Personligt Archives - Sidsel & Lasse

Min polterabend

Stærkt, stærkt polter-hold!

Pæleklatring og paintball.

Jeg fik tapet 2-3 liter øl til hånden, som selvfølgelig skulle drikkes, inden den måtte komme af igen.

Lasses polter-bajer!

I lørdags blev det endelig min tur til også at komme på polterabend! Og hold da op for en dag. Den var SÅ god! Den startede tidligt lørdag morgen i Galten – Sidsel og jeg sov nemlig hos hendes forældre, da vores lejlighed var lejet ud på Airbnb. Jeg havde faktisk SLET ikke regnet med, at det var den lørdag, der skulle blive polter-dag og jeg blev meget overrasket, da Sidsels mor “lige skulle vise mig noget” i deres entre, hvor gutterne så sprang frem og tog mig med (efter at jeg fik lov til at pakke en taske meget hurtigt). Jeg fik så bind for øjnene og høreværn på, så jeg ikke vidste, hvor vi kørte hen. Da jeg fik høreværn og bind af igen, var jeg et par sekunder forinden blev skubbet baglæns i et badebassin, drengene havde stillet op. Så var dagen ligesom i gang, haha! Derefter spiste vi morgenmad, fik et par øl (drengene havde selvfølgelig fået lavet særlige øl til dagen!) og et par Gammel Dansk og så var vi ellers klar til dagens første begivenhed.

Vi skulle naturligvis spille paintball! Jeg var mega klar på det og havde aldrig prøvet det før. Jeg skulle, som den eneste, trække i en stor banandragt, så camouflagedragten indenunder hjalp ikke meget, haha. Det var virkelig sjovt og hårdt de ca. 1½ time, vi var i gang og vi sluttede af med at jeg løb en distance mens alle 12 drenge måtte pløkke løs på samme tid. Av. Efter det skulle vi op at klatre – en pæl på 10-12 meter stod klar til os. Det gjaldt om at kravle helt op, stille sig op på en platform i toppen for så at hoppe ud og gribe fat i en trapez. Vanvittigt! Jeg skulle selvfølgelig gøre det som den første, og jeg var faktisk ret bange. Jeg er ikke højdeskræk som sådan, men jeg er da heller ikke udpræget pjattet med højder. Jeg klarede det heldigvis og var ret stolt! Senere fik jeg også lov til at rappelle og jeg sluttede af med en tur i en pænt hurtig zip-line.

Efter strabadserne fik vi mulighed for allesammen at tage et bad på en skole tæt på det sted, vi spiste morgenmad og hvor aftensmaden også skulle spises. Alle var lidt trætte, men et bad og en god brusebajer løftede stemningen gevaldigt! Vi fik også mulighed for at spille lidt basketball i den tilstødende gymnastiksal inden vi gik tilbage. Aftensmaden var en ordentlig burgermenu fra Kødstaden Burger Joint på Trøjborg – lige hvad vi trængte til! Herefter brugte vi 2-3 timer på lege, hvor jeg trak forskellige udfordringer, som jeg ofte selv skulle deltage i. Det var blandt andet “roulade på tid”, “spis en habanerochili”, ølbong-challenge og beer pong challenge. Disse timer var uden tvivl dagens hårdeste, og da vi satte kurs mod byen var vi alle godt fulde og glade.

Sidste planlagte stop var Highlanders Bar, hvor der var arrangeret ginsmagning. Her smagte vi på 5 forskellige G&T’er med nogle rigtig gode flasker gin iblandt. Derefter spillede vi terninger, drak øl, rap-battlede og hyggede os indtil vi simpelthen var nødt til at tage ud at danse. Vi lagde hurtigt vejen forbi Loulou, hvor der desværre var alt for proppet på dansegulvet (og resten af stedet i øvrigt). Derfor smuttede vi kort efter videre til Bar Smil, hvor vi dansede til en masse god musik til omkring kl. 4 om natten, hvor de sidste i selskabet så småt faldt fra og hvor jeg også selv måtte kaste håndklædet i ringen og stavre hjem til Trøjborg og falde helt glad og udmattet om i sengen. Vores Airbnb-gæster havde heldigvis tjekket ud i løbet af lørdag formiddag, så jeg havde hele lejligheden for mig selv, haha.

Alt i alt – den BEDSTE dag! Alt var så sjovt og herligt, og man bliver helt rørt over at se så mange af sine gode venner samlet og at der er blevet arrangeret sådan en fed dag. Jeg tror ikke, det er let at planlægge en polterabend, men jeg skal love for at jeg blev blæst bagover i lørdags. Kæmpe tak til min best man, Andreas, og til de af gutterne, der har hjulpet ham med at få det hele til at gå op.

By the way #48

På vej til aften-dyp ved Øer strand

By the way:

  • Vi er taget på en tiltrængt sommerhustur i nogle dage i Lasses families sommerhus i Øer uden for Ebeltoft – det giver mulighed for at komme ned i gear, og selvom vi også har arbejdet, er det bare noget helt andet at gøre det fra en blød lænestol i et hyggeligt sommerhusområde. Kun iført badebukser (hele dagen, vel at mærke).
  • Hvordan udtaler I DOKK1? Altså biblioteket i Aarhus? Vi siger dok ét, men andre siger “dokken”. Vi kan ikke helt finde ud af, hvilken udtale, vi synes, er den rigtige.
  • Det ser ud til, at der kommer en Zara i Aarhus igen. Det bliver efter sigende i H&Ms lokaler på Lilletorv, så hvis rygterne taler sandt, kommer den til at ligge klods op ad & Other Stories. Spændende! Selvom vi godt nok ikke er kæmpe fans af Zaras måde at drive virksomhed på.
  • Hvad er det lige, der sker for skod-remixes af gamle “klassikere” i radioen? For eksempel remixet af “Brændt” med Lis Sørensen eller remixet af Zididadaday? Det lyder af pis! Ved nærmere research viser det sig, at den kære Cutfather står bag begge remixes. Stop, Cutfather!
  • Vi læste en interessant artikel i Politiken (endda den ægte papirudgave!) om, at sociale medier faktisk ikke har gjort os mere selvoptagede. I virkeligheden er brugen af sociale medier et udtryk for en stor interesse i at dele oplevelser og socialisere med andre mennesker. Er man “ægte” selvoptaget, ville man vel i princippet være ligeglad med at fremstille sit liv for andre mennesker.
  • I mangel på en god, sjov serie med relativt korte afsnit er vi startet forfra på Girls på HBO. Den er altså bare sjov og god, den serie! Selvom der er så meget akavet sex i den. Lasse er ikke blufærdig, men han et nogle gange nødt til at trække t-shirten over øjnene, fordi det er så tåkrummende pinligt, haha.
  • Gad vide, hvornår den tid kommer, hvor man har lange bukser på i mere end én dag ad gangen? Det er jo helt vildt, så længe det varme vejr fortsætter. Det må da gerne liiiige blive godt vejr til vores bryllup d. 1 september, men efter det har vi faktisk ikke noget imod, at efterårsvejret lige så stille melder sin ankomst.
  • Vi overvejer at gå i gang med Castle Rock gyser-serien, som er baseret på Stephen Kings univers. Den ser ret nice og creepy ud! Har nogen af jer set noget af det, og hvad synes I? Den kan i øvrigt ses på HBO Nordic.
  • Det er måske lidt fy-fy at sige, men vi er faktisk glade for ikke at være i Aarhus i disse dage, hvor byen (og især havneområdet) står på den anden ende på grund af VM-sejlads-hejs. Vi kan faktisk ikke helt overskue det!
  • Vidste I, at man faktisk gerne må have sin cykel med i rutebiler? Man kan få lov til at smide den ned i bagagerummet under bussen. Det gjorde vi, da vi tog i sommerhus – det er rigtig smart, så behøver man ikke have bil med :)
  • Apropos butiksåbninger: vi havde slet ikke opdaget, at Mads Nørgaard snart åbner i Aarhus. Og så endda i Skumhusets gamle lokaler på Pustervig Torv. Vi aarhusianere bliver da også beriget med så mange gode ting lige nu, altså!

10 knap så seje ting, vi gør

Vi er jo nogle ret tjekkede bloggertyper, der næsten ikke kan gøre noget forkert, er ret overskudsagtige generelt træffer alle de rigtige valg. Dét ved I jo! Men:

  1. Lasse kan godt finde på at gemme sig lidt, hvis han er ved at rende ind i nogen han kender, men ikke lige orker at snakke med. Det kan sagtens være en god bekendt, men hvis han er træt eller skal skynde sig, kan der godt gå gemmeleg i den i f.eks. supermarkedet.
  2. Vi får en gang imellem så mange tømmermænd, at vi kaster op. Det er egentlig kun blevet værre med alderen, som mange nok oplever det. Men hold nu op, hvor føler man sig utjekket, når man er strandet på toiletgulvet i flere timer, fordi der er for langt fra sengen til toiletkummen, hvis nu kvalmen pludselig melder sig (igen).
  3. Vi har en kæmpe svaghed for Hammerslag på DR1! Vi føler os lidt gamle, når vi sidder sammen under tæppet i sofaen og ser 2-3 afsnit i træk, haha.
  4. Vi hader begge at snakke i telefon, og tager den som regel kun, hvis displayet viser et nummer, vi kender, eller hvis vi venter et opkald!
  5. Sidsel er typen, der altid tjekker sin bon efter i supermarket og påpeger, hvis gulerødderne er gået ind til 13 kr i stedet for 8.
  6. Vi spiser gerne en hel pose ovnfritter med ussel bearnaisesauce fra Graasten til, når vi har tømmermænd.
  7. Vi smugler af og til selv slik og chokolade med i biffen. Det føles lidt småligt, men på den anden side synes vi nogle gange, det er lidt for opskruede priser, de kører med i biografernes kiosker.
  8. Sidsel smider tit hår fra sin hårbørste i toilettet, selvom det er no-go. Men det skal altså til at stoppe!
  9. Når vi bor på hotel, tager vi gerne ALLE de små, lækre produkter med, når vi smutter. Lidt ligesom Ross i det der Venner-afsnit, haha. De er altså bare geniale til håndbaggagen, når vi skal ud at rejse!
  10. Vi går næsten altid i hjemmesko derhjemme, også når vi har gæster på besøg – og vi er desværre dårlige til at få skiftet dem ud, så de er helt udtrådte, smålugtende, hullede og ja, bare sørgerlige. Not so cool.

Kunsten at udsætte sine behov

For et stykke tid siden udgav Lasse et indlæg, der omhandlede vores fællesøkonomi. Det var en lille smule grænseoverskridende at lægge så mange kort på bordet, men omvendt, så er det jo bare tal. Nogle har lidt mere, andre har lidt mindre. Set udefra lever vi måske et liv, der er relativt få 29-årige forundt. Især når det kommer til vores lejlighed, så er der ingen tvivl om, at vi er svineheldige! Men det havde bestemt heller ikke været muligt at købe den uden en smule selvdisciplin og planlægning. Hvis der er én ting, som vi bliver mere og mere bevidste om den positive effekt af, så er det evnen til at kunne behovsudsætte. Og ja, det lyder meget usexet og meget lidt YOLO-agtigt! Det skal heller ikke forstås sådan, at vi nægter os selv alt muligt og aldrig spiser kagen, der står foran os (det her er mig de fleste af ugens dage…). Det skal nærmere ses i forhold til de store beslutninger i livet og det generelle perspektiv. Tag lejligheden som eksempel: da vi begge fik fuldtidsarbejde i 2015 og det begyndte at tage fart med blogindtjeningen gik vi fra et samlet rådighedsbeløb på omkring 10.000 kr. til ét, der var 4-5 gange så stort. Her var det ret fristende at omsætte løn til takeaway og sneakers! Men i stedet tog vi os en snak og begyndte at spare en hel del op i stedet. Dette resulterede i, at vi to år senere stod med 400.000 til at poste i lejlighedskøb og -renovering. Det betød så også, at vi endte med at bo 2 år mere (7 år i alt) på 40 små, skimmelsvampsbefængte kvadratmeter – et faktum, der kun gjorde glæden større, da vi endelig rykkede op i paladset på Trøjborg!

Og på samme vis har der været mange køb, som vi har sat ultrameget pris på, fordi vi har skulle vente lidt på dem. Højt på min ønskeseddel lige nu står fx en ny Macbook (min nuværende købte jeg i 2010), og jeg ved det bliver en kæmpe glæde at få den, men det skal først være når jeg har luft i budgettet. Vi har også stadig en håndfuld interiørønsker, når det kommer til vores lejlighed, men vi tager det lidt ad gangen. Nu har vi en seng at sove i, en sofa at sidde i og et spisebord at spise ved, og så kan lænestole, lamper m.v. godt vente. Igen, så tror jeg at glæden bliver meget større, når vi har gået og sparet op til og glædet os til at købe en bestemt genstand. For ikke at tale om glæden ved at kaste penge efter kvalitet, der kan holde i mange år og ofte ikke taber værdi.

Med andre ord tror jeg, især i disse overflodstider, at vi har godt af at kunne udsætte vores behov en smule. I juleferien sidste år læste jeg “Gå glip” af Svend Brinkmann, der også taler meget om behovsudsættelse. Han fremhæver blandt andet Stanfords berømte skumfidus-forsøg, hvor en række børn skal beslutte sig for, om de vil have én skumfidus med det samme eller om de vil have to skumfiduser 15 minutter senere. Opfølgende studier viste, at de børn, der var i stand til at behovsudsætte, gennemsnitligt klarede sig bedre hvad angik skole, studie, sundhed m.v. senere i livet. Dette resultat er dog blevet nuanceret en del siden hen. En række andre studier har også påvist, at vi, efter en vis grænse, ikke bliver lykkeligere af at tjene flere penge: et fænomen, der i et studie kaldes income satiation point. Den konklusion synes jeg er vildt interessant, måske især fordi jeg abonnerer meget på tanken om et mere minimalistisk liv. Jeg tror simpelthen ikke det er meningen, at vi skal kunne få alt helt tiden. Og det gælder både økonomi og andre faktorer i livet. For mange uddannelser, for mange webshops, for mange tv-kanaler, for mange Tinder-dates, for meget tøj.. for mange valg kan forårsage, at vi ikke er i stand til at træffe bare ét. Jeg oplevede det selv, da jeg røg ind i lidt af en krise sidste sommer, og ikke vidste hvad jeg skulle på jobfronten. Jeg kunne i princippet vælge alt, så hvordan kunne jeg vælge noget? I virkeligheden et klassisk Millenial-dilemma!

Behovsudsættelsen gør sig sådan set også gældende i mit og Lasses forhold. Jeg er ret overbevist om, at vi begge har haft lyst til at være sammen med andre personer undervejs i de 11 år, vi har været kærester. Vi gjorde sågar alvor af det, da vi gik fra hinanden i 2011. Men siden 2012 har vi valgt hinanden til, og det føles som den bedste og mest afgørende beslutning hidtil. Men der findes helt sikkert også mange, der i en lignende situation ville have dømt forholdet alt for skrøbeligt og usikkert, og havde pakket taskerne og smuttet.

Når alt dette er sagt, så er jeg, og mine holdninger til tilværelsen, naturligvis også rundet af min opvækst, hvor der sjældent var råd til at skeje ud. Nøjsomheden har nok bare forplantet sig dybt inde i mig. Af og til også i en grad, hvor jeg kan blive skideirriteret over den. Fx når jeg tager mig selv i at sidde og regne totalen for et restaurantbesøg ud på forhånd. Der øver jeg mig helt klart på at slappe mere af. Men et langt stykke hen ad vejen er nøjsomheden og behovsudsættelsen min ven, fordi den også har været medvirkende til, at jeg er et rigtig godt sted i mit liv lige nu. På sigt er min helt store nøjsomhedsdrøm (shit, hvor lyder det ord usexet!) at slippe af med boliglån, så der kun er få faste udgifter tilbage. For mit indre blik ser jeg en allegorisk heliumsballon, der får klippet snoren og bare kan svæve alle steder hen.

Countdown til bryllup: 4 uger!

Billeder taget af dygtige Christoph Rücker

Nu kommer bryllup for alvor tæt på. Og som en lille forsmag på den store dag tænkte vi, at vi ville poste nogle flere billeder fra vores Epic Moroccan Desert Wedding Photoshoot med Christoph. Det er sgu stadig rimelig syret, at vi er i besiddelse af sådan en fotoserie! Men heldigvis på den gode måde. Jeg var selv ret fascineret af mine forældres bryllup dengang jeg var helt lille, og bad altid om at få afspillet VHS-båndet med optagelser fra dagen, hvis jeg manglede tidsfordriv. Jeg har uden lyv set det bånd 50 – hvis ikke 100 – gange! Måske det var elementet af eventyr og prinsessedrøm, der var så fascinerende. Den samme fornemmelse kan jeg genkalde mig, når jeg ser vores egne billeder, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at kigge billeder igennem fra vores rigtige fejring, når vi kommer om på den anden side af brylluppet.

Når vi snakker planlægning, kommer vi tættere og tættere på mål. Vi har forsøgt at ordne så meget som muligt på forhånd, så vi ikke skal halse rundt til start-september. Siden sidst har vi bestilt duge og servietter, og vi har fikset bordkort og bordplan. Sidstenævnte var altså en svær nød at knække! Men sådan er det vel altid? Et bryllupsselskab materialiserer sig nok aldrig på magisk vis i 10 lige store, fuldkommen harmoniske grupper. Dog er vi endt med en løsning, som vi håber og tror vil give den optimale fest for vores gæster.

Som vi skrev om for et par uger siden har vi også fået styr på de fleste drikkevarer, og det har bare været så fedt at skræddersy den del fuldkommen til vores smag og menukort. Jeg har også fundet sko og taske til dagen, selvom det har været lidt af en kamp. Et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg bare skulle gå barfodet! Heldigvis var skoene og tasken der bare lige pludselig, og nu sidder begge dele i skabet og minder mig dagligt om de gode ting, der er på vej. Lasse mangler stadig at finde tøj og sko, hvilket stresser mig en anelse! Tror dog han tager det med ophøjet ro, som med de fleste andre punkter på vores dagsorden ;) Vores ven, der er butiksbestyrer, fortalte os for nylig, at han havde afleveret et færdigt suit til en kunde på dagen hvor hans bryllup skulle stå. Så er man altså ret kølig og/eller dumdristig! Hvis det er den tidsmargin, vi opererer med, har Lasse jo god tid endnu, haha.

Ud fra dette indlæg og min nuværende mavefornemmelse kan jeg konstatere, at den manglende bryllupskriller så småt er ved at indfinde sig. Ligegyldigt hvor chillaxed jeg forsøger at være omkring eventet, så bygges der jo et eller andet sted op til kulminationen på rigtig meget planlægning, snak, nervøsitet og forventningsglæde. Heldigvis er vi to i projektet, og vi har sjældent følt os mere sammentømret end i disse dage, tror jeg. Det er jo en fantastisk sidegevinst at få :)

Older posts