Personligt Archives - Sidsel & Lasse

By the way #57

En vase er en vase er en…krukke? Hvornår bliver det ene til det andet?!

By the way:

  • Nøj, hvor vi glæder os til juleferien! Jo, vi har næsten lige været ude at rejse, men juleferien er bare noget andet. Især fordi vi ved, at næsten alle andre også holder fri der, så vores respektive mail-indbakker står ikke og flyder over med ulæste mails, når vi vender tilbage fra ferien ;) Så kan man holde ægte ferie uden dårlig samvittighed!
  • Vi er fans af Jonathan Spang og hans program “Tæt på sandheden” – han er altså virkelig skarp og formår på underholdende vis at fremhæve en masse hykleri, skandaler og vanvittige ting, der foregår i Danmark. Især på den politiske front. Vi sidder i en skør blanding af latter, forargelse og mistro, når vi ser programmet. En sjælden kombination af følelser.
  • Apropos, så interviewer Jonathan Venstres klimaminister, som kalder deres klimaudspil “meget ambitiøst”. Det er sjovt med det ord, ambitiøst – det er som om, alle politikerne er blevet enige om at bruge præcis det ord om deres klimatiltag. Vi har lidt på fornemmelsen, at når de mål, der blev sat i udspillet, viste sig ikke at blive nået, så kan de igen hive det ord frem og sige “Jamen det var også et meget ambitiøst udspil”. Men det vil tiden vel vise ;)
  • Vi har skrevet bag på vores skrabekalender, hvad vi vil bruge pengene til, hvis vi vinder. Altså forskellige ting alt efter, hvor stor præmien bliver. Hvis vi vinder millionen, skal 80% gå til opsparing og de sidste 20% til at invitere vores familier på ferie. Vinder vi 50 kroner, skal vi ha’ brød og kage fra Mor Anna, haha. Mon ikke vi ender med 9 ud af 10 juletræer lige som alle andre danskere igen i år?
  • Vi har begge slettet Snapchat. Vi bruger det faktisk ikke rigtigt længere. Så kære Snap-venner, I behøver ikke sende os snaps mere (hvis I overhovedet kan?). Vil du også slette Snapchat, har Red Barnet lavet en fin guide her.
  • Vi har haft en længere, og meget dyb, samtale om, hvad den præcise forskel er på en vase og en krukke. Vi er nået frem til, at en krukke umiddelbart ikke kan være af glas og ofte har et låg. Men derfra er vi ligesom ikke rigtig kommet videre.
  • Vi glemte at pakke fem vigtige ting, da vi skulle af sted til Tyskland. Måske et tegn på at vi har lidt for travlt? Eller bare at vi begge er ved at blive lidt distræte, haha. Vi remsede endda op for hinanden, hvad vi havde pakket, men ingen af os påpegede det, den anden havde glemt. Flot.
  • Har I set den her lille 16-minutters udsendelse med bloopers fra SKAM sæson 1? Det er så hyggeligt og lidt sødt. Og se lige, hvor små og unge, de ser ud! Vi får helt lyst til at gense hele serien.
  • Vi udlejer vores lejlighed, mens vi er på bryllupsrejse i februar og marts 2019. Hvis I kender nogen, der mangler en 4V lejlighed på Trøjborg i den periode, må I gerne give lyd! :)
  • Lidt Aarhus-internt, men: var der nogen af jer, der så den seks meter høje julemand, der stod nede foran Cirkuskroen? :D Og ved I hvorfor den er forsvundet igen? Vi forestiller os, at den er blevet offer for en julefrokost gone wrong.

Stil de vigtige spørgsmål i parforholdet

Reklame for FuelBox


Hvordan vil du beskrive vores parforhold med tre ord? Hvilke oplevelser har påvirket og/eller ændret dig? Hvornår har du været mest stolt af mig? Hvad sætter du mest pris på ved dit liv lige nu?

I løbet af de sidste par uger har vi implementeret et hyggeligt aftenritual herhjemme. Kl. 22 lægger vi mobiler og laptops væk, børster tænder og lægger os sammen ind i soveværelset, hvor vi så skiftes til at trække et spørgsmål fra den FuelBox, vi har fået til opgave at teste. FuelBox er i al sin enkelthed en lille æske, der indeholder 170 spørgsmålskort fordelt på 10 kategorier. I den parudgave, som vi tester, hedder kategorierne blandt andet Erotik og sex, Fremtid, fortid og nutid, Job og karriere og Minefelt. Spørgsmålene runder alt fra karrieredrømme og familieliv til uudtalt forventningspres, ekskærester og seksuelle fantasier. Nogle kategorier – fx Minefelt – skulle vi lige tage tilløb til, mens andre  – fx Sniksnak – er ret nemme at gå til. Fælles for spørgsmålene (og de forskellige FuelBox-typer) er, at de har til formål at bringe mennesker sammen omkring gode samtaler. Hvis du har fulgt med i Gift ved første blik, ved du sikkert, hvor vigtigt det er for parforholdet, at man får kommunikeret og lyttet til hinanden (og hvor galt det kan gå, hvis kommunikationen mangler!). Med FuelBox får du og din kæreste, på en sjov og forhåbentlig lærerig måde, en anledning til at styrke parforholdet og den forståelse, man som individer har af sig selv og hinanden.

Noget af det vigtigste, vi har erfaret, efter vi er begyndt at teste FuelBox, er, at kassen bliver en slags “safe space” for de samtaler, der kan være svære at tage på egen hånd. Ikke alle finder det lige naturligt fx at skulle tale om forspil under sex, men når det gøres inden for rammerne af FuelBox, ændrer stemningen sig. Det kan måske sammenlignes lidt med at have en upartisk parterapeut med på sidelinjen, der stiller de spørgsmål, man måske ikke selv tør stille.

Lasse og jeg har snart levet flere år sammen end hver for sig. Vi har snakket op og ned af stolper om alle de små og store emner, et parforhold rummer – på trods af dette har vi alligevel allerede lært mange nye ting om hinanden ved at bruge FuelBox som samtalestarter. Selvom vi måske har en forestilling om, at vi stort set ikke kan blive forlegne eller usikre over noget, der omhandler vores forhold længere, så var der faktisk mange spørgsmål, der gav stof til eftertanke. Hvis I er nysgerrige på, hvordan en Fuelbox-session kan se ud, har vi i videoen øverst i indlægget filmet en mini Q&A, hvor vi besvarer nogle af spørgsmålene i parforholdsudgaven af FuelBox.

Lyder FuelBox som noget du, eller en du kender, kunne få gavn af, så kan æsken købes online her. Koden ‘sidseloglasse‘ giver 15% rabat samt fri fragt. FuelBox findes i øvrigt både i en udgave til par, venner og familie. Det er selvfølgelig med nogle andre spørgsmål, så bare rolig, du ender ikke med at snakke med din mor om, hvad der er det optimale forspil for dig ;)

Rollemodeller og retskaffenhed

Handler I økologisk? Har I en holdning til gule fagforeninger? Er I miljøbevidste? Hvor mange penge donerer I til velgørenhed? Spiser I nogensinde kylling fra konventionelt opdræt? Forsøger I at begrænse jeres tøjforbrug? Investerer I i grøn energi? Tænker I over konsekvenserne ved turisme? Hvor ofte benytter I jer af offentlig transport? 

Der er ingen tvivl om, at ansvar i alle mulige henseender fylder langt mere i vores kommentarfelt, end det nogensinde har gjort før. Indtil videre har det blandt andet affødt indlæg som dette, og det har helt sikkert også gjort, at vi i dag tænker meget over, hvordan vi skal gribe forskellige emner an. For vi bliver holdt til ansvar for de valg, vi træffer. Særligt fordi vi ofte lufter valgene offentligt.

Det er som udgangspunkt helt okay. Vi vil gerne svare på den slags spørgsmål, og forsøge at anskueliggøre vores tilgang til blandt andet socialt og miljømæssigt ansvar. I sidste ende er vi stolte af, at vi har en læserskare, der går op i den verden, der omgiver os. Læsere, der stiller krav til sig selv og til de budskaber, vi spreder herinde. Vi vil gerne tage de vigtige snakke – også dem, som mange andre bloggere skyer udenom. Men det er også en balancegang, for vi har aldrig haft intentioner (eller ønsker) om at drive en revolutionær bæredygtighedsblog eller skrive alenlange disclaimers til hvert indlæg om hvad vi har og ikke har overvejet om det pågældende emne. Det skal stadig være muligt at skrive om de mere letbenede ting i tilværelsen. Et indlæg om vinterstrik skal ikke død og pine have følgeskab af formaninger om, at I bør købe økologisk og/eller genbrug. Dermed ikke sagt, at vi ikke skriver en guide om bæredygtige strikbrands ved en anden lejlighed, vi gider bare ikke lægge ud med en moralprædiken hver gang chancen byder sig.

Tit efterlyser I, at vi fortæller noget mere om hvad vi gør og ikke gør når det kommer til fx bæredygtighed. Men jeg har det lidt med socialt og miljømæssigt ansvar som jeg har det med gode gerninger og velgørenhed: Good deeds should be done with intention, not for attention. Vi kunne sagtens lave lister med målsætninger og konkrete tiltag, men det bliver lynhurtigt en smule frelst, synes jeg. Læg dertil, at nogle mennesker har det med at se den slags lister som en målestok for alle de ting, man så gør “forkert”. Nå, Sidsel og Lasse skriver, at de gerne vil dyrke deres egne grøntsager, men de har købt grønkål i Billig Blomst, så har de nok ikke taget højde for, om det er økologisk… Giver det mening? Af og til kan vi godt sidde tilbage med følelsen af, at vi ikke kan gøre eller sige noget rigtigt, fordi der altid vil være nogen, der har en anden og bedre måde at gøre tingene på. Dermed ikke sagt, at vi ikke er lydhøre overfor konstruktiv kritik. Hvis vi fx pludselig begynder at reklamere for kræftfremkaldende legetøj og slankepiller, så må I ved gud gerne stille kritiske spørgsmål! :)

Jeg håber ikke, at indlægget her bliver opfattet som klynk, for det er slet ikke min intention. Forhåbentlig har I bidt mærke i, at vi bestræber os på at besvare alle henvendelser, der tikker ind, på en ordentlig måde. Vi kan sagtens finde på at erklære os uenige med en læser, men vi indrømmer også gerne, at vi tog fejl, hvis det er tilfældet. Især det sidste er en rigtig vigtig del af en god debat, og desværre én, der ikke altid er lige fremtrædende på de sociale medier. Lasse og jeg har tit diskuteret hvorfor bloggere er så lidt villige til at indrømme, når de tager fejl eller opfører sig amoralske. Måske er de bange for at starte et lavineskred, hvad angår deres integritet og forretningsmodel? Det er selvfølgelig også en ret alvorlig konsekvens, men det er jo aldrig for sent at finde en bedre måde at kommunikere på. Lasse og jeg har udviklet os en hel del på de ni år, vi har drevet blog sammen, og det har vores læsere også, så det er kun naturligt, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved nogle andre ting i dag, end der gjorde dengang. Faktisk blev der nærmest ikke stillet spørgsmåltegn ved noget som helst i den spæde start, haha! Og det er i virkeligheden et meget godt sted at slutte indlægget her. Fordi vi så længe har været vant til at kunne poste om alt mellem himmel og jord uden at møde specielt mange undrende spørgsmål, kræver det lidt omstilling, når vi pludselig bliver afkrævet svar omkring de valg, vi træffer. Hvor OOTD, hauls og produktkollager har været det foretrukne indhold på rigtig mange blogs i midtnullerne, kommer vi nok i højere grad til at se omtanke, værdipræget stof og samvittighedsfuldt forbrug som bærende elementer i de kommende år. Om det så kommer til at gøre sig gældende på Instagram også, hvor indholdet stadig er et enormt æstetiseret og kommercialiseret, det bliver spændende at se :)

 

By the way #56

Vi prøver os frem med lidt AcroYoga

By the way:

  • Er I stødt på Joseph’s Machines på Facebook? Hans Storm P-agtige maskinerier er så fascinerende!
  • Sidsel spottede en Kim Larsen-memoir i en boghandel for ikke så længe siden. Det er altså lidt spøjst at der er forfattere, der spekulerer i den slags allerede inden manden er død (tror simpelthen ikke på at den er skrevet og sendt til tryk på så kort tid).
  • Vi lavede denne æblekage med nedfaldsæbler fra Sidsels ene arbejdsplads for et par weekender siden. Den er virkelig god!
  • Sidsel har i år siddet med som en del af juryen til Byens Bedste-prisen, der uddeles hvert år af Stiften. Det var skægt at få et indblik i aarhusianernes foretrukne restauranter, butikker m.v. (men også meget svært at finde den endelige vinder i hver kategori!).
  • Lasse er stødt på spillet What do you meme? online. Det ser virkelig sjovt ud! Har I mon prøvet det?
  • Vi har prøvet kræfter med lidt AcroYoga mens vi var på Maldiverne – det var søde Pernille, som kunne hjælpe os lidt i gang. Det var faktisk ret sjovt og vi syntes selv, vi var ret gode. Det vil vi gerne gøre noget mere!
  • Da vi var på Mallorca sidste sommer fandt vi et kaktusblad på en gåtur, som vi besluttede at døbe “Kærlighedskaktussen” i anledning af vores 10 års-dag som kærester og plante, når vi kom hjem. Den har levet i bedste velgående i halvandet år, men nu er den død! Lidt ærgerligt, når den skulle forestille at være et symbol på vores kærlighed, haha. Vi tænkte, det var smart med en kaktus til dette formål, da de jo holder længe og er svære at slå ihjel . Men ak, sådan skulle det ikke gå.
  • Da vi landede i Kastrup på hjemturen fra Maldiverne missede vi toget hjem med ét freaking minut! Der gik så først et tog to timer senere. Heldigvis var der bløde læderstole og lækker wok i Terminal 2, men øv, hvor ville vi gerne have været hjemme to timer tidligere!
  • Vi kan læse, at flere og flere bloggere/Instagrammere bliver personligt påvirket, når deres billeder ikke får lige så mange likes, som de er vante til eller havde håbet på. Vi kan godt genkende fornemmelsen, men vi øver os virkelig meget i ikke at lade det gå os på. For Instagram er simpelthen ikke en vigtig nok ting, til at man skal lade manglende performance på mediet gå ud over sit gode humør. Det kan være lettere sagt end gjort, men uanset om man er influencer eller ganske almindelig person med en profil på mediet, så husk at sige pyt og tag det for hvad det (ikke) er. Dit værd som person og antallet af følgere og likes på din profil har intet med hinanden at gøre :)
  • Vi var så heldige ikke at være i Danmark, da Black Friday-ræset løb af stablen. Det var faktisk ret befriende ikke at have alt det om ørene! Jo, der kom en hel del (!) mails i vores indbakker med diverse tilbud, men ellers fyldte det ikke ret meget i vores bevidsthed. Nu kan vi så læse, at Black Friday-salget faktisk er faldet i år sammenlignet med 2015, 2016 og 2017. Det er positivt, synes vi! Black Friday er ikke 100% skidt – hvis du alligevel ved, at du skal have en ny støvsuger eller vinterjakke, kan du jo lige så godt købe den med 20% rabat. Men alt det salg, der kommer af impulskøb udelukkende fordi varene er sat ned, det er noget juks. Forhåbentlig er denne reaktion blot starten på et større bevidsthedsniveau omkring det personlige forbrug hos de enkelte danskere :)

Hvor meget skal man være “på” som blogger?

Jeg har den seneste tid gået og tænkt over, hvor meget man som blogger skal dele ud af sig selv og være på. Det er jo noget, Sidsel og jeg mere eller mindre hele tiden tager stilling til fra blogindlæg til blogindlæg og IG-post til IG-post. Det er ret forskelligt, hvor meget de danske bloggere deler ud af sig selv og hvor stor en online tilstedeværelse, de hver især har på blog og sociale medier. Jeg føler, at tendensen lige nu er “jo mere, jo bedre” – selvfølgelig skal det indhold, man som blogger lægger ud også have en form for kvalitet og/eller relevans, men generelt virker det ikke til, at læsere og følgere kan få for meget eller komme for tæt på.

En næsten klassisk blogger-udmelding er “Beklager stilheden” – den har jeg altid haft et lidt mærkeligt forhold til. For det første synes jeg egentlig ikke, man som blogger skal eller behøver undskylde for ikke at have skrevet et indlæg i et stykke tid. Det er jo helt fint og fair, at man ikke opdaterer sin blog eller sine sociale medier konstant, hvis man ikke har tid eller føler for det. Præcis ligesom hvis man som ganske almindelig ikke-blogger nok ikke vil skrive “beklager stilheden” efter at have gået 4 uger uden at poste noget på Instagram. For det andet kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, at ens læsere sgu nok overlever, at man ikke har skrevet et blogindlæg i et par uger. Der er jo heldigvis masser af andre ting at tage sig til end at skrive og læse blogs. Selvfølgelig kan man som blogger sagtens give en forklaring på, hvorfor man ikke har skrevet noget i en måned, når man så vender tilbage, men det behøver efter min mening ikke være med en dertilhørende undskyldning. Generelt vil jeg også meget hellere læse en blog, der udgiver ét godt, velskrevet og relevant indlæg om ugen end 7 lettere ligegyldige. Hvis man som blogger kan udgive 7 spændende indlæg om ugen, er det selvfølgelig strålende. Men det er alligevel de færreste, der formår dette. Det er også sjovt, hvordan blogindlæg for 10 år siden vitterligt kunne indeholde ét billede af en ny kjole, to linjers tekst og et link. Den går jo ikke rigtigt i dag, hvor blogindlæg (heldigvis) ofte er nødt til at have lidt mere substans. De hurtige opdateringer er så migreret til Instagram og andre sociale medier, hvor det er mere accepteret, at et opslag ikke behøver have en kæmpe dybde. Et billede af en kop kaffe og et par emojis som caption rækker fint på IG, men det havde nok ikke haft den store succes som blogindlæg.

Noget andet er, hvor meget man som blogger/influencer så deler ud af sig selv – altså hvor tæt, man lader sine læsere og følgere komme på. Det er ikke noget, Sidsel og jeg tænker så bevidst over mere, vi har fundet det naturlige leje, hvor vi synes, det er passende. Vi bliver nok aldrig dem, der f.eks. laver 10 IG stories om dagen, hvor vi går snakker til kameraet og fortæller om alt muligt, vi går og laver. Ikke fordi der overhovedet er noget galt i det – jeg beundrer virkelig dem, der bare kan gøre det helt naturligt som var det ingenting. Jeg har også et indtryk af at mange læsere og følgere ofte synes, det er ret underholdende og at de på en måde føler sig tættere forbundet til den pågældende blogger, når hun/han dagligt deler video-snakke-stories på Instagram. For mit eget vedkommende bliver det faktisk en smule grænseoverskridende at skulle lave den slags stories. Måske fordi jeg ikke så tit selv ser de stories, hvor der bliver snakket direkte til kameraet. Jeg ser næsten altid mine stories uden lyd, og der skal et eller andet særligt til, hvis jeg skal stoppe op, slå lyden til og se en story én gang til.

Generelt vil jeg egentlig gerne prøve at opfordre til behersket skærmtid og brug af sociale medier, men det klinger lidt hult, når man forsøger at fremsætte denne pointe via netop sin blog og sociale mediekanaler. Mange (inklusiv jeg selv) ville sikkert have godt af en SoMe-detox, men hvis man selv som blogger eller influencer brager derud af på sociale medier og dele indhold konstant, er man så med til at sætte en standard for, hvor aktiv man “skal” være på f.eks. Instagram, hvor flotte billeder, man bør poste og hvor mange følgere, man burde have? For så det kan jo godt gå hen og blive lidt selvmodsigende.

Men for at vende tilbage til noget af det, jeg startede med, så tænker jeg nogle gange, om I mon savner mere personligt indhold fra os? Om I føler, vi lukker jer nok ind i vores liv, hverdag og tanker eller om der er noget, vi kan gøre, for at komme “tættere” på jer? Jeg synes ikke, der i blogland skal opstå en konkurrence om, hvem der kan være mest personlig, uden filter og hudløst ærlig, for det kan også blive for meget. Men alligevel kunne jeg godt tænke mig at høre, om I opfatter os som lukkede, meget personlige eller et sted midt imellem? Vi synes jo, noget af det sjoveste er, når vi kan få en dialog i gang i kommentarfeltet – det er der, vi lærer jer at kende bedre (og I os). Så derfor er det også vigtigt, at I har lyst til at snakke :)

Faktisk glæder jeg mig lidt over, at vi ikke er “større” bloggere end vi er – jeg kan slet ikke forestille mig hvor lang tid det ville tage at svare på 50 kommentarer om dagen på bloggen. Ikke hvis det skulle være de gode, velovervejede svar, som vi gerne vil skrive. Og tænk, hvis man havde 100.000 følgere på Instagram og derfor fik 100 kommentarer, hver gang man postede et billede. Man har jo ikke tid til at svare alle! Og så ryger “idéen” lidt med at blogge/Instagramme, synes jeg. I hvert fald hvis man forsøger at bygge en form for relation op til sine følgere/læsere.