceret i samme type sortolierede eg som vores spisebord, og de to møbler binder stue og køkken superfint sammen, synes vi :) Nu mangler vi bare at skifte de små Herstal-lamper på billedet ud (de giver al for lav belysning) og måske tilføje en plante på hylden inderst ved væggen, så er køkkenet faktisk done!
  • Hvis du kan lide Kendrick Lamar og Dr. Dre eller Chance The Rapper og Kanye, skal du høre dette og dette mixtape, hvor beats og vokaler fra de to kunstnerpar er blandet sammen. Det er SÅ fire! Forgot About Dre-beatet med Bitch Don’t Kill My Vibe-vokalen er vild (når først verset går i gang)!
  • Sidste uge fik Sidsel uventet besøg af to unge piger, der viste sig at være fra Jehovas Vidner. Sidsel fik afvist dem med sætningen “Jeg er ikke interesseret i jeres halløj” og lukkede forsigtigt døren igen (den akavede reaktion kom i kølvandet på mange dages diskussion af religion herhjemme. Sidsel følte næsten, de må have lyttet med!).
  • I weekenden stødte vi på hidtidigt ukendte kaffevarianter i Vestjylland – “Thai Latte” og “Cartado”. Sig endelig til, hvis I kan anbefale dem! Vi turde ikke selv teste ;)

Weekend-dagbog: sommerhus i Søndervig

30708281_10160219448245564_5910837415567687680_n-a

30713004_10160219451940564_3078838084842815488_n-a

30713605_10160219452845564_539105652203585536_n-a

30714551_10160219453050564_6445974878767022080_n-a

30716503_10160219452930564_3856026839554195456_n-a

30716528_10160219451500564_4614610135241719808_n-a

30724159_10160219453875564_9157854995108855808_n-a

30726011_10160219450225564_136436138737926144_n-a

30705394_10160219454390564_1885754512849764352_n-a

30726283_10160219451885564_1015386859263492096_n-a

30741611_10160219451780564_4805752878746566656_n-a

30727913_10160219451475564_443318913611071488_n-a

30740241_10160219454470564_2365028646395052032_n-a

Inden vi smider fødderne op for i aften får I lige en hilsen fra ferielandet aka. Vestjylland. I fredags blev vi samlet op af Zenia og Tobias, og vi kørte derefter i samlet flok mod et dejligt lille sommerhus blandt klitterne i Søndervig. Min egen farmor har i adskillige år haft sommerhus i samme by, og det er efterhånden en del år siden jeg sidst er kommet der, så det var hyggeligt at være tilbage i barndomsminderne igen. Og så er Danmarks vestkyst jo simpelthen bare noget af det fineste. De langstrakte strande, marehalmen og de tilsandede bunkere udgør til sammen et dramatisk landskab, der er næsten helt filmisk at se på. Så vi sørgede selvfølgelig for at komme ud at nyde landskabet, selvom solskin og læsning på terrassen også trak i os.

Udover strandture har vi naturligvis brugt rigelig tid på at spille brætspil, drikke rødvin og stirre lidt i pejsen. Lige som man skal på en sommerhustur! Og så har vi bare spist enormt godt. Frisk torsk dampet i cremant og urter, fiskepålæg på bagerrugbrød, kød og grønt på grillen og en masse snacks, selvfølgelig! En ferie skal kunne mærkes i hovedet såvel som i maven, ikke? ;)

Nu er vi tilbage i Marmeladefabrikken og har brugt to timers krudt på at pakke ud, rede senge og handle igen. Ægte voksen-praktik! Om lidt skal vi vist bare gå i ét med sofaen med en skål spagbol hver og noget let tilgængeligt på skærmen. Det kan nu også noget.

Har I haft en god weekend? Og har I mon set at vi får solskin og sommergrader i næste uge? Vi kan slet ikke vente!

Sidsels Fucket List: 10 ting, jeg aldrig vil gøre (igen)

me-and-the-met-sidsel-kjole-ganni-2a

I lod til at være godt underholdt af Lasses Fucket List, så nu har jeg tømt min hjerne for punkter, der ville være at finde på min omvendte Bucket List. Igen med udgangspunkt i ting, jeg har oplevet og gjort, men som jeg for alt i verden gerne vil undgå at gøre igen! Måske I kan relatere.. :)

Jeg vil aldrig igen:

  • Arbejde til en lavere løn end jeg føler, jeg er værd. Det er så lækkert endelig at have arbejdsmarkedets svar på The Golden Ticket: erfaring.
  • Gå med Von Dutch-kasketter. Og kasketter i det hele taget. Det dur bare ikke til mit lille hoved!
  • Selv farve mit hår ved hjælp af de der tarvelige plastikhætter, der fulgte med i Schwarzkopf Blonde-æskerne – halvdelen af éns hår var jo revet ud, inden man overhovedet var begyndt på at farve de resterende totter påskegule (voldplukkede øjenbryn hører i øvrigt også til grooming-relaterede punkter, jeg aldrig skal gentage).
  • Leje en ferielejlighed på 9. sal uden elevator, som Lasse og jeg gjorde, første gang vi var i Paris sammen. Jeg er ikke meget for at blande cardio og ferie!
  • Tage mine forældre for givet. Det kan man godt have en tendens til som teenager, synes jeg. Først senere går det op for én, hvad det kræver at drive en husholdning, opdrage børn og bare nogenlunde bevare sin forstand undervejs.
  • Spise Dan Cake-mazarintærter til frokost. Det kan ikke ha’ været den mest næringsholdige folkeskolediæt.
  • Råbe efter fremmede folk på gaden, fordi jeg tror det er nogen, jeg kender. Det sker forbavsende tit! Senest gik det ud over en stakkels pige på Niels Juels Gade, der tilfældigvis havde samme platinblonde hår som min lillesøster Lykke. Ups.
  • Gå tilbage til bind og tamponer. Menstruationskoppen er jo et mindre mirakel (og sparer én for tusindvis af kroner i det lange løb). Line lader til at være enig!
  • Lave hjemmelavede ravioli. Jeg bestiller det næsten altid, når jeg finder det på et menukort, for det smager jo himmelsk, men at lave det selv? Det. Tager. Jo. En. Krig.
  • Tage stiltiende imod voksen-skældud. Dette er muligvis et punkt, der kommer til at kræve lidt øvelse, men shit hvor synes jeg, det er nederen at blive talt ned til på den måde.

Langdistanceforhold og breakup

matthew-kwong-463117-unsplash

Én af de ting, vi oftest får personlige mails om på vores blog-mail, er breakups og kæresteproblemer. Flere af vores læsere har i tidens løb skrevet ind og spurgt til råds, når de har stået i en svær situation i parforholdet – enten fordi de står overfor udsigten til et langdistanceforhold, et breakup eller en kæreste, der skal studere i udlandet. Vi er selvfølgelig ret beærede over at nogen vil skrive og spørge os til råds, og det er da også en virkelig svær situation at stå i, når ens kæreste skal være langt væk i lang tid, på højskoleophold eller har fået studieplads i den anden ende af landet. Så vi vil selvfølgelig gerne prøve at hjælpe lidt! Først og fremmest ved at fortælle lidt om vores egen historie på området og dernæst med nogle af vores personlige betragtninger når det kommer til parforhold.

For at starte ved vores egen historie, som vi går ud fra flere af jer kender til, så har vi jo været fra hinanden af flere omgange – både som kærester og ikke-kærester. Første omgang var i 2011, hvor Sidsel skulle læse et semester på UTS i Sydney, anden omgang var det mig, der skulle læse et semester på UCSD i San Diego og tredje gang var det igen mig, der skulle i praktik i Købehavn på TV-selskabet Koncern. De to sidstnævnte var de “bedste”, fordi vi forblev kærester og så hinanden under opholdene (dog kun én gang mens jeg var i San Diego). Men første gang, da Sidsel skulle af sted til Sydney. Det var noget af en mavepuster. I forvejen var vi ikke det bedste sted i vores forhold, men at vi så oveni skulle undvære hinanden i et halvt år, det gjorde det ikke ligefrem nemmere. Vi var bange for, at forholdet ikke kunne holde til den store distance mellem os i så lang tid. Derfor tog vi en svær men virkelig ærlig og nødvendig snak. Vi blev enige om, at når Sidsel steg på flyveren til Australien, så var vores forhold slut. Vi aftalte dog samtidigt, at vi skulle holde kontakten, mens Sidsel var af sted og at vi, når hun kom hjem igen, skulle snakke sammen og finde ud af, om vi havde lyst til at blive kærester igen. På sin vis var det en præventiv beslutning, som vi håbede, kunne gavne os i det lange løb. Vi ville for alt i verden undgå at skulle slå op over Skype fordi vi ikke magtede udfordringen – både fordi det ville være en tarvelig måde at slutte et ellers godt forhold på og fordi at det potentielt kunne være så ødelæggende at slutte det på den måde, at muligheden for at finde sammen igen ville forsvinde helt. Med den løsning, vi endte med, var der trods alt en enighed om, hvad vi gjorde og at vi skulle kigge på mulighederne for at blive kærester igen, når Sidsel var tilbage. Der var selvfølgelig den risiko, at det halve år fra hinanden ville være for meget og at der ikke var interesse fra os begge om at blive kærester igen. På den anden side var der også den mulighed, at vi begge kunne se, om græsset var grønnere på den anden side og forhåbentlig konstatere at det ikke var det og så finde sammen igen med endnu mere vished om, hvor godt vi egentlig havde det sammen. Det var en risikabel men nødvendig beslutning for at redde forholdet på sigt og heldigvis endte det jo præcis, som det skulle.

Vi har hørt lidt for mange historier om par, der har valgt at tage udfordringen op og indgå i et langdistanceforhold, hvor man ikke ser hinanden i mange måneder, som har måttet kaste håndklædet i ringen og slå op med hinanden halvvejs i processen. Ofte sker der også det, at den part, der kommer hjem fra et ophold, kun når at være hjemme i meget kort tid, før vedkommende slår op med sin kæreste. Så må man altså føle sig snydt, når man trofast har gået og ventet i et halvt år på sin kæreste for så bare at blive slået op med to dage efter at han/hun er kommet hjem! Jeg siger på ingen måde, at man skal slå op med sin kæreste, så snart man skal være adskilt i længere tid. Men man kan lige så godt være ærlig over for sig selv og sin partner og spørge sig selv om man helt oprigtigt tror på, at ens forhold kan overleve adskillelse over længere tid. Det er kun til skade for begge parter, hvis man ikke tør tage den alvorlige snak og bare lader som om, at det hele nok skal gå, selvom man inderst inde godt ved, at forholdet måske ikke kan holde til det.

Et andet spørgsmål er så, hvem af de to parter, der skal tage initiativet til den seriøse snak. Desværre kommer der en ret stor uligevægt mellem de to parter, når den ene f.eks. skal ud at rejse i længere tid. Vedkommende står over for at skulle ud på et eventyr, opleve en masse ting og sandsynligvis udvikle sig som menneske. Den anden har blot udsigt til status quo derhjemme og bliver på en måde efterladt på “standby”. Det er ikke en særlig sjov position at blive sat i. Derfor skal den person, der bliver hjemme, også sørge for at finde en masse sjovt at beskæftige sig med, mens den anden er væk. Både for at distrahere sig selv lidt og for at få en følelse af, at man også er “i bevægelse” ligesom partneren, der er ude at rejse. Ellers bliver det hele altså lidt for trist. Forhåbentlig bliver det så sådan, at når den rejsende part i forholdet kommer hjem igen, så har man begge udviklet sig og oplevet noget spændende. Det er et meget bedre udgangspunkt end at den ene kommer tilbage fyldt med energi og nye oplevelser til en kæreste, der er fuldstændig den samme, som da man sidst så hinanden.

Mens din partner er rejst væk, skal du forsøge at acceptere, at han eller hun måske ikke har det på samme måde som dig, når det kommer til at tænke på jeres forhold. Din partner oplever en masse nyt og forsøger at nyde så meget som muligt af sin rejse og at tage alle indtryk ind. Så derfor er det ikke sikkert, at der er lige så meget tid til at sidde stille, reflektere og savne den, der sidder tilbage i Danmark. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke længere er følelser eller forelskelse tilbage, men bare at der er andre ting, der fylder mere i hovedet for en stund. Jo mere accept, partneren hjemme i Danmark kan udvise i den retning, jo nemmere bliver det også at holde kontakten på en god måde og at finde tilbage til sit forhold, når man genforenes. Det kan være svært at afholde sig selv fra hele tiden at ville Skype, ringe, snappe og så videre, men prøv at holde det til nogle aftalte tidspunkter. Den, der ikke rejser ud, er i overhængende fare for at komme til at virke for needy ved hele tiden at ringe og skrive, og hvis der i forvejen er en lille uligevægt i forholdet, bliver denne kun større af at den ene part higer meget mere efter konstant kontakt end den anden. Giv plads og stol på, at det hele nok skal ende på den rigtige måde i sidste ende.

Og så vil jeg lige slutte af med endnu en personlig historie fra Sidsels og mit forhold, som er helt tilbage fra tiden lige efter gymnasiet. Jeg havde haft ét sabbatår og Sidsel var lige blevet student. Den sommer begyndte hun at snakke om, at hun gerne ville på et højskoleophold. Hun fortalte, at der havde været en gut fra en gymnastikhøjskole ude at fortælle om det på hendes gymnasium og hun valgte at fremhæve én sætning, han havde sagt: “Mange har kærester, når de ankommer til højskolen. Men det går hurtigt over.”. Jeg ved ikke, om Sidsel selv havde tænkt over, hvor dårlig en sætning det var at fremhæve, hvis hun havde tænkt sig at sælge idéen om at hun skulle på højskole til mig. Men jeg var i hvert fald på ingen måde imponeret. Generelt går jeg ind for, at man ikke skal begrænse hinanden i sit forhold og at man skal give hinanden plads til at udleve sine drømme. Men lige i dette tilfælde var jeg simpelthen nødt til at modsætte mig hendes plan. Det var enten mig eller højskolen. Hell no om hun skulle gå op og ned af en masse veltrænede gymnastikfyre i 3-4 måneder! Så der måtte jeg altså sætte foden i, selvom det også føltes lidt mærkeligt at sætte et ultimatum på den måde. Heldigvis valgte hun at droppe tanken om højskole og fandt på noget andet. Det var jeg selvfølgelig glad og lettet over. Pointen her er, at jeg selvfølgelig godt kunne have været den åh-så-forstående kæreste og accepteret hendes ønske om at tage på højskole, men så tror jeg helt ærligt ikke vores forhold havde overlevet. Dengang havde vi heller ikke været sammen i meget mere end et år, så det var stadig ret nyt. Men jeg er glad for, at jeg trådte i karakter og viste, at jeg altså var interesseret i at holde på hende. Måske var det også en lille form for (u)bevidst test fra hendes side for at se, hvor vild jeg egentlig var med hende ;) I guess we’ll never know…

Lasses Fucket List: 10 ting, jeg aldrig vil gøre (igen)

vintage-frakke-4a

Forleden stødte jeg på begrebet “fucket list”, som altså er modsvaret til “bucket list” – en liste over ting, man skal nå at gøre, inden man dør. Fucket listen er ting, du har i sinde at undgå at gøre. For at snævre det lidt ind, har jeg valgt ti ting, som jeg faktisk har gjort, men vil gøre alt for at undgå igen!

Jeg vil aldrig igen:

  • Tilmelde mig et spinning-hold. Nøj, hvor er det seriøst den mest dødens pølse-agtige form for træning, man kan begive sig ud i! Det er lige så hårdt, som det er kedeligt.
  • Arbejde med kundeservice. Okay, man skal som bekendt aldrig sige aldrig, men efter sammenlagt 10 år som ansat hos blandt andet McDonalds, Fakta og H&M føler jeg, at jeg har nået min kvote af kundeservice-tid for et helt liv.
  • Flytte hjem til mine forældre (som jeg gjorde i 2011). Ikke fordi det ikke var hyggeligt (og sødt af mine forældre at hjælpe), men det føles bare som lidt af et tilbageskridt at have boet ude og så måtte flytte hjem igen.
  • Gå i skole. Efter 10 år i folkeskolen, 3 år på gymnasiet og 5 år på universitetet synes jeg, jeg har brugt mere end rigelig tid i uddannelsessystemet.
  • Have en tv-pakke. Det har jeg egentlig kun haft, mens jeg boede hjemme. Men jeg føler på ingen måde, det er noget, jeg har brug for. Streaming, ja tak.
  • Drikke tomatjuice. Det smager jo som at tage en slurk af en dåse flåede tomater! Kan simpelthen ikke komme i tanke om et tidspunkt, hvor et glas tomatjuice ville være helt perfekt. Heller ikke som Bloody Mary.
  • Installere et IKEA-køkken (eller noget som helst andet køkken, for den sags skyld). Da vi flyttede ind i Marmeladefabrikken, valgte vi at takke nej til tilbuddet om at få sat køkken op af IKEA for omkring 12-15.000 kroner og i stedet gøre det selv. Nøj, hvor skulle vi bare have takket ja til det tilbud. Den køkkenopsætning endte med at tage mere end en måned.
  • Bo to mennesker på under 40 m2. Efter 7 år i vores 1½-værelseslejlighed i Vesterbrogade har Sidsel og jeg fortjent at bo i noget markant større resten af livet.
  • Købe buræg. Prisen på de æg, hvor hønen har haft det markant bedre, er bare ikke særlig meget højere, så det giver så god mening at springe buræggene helt over, synes jeg.
  • Have en hamster. Teknisk set var det min lillesøster, der havde en hamster, mens vi boede hjemme. Den bed mig flere gange og var generelt bare mere besværlig og dum end sød og hyggelig. Hamsteren er diskvalificeret som kæledyr i min bog.

Hvilket punkter er på jeres fucket lists? Det kan også være noget, I aldrig har gjort før og heller ikke har lyst til nogensinde at gøre ;)

Older posts