I søndags solgte Sidsel og jeg som sagt ud af vores garderober til loppemarked i Mølleparken Vejret var OK, men godt nok lidt koldt at sidde der i 6-7 timer… men vi overlevede da! Det var bestemt også det værd! Vi fik solgt rigtig fint begge to. Vores ven Diana fik også solgt en del, men hun var noget mere villig til at gå ned i pris end Sidsel og jeg var. Jeg synes godt lidt man kunne mærke, at folk ikke var villige til at give ret meget over 200-300 for noget som helst Tror også alle kommer med en forventning om at gøre et billigt kup, så som sælger skal man nok enten være forberedt på at sælge sine ting ret billigt, eller bare ikke tage ting med, som man håber på at få ret meget mere end 350 kroner for. De lidt dyrere ting er nok bedre at sælge på Trendsales.

Vi regner begge med at sætte nogle ting til salg på bloggen – evt. oprette en salgsblog. So stay tuned

Her kommer så det indlæg, som mange af jer har efterspurgt næsten lige siden jeg kom hjem fra Sydney. Til de læsere der ikke kender til situationen, kan jeg fortælle at Lasse og jeg valgte ikke at være kærester imens jeg var på udveksling fra juli til januar. Selve beslutningen var rigtig svær at tage, vi var begge meget i tvivl og bange for at træffe den forkerte beslutning. Nu hvor vi er kommet ud på den anden side kan vi konkludere, at konstellationen fungerede udemærket i de seks måneder. Vi havde på forhånd opstillet et par retningslinier, som gjorde det nemmere, og vi kunne heldigvis stadig snakke sammen, som vi altid har gjort. Det sværeste har været at komme hjem og skulle møde hinanden igen, og måske indse at man var lidt naiv i sin tro omkring at alt ville blive godt igen. Der var ingen rosenrød hollywood genforening, hvor man løber hinanden i møde i slowmotion. Dermed heller ikke sagt at vi ikke var glade for at mødes igen, for selvfølgelig var vi det, men det skulle vise sig at tage tid at finde ind til hinanden og det man havde sammen før rejsen. I lang tid efter hjemkomsten diskuterede vi stadig frem og tilbage; om forholdet havde udviklet sig til blot at være et venskab, om vi kun gav det en chance fordi det var “bekvemt” i forhold til lejlighed, blog osv., eller om vi faktisk stadig ikke kunne undvære hinanden. Grundet travle uger fik vi slet ikke set nok til hinanden til at bedømme om det var det ene eller det andet. Så det endte faktisk med en lidt drastisk beslutning for halvanden måned siden, hvor vi blev enige om at Lasse skulle flytte ned til mig i vores lejlighed igen, for så burde man da kunne finde ud af om man stadig ville hinanden. Og det vil vi, i hvert fald lige nu. Vi er blevet kærester igen, og det går heldigvis bedre og bedre. Vi tager en dag ad gangen og sørger for at blive ved med at mærke efter i maven om det føles rigtigt

Vi føler at det er vigtigt lige at give vores besyv med i forhold til det at være et par, hvor den ene part står foran et længere udlandsophold. Mange har nemlig spurgt til hvordan det mon gik, og også spurgt os til råds mht. hvordan de skulle takle det. Og lad os starte med at sige, at det virkelig er hårdt ligegyldigt hvad! Og nogle kommer knap nok levende ud på den anden side. Er sikker på at jeg ikke er den eneste, der har knebet en tåre til Lines hjerteskærende beretning om hende og P. Lasse og jeg er jo ikke engang 100% sikre på noget fremtidigt, kun at vi har det godt lige nu. I forhold til hvordan man skal gribe det an, må svaret desværre være at der ikke findes en “one size fits all”-løsning. Jeg vil fx heller ikke kalde Lasses og min løsning for en “succes”, for det har stadig været skide hårdt, og der er noget tillid der skal bygges op igen, når begge parter har været single med alt hvad det indebærer i et halvt år. Men jeg tror også godt jeg tør love, at hvis ens forhold overlever en udveksling, så kan det overleve rigtig meget! Så det var vist den beretning for nu. Så må vi se hvordan det kommende år kommer til at afvikle sig med start på kandidat, rejser, Lasses udveksling osv. Oddsene er ikke just i parforholdets favør, men vi er optimistiske! Kærlighed, sæbebobler og lyserøde hjerter herfra <3

Onsdag før jeg skulle tatoveres fik jeg lige hygget med min ven Kristian. Vi nød det gode vejr, fik nachos og øl, kiggede lidt på tøj (prøvede Soulland skjorten på i Ei’kon, og nu er jeg desværre helt solgt..) og drak smoothie! Det var nice Godt at komme til tatovør med fuld mave (det skal man jo, så man ikke besvimer eller får det mærkeligt )

Skal forresten lige ha’ taget et billede til Jer af Kristian – han har en rigtig cool stil! Regner med at tage kamera med, når vi skal sælge ud af vores tøj i Mølleparken. Så skal I altså bare kigge forbi!!!!

Her ser I så min nye tatovering, som er lavet af meget dygtige Amalie fra Sinners Ink i Aarhus Nord Jer, der følger os på Facebook, har nok allerede set den. Der er ikke rigtig nogen dybere grund til at det blev en natsværmer – synes det var et rigtig flot motiv, og jeg synes det er ret sejt at stregerne er så tynde i modsætning til de lidt tykkere streger i min første tatovering.

Hvis jeg absolut skulle knytte nogle ord til tatoveringen, kan jeg blandt andet fortælle at jeg er udpræget B-menneske og helt klart er et nat-menneske (som en natsværmer, get it? ) og at en af de værste ting, min mor ved, er store, lodne natsværmere. Haha. Så ved I det!

Bliver jeg ikke træt af sådan en tatovering, når jeg er 80? Jo, måske. Men tror ikke min krop generelt er noget at råbe hurra for når jeg er 80, så det gør ikke så meget alligevel

Gjorde det ondt? Ja, lidt. Men synes faktisk det var meget bedre end første gang. Måske er det fordi jeg har prøvet det én gang, og så er det ikke så slemt, når man ved, hvordan det føles

Hvor har jeg fået den lavet og hvad kostede det? Amalie hos Sinners Ink i Aarhus Nord, og jeg slap med 1200 kroner, som vist også var lidt af en vennepris Tak, Amalie!

I må meget gerne kommentere, men husk nu at jeg er et menneske med følelser

Endelig!!! Slut med konstant dårlig samvittighed og lange dage foran skærmen, for nu har jeg afleveret min bachelor. Sidder pt. til kapsejlads og har det for vildt. Gode venner, kolde øl, solskin og stemning, det kunne ikke være bedre! Derfor tager jeg mig også lige den frihed at holde et par dage fri fra bloggen, men skal nok vende stærkt tilbage. I sidder da forhåbentlig heller ikke inde og læser blogs i det her vejr! Ha nu en lækker bededagsferie, I know I will