By the way #34

greenilicious-burger-10a

(Gave fra Greenilicious) Lækre burgers – både til kødelskere og veganere!

  • I weekenden var vi så heldige at få lov at prøve de to nye burgervarianter hos Greenilicious – én med kød og én 100% vegansk burger. De var begge virkelig gode – og de kunne snildt have bildt os ind, at den veganske bøf var lavet af kød!
  • Vi er lige nødt til at få én ting på det rene: bomber-jakke udtales ligesom “bommer” og ikke “bomper”. Jakken blev oprindeligt lavet til piloter i bombefly, der skulle holde varmen i det kolde cockpit. Man udtaler jo heller ikke bomb som “bomp”. Tak, det var bare det :D
  • Nu må folk simpelthen stoppe med at hidse sig op over alt! Nej, dette billede har intet med incest at gøre. Stop med at seksualisere og fortænke alting! Jesus.
  • Vi har været helt og aldeles opslugt af Manhunt: Unabomber den sidste uge! Shit, en spændende true crime-serie. Historien om den forsmåede Ted, der terroriserer USA med hjemmelavede brevbomber i små 20 år, er virkelig fængslende. Hvis du har set Mindhunter og har brug for et true crime fix, skal du se denne!
  • Efter vi har fået øjnene op for Sriracha i mayo-udgave, er vi begyndt at putte det på alt! Hvorfor har vi først opdaget den guddommelige sauce nu??
  • Lasse har været sendt til tælling med den berygtede Man Flu i sidste uge – det var ikke et kønt syn :/
  • Vi har taget hul på fastelavnsbollesæsonen med to gammeldags fra Briancon med choko/creme og hindbær/creme. Især sidstnævnte var et hit! Næste bolle på menuen er dem med flødeskumsfyld fra Mor Anna. Hvilken Aarhus-bolle er jeres favorit?
  • Var vi de eneste, der lige skulle tænke to gange (ok, vi slog det også op på Merriam-Webster..), inden vi udtalte titlen på den nye gyser Hereditary?
  • Hvad sker der for Kendrick Lamar på Smukfest? Vi skal ikke selv af sted, så vi er selvfølgelig mega ærgerlige over, at han ikke kommer på f.eks. Northside (som ville have været et langt bedre match ift. publikum, right?). ØV!
  • Er folk ikke lidt for meget oppe at køre over at Eminem kommer på Roskilde? Jo jo, det er da fint. Men come on, falder den ikke lige 10 år for sent i forhold til hvor han er i sin karriere nu? Der skal altså en god portion af de gamle bangers på setlisten, før den koncert blive værd at skrive hjem om, tror vi.
  • Vi bingede hele sæsonen af The End of the F***ing World på Netflix på én aften. Til vores forsvar tager det altså kun ca 2 timer og 40 minutter. Og så er den god!
  • Vi er ved at planlægge vores bryllupsrejse og shit mand, hvis det ender sådan, som vi håber, bliver det en vanvittig tur! Vi håber på at tage væk i omkring 2 måneder og besøge Sydney, Vietnam, Tokyo, Bali og New Zealand. Nøj, hvor vi håber, det ender sådan!
  • Lasse fik ca. 4 timers søvn natten til mandag efter Superbowl og var helt skeløjet af træthed, da han skulle op og på arbejde. Hvis det er sådan det føles at blive forældre, bliver vi altså to trætte, hårdt prøvede zombier….

Hvad er det gode parforhold?

capture

Jeg føler, at indlæg som disse kræver, at jeg starter med en form for disclaimer for ikke at komme til at lyde som om, Sidsel og jeg er parforholdseksperter eller at alt i vores forhold er ubetinget fantastisk. Læs indlægget som et bud på én måde at have et parforhold på. Skrevet fuldstændig subjektivt og med udgangspunkt i Sidsels og mit forhold :)

Hjemme hos os snakker vi ofte om, hvad det er, vi synes er så godt ved vores forhold. Og vi er ret enige om de ting, der får det hele til at fungere ekstra godt. Dem får I herunder i en slags listeform.

Giv hinanden plads

Det er helt vildt vigtigt at kunne give den anden lov til at leve sig eget liv en gang i mellem. Før man blev kærester, var man jo to mennesker med hver sit liv, interesser, drømme og mål. Dem må man gerne beholde, selvom man er i et forhold – selvom nogle af disse drømme og mål selvfølgelig gerne skal kunne passe sammen med din partners. Og så er der nogle lavpraktiske ting som at lade sin kæreste tage til fest, uden at du selv partout skal med, fordi “I jo er kærester”. Det er altså ikke altid, at det giver super god mening at tage sin kæreste med til en fest. Det kommer virkelig an på selskabet og lejligheden. Man skal kunne være sig selv i et forhold, så det er lige så vigtigt at kunne lave ting hver for sig som at kunne dyrke tosomheden.

Tag de svære samtaler

Der er en grund til at “kommunikation er nøglen til et godt forhold” er en kliché – det er nemlig helt vildt rigtigt. Både de store og små ting i ens forhold og ens hverdag sammen er vigtige at få snakket om. Er du misfornøjet eller måske decideret ulykkelig, er det vigtigt at turde snakke om det, inden det vokser sig kæmpe stort inde i hovedet og kommer til at føles meget værre, end det egentlig er. Får man ikke snakket om de små ting, der går én på, kan det hobe sig op og det kan ende med, at en lille, åndssvag ting starter en større diskussion, der pludselig kommer til at handle om alt muligt andet, man har gået og holdt inde. Det kan virke som om, ens kæreste overreagerer, når man kommer op at diskutere over en lille ting, fordi det i virkeligheden også handler om ti andre ting, man ikke har fået snakket om. Det kan godt være ubehageligt at kaste sig ud i en større snak om ens forhold, men forløsningen bagefter kan også være stor og lettende.

Sex

Det ville glimre ved sit fravær, hvis jeg intet nævnte om sex. Sex er selvfølgelig en kæmpe del af et godt parforhold. For nogle fylder det ekstremt meget, for andre knapt så meget. Sex er nok ét af de områder, hvor omstændighederne kan variere mest fra par til par, er mit indtryk. Nogle har sex næsten hver dag, andre hver uge, andre hver måned. Jeg tror egentlig det er ret uvæsentligt, hvor meget eller lidt, man har sex. Det skal bare være på et niveau, hvor begge parter er tilfredse. Og så skal det selvfølgelig også være godt for begge parter. I forlængelse af foregående afsnit tror jeg, det er ekstremt vigtigt at turde tage de svære snakke omkring sex, da det ellers kan gå hen og drive en kile ned mellem de to parter i forholdet. Der kan være så mange ydre faktorer, der påvirker ens sexliv – stress, arbejde, studie, eksamener, kriser i familien og tusind andre ting. Samtidigt kan det også være farligt at sammenligne sexlivet med andres eller med sit eget i de første 3 måneder af ens forhold. I stedet tror jeg det er bedre at snakke helt åbent med hinanden om, hvad man forventer, hvad man godt kan lide og eventuelt hvad man gerne vil prøve. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke har været udfordrende perioder i vores forhold på den front. Heldigvis har vi kunnet snakke om det og komme videre. I de tider, hvor forholdet generelt er på prøve, er sexlivet det ofte også. Så det kan hurtigt blive en negativ, selvforstærkende effekt. Men ligesom så meget andet i parforholdet er det ikke umuligt at snakke sig ud af :)

Husk hinanden

Efter flere år i et parforhold kan man godt begynde at tage ting for givet. Komplimenter, overraskelser, sedler på køleskabet, blomster og andre små gestusser kan blive mere og mere sjældne. Det kan være svært at huske sig selv på at komplimentere den anden i en travl hverdag, men man bliver jo aldrig træt af at få af vide af sin kæreste, at man ser godt ud, er god til at lave mad eller hvor dejligt det var, at man tog opvasken. Det behøver virkelig ikke være større ting end det! Sidsel er virkelig god til at arrangere små “mystery dates”, som hun kalder det, og jeg bliver så glad og spændt hver gang, hun beder mig reservere en dato i kalenderen til noget, hun har fundet på til os. Jeg selv er nok ikke helt lige så god til at komme med små, spontane overraskelser. Jeg tror, jeg er bedre til at foreslå, at vi skal ud at spise, i biografen eller noget andet hyggeligt, som kan være med til at bryde de rutiner, man som kærester godt kan være tilbøjelig til at falde i.

Ærlighed – men ikke for enhver pris

Dette punkt deler ofte vandene, da det er ret forskelligt fra person til person, hvordan man har det med ærlighed. Nogle par fortæller hinanden alting med hudløs ærlighed, andre vil hellere være fri for at vide alt. Jeg selv har det sådan, at jeg ikke har brug for at Sidsel skal fortælle mig alle detaljer fra en bytur eller hvem der har forsøgt sig med en flirtende besked på LinkedIn (hvad sker der i øvrigt for at mænd tror, LinkedIn er et dating-site?). Jeg vil faktisk hellere være fri for at vide den slags, for jeg kan ikke bruge den viden til noget som helst konstruktivt. Jeg vil naturligvis gerne vide det, hvis Sidsel har oplevet noget, der kan bringe vores forhold i fare – f.eks. hvis hun er ved at få følelser for en anden. Sat helt på spidsen ville jeg faktisk også hellere være fri for at vide det, hvis hun havde været mig utro, hvis det var noget, hun bitterligt fortrød. For hvad skulle jeg bruge den viden til? Så længe hun har lyst til at være min kæreste, er jeg faktisk ligeglad med resten. Men jeg er sikker på, at ikke alle vil være enige med mig i den måde at betragte tingene på.

Et tidspunkt, hvor Sidsel og jeg var meget ærlige over for hinanden, var da Sidsel skulle læse et semester i Sydney på udveksling. Her blev vi enige om, at vi på det tidspunkt var et sted i vores forhold, hvor det nok ikke ville kunne overleve det halve års adskillelse, vi stod overfor. Som I jo ved, endte vi med at slå op og aftale, at vi skulle give det en ny chance, når Sidsel var tilbage i Danmark. Det var helt vildt hårdt, men endte heldigvis med at gøre vores forhold endnu stærkere. I den situation var jeg glad for, at vi turde være ærlige over for hinanden frem for at lade som om, at det alt sammen nok skulle gå og så måske ende med at slå op over Skype og potentielt ødelægge alle muligheder for forholdets overlevelse på sigt.

Tillid

Dette punkt kommer lidt i forlængelse af ovenstående, fordi det kræver fuld tillid til hinanden at være sammen og stole på, at den anden kun fortæller dig det, du har brug for at vide. Det kan være ret katastrofalt for et forhold, hvis man holder op med at stole på hinanden og ikke kan genopbygge tilliden. Heldigvis kan brudt tillid oftest genopbygges over tid, men de gange, hvor det ikke kan lade sig gøre, er det svært at se en fremtid for forholdet. Meget mere er der nok egentlig ikke at sige om tillid i et forhold. Det er bare helt vildt vigtigt.

 

Hvad gør I (dem af jer med kærester/mænd/koner) for at få forholdet til at fungere bedst muligt? Og hvordan forholder I jer til det med ærlighed – vil I have alt at vide uanset hvad, eller foretrækker I den udvalgte ærlighed, jeres bedre halvdel føler, I har brug for at få?

By the way #33

Processed with VSCO with a6 preset

Bao er the shit!

  • Sorte trusseindlæg må da tage prisen for mest overflødige produkt i 2018. På den igen, Libresse.
  • Vi var til meatpie & mash-aften på The Lazy Wombat i onsdags, and it was gooood.
  • Selv katte har ophavsret! Grumpy Cat er lige blevet tilkendt en erstatning på 4 millioner i en copyright-sag :O
  • Vidste I, at nogle af de største danske bloggere får flere hundrede tusinde kroner om året i erstatning for ulovlig brug af deres billeder og indhold? Det er altså ret vildt!
  • Er jeres januar også fløjet af sted? Vi kan slet ikke fatte, at det allerede er en måned siden, vi fejrede nytår!
  • Vi må bare konstatere, at folk er så søde, når de kommer op og hilser på os i byen! Senest var det på Café Paradis, hvor vi blev “genkendt”. Det er virkelig hyggeligt, når I siger hej til os i virkeligheden! :)
  • Sidsel har binget Sex and the City for hårdt de sidste par uger. Hun kom til at se et par afsnit hen over julen, og så tog fanden ved hende. Nogle dage har det været 6 timers maraton med SATC. Så hun har været hele serien igennem.
  • Forleden fik vi hjemmelavet bao for første gang (altså, bollerne var købt, men resten var hjemmelavet), fremtryllet af Sidsels x-kollega Jesper – NØJ, hvor var det lækkert! Især som late night snack, da vi kom hjem fra byen kl. halv fem. Det skal vi snart lave igen!
  • Lasse har simpelthen fået endnu en tatovering – denne gang er det en hare, han har tilføjet til den zoologiske have, han går rundt med. Det var igen Tatovøren, der gav ham tatoveringen som gave.
  • Flere af vores Airbnb-gæster har efterladt forskellige ting i vores lejlighed efter at have været på besøg – øl, grøntsager, sodavand, sprut og is. Især en håndfuld Kung Fu-wannabe is har over flere måneder været helt geniale til særligt Lasses tømmermænd. De har nogen gange været det eneste, han har kunnet få ned, når hovedet har været helt tungt efter en bytur.
  • Vi glæder os så meget til snart at få nye plisségardiner i hele lejligheden – det har været en øjenbæ lige siden vi flyttede ind, især i vores soveværelse, hvor rullegardinerne lige nu er brændt orange mens resten af rummet er helt hvidt… ikke så flot.
  • Format har fyret tre medarbejdere efter at have eksisteret i blot et halvt år. Av og øv :(
  • Vi skal passe kat i påsken, og Lasse er helt oppe at køre over det! #dyreven4life

Opfør dig ordentligt, influencer

elijah-macleod-400010

Jeg har gået og barslet med dette indlæg i noget tid, og skiftevis flyttet cursoren til og fra “udgiv”-knappen. For indlægget er en smule negativt ladet, og langer på sin vis ud efter folk fra Lasses og min branche. Og når man gør den slags, så forventes det, at man holder sin egen sti ren. Og vi er jo alle fejlbarlige, så der vil givetvis sidde personer derude, der tænker at kritikken også gør sig gældende for undertegnede. Men så lad det være en opsang til os alle. Os, der går under den lidt obskure fællesbetegnelse: Influencers.

Hvis vi tager udgangspunkt i betegnelsen, så er ordet i sig selv et tveægget sværd. På den ene side er det opskriften på storhedsvanvid, at døbe en gruppe mennesker i samfundet influencers, på den anden side er det også en rammende beskrivelse: mennesker, der har indflydelse og påvirkningskraft. Desværre er der mange, der ikke kan forvalte sidstnævnte uden at udvikle førstnævnte. Og det er et ret uheldigt og uklædeligt karaktertræk, hvis du spørger mig. Men det er måske heller ikke så underlig en udvikling – især hvis vi kigger på den afgudsdyrkelse, der finder sted på både blogs, Instagram og Youtube. Det kan umuligt være sundt – hverken for den tilbedende eller den, der tilbedes.

Værst bliver det dog, når storhedsvanviddet udmønter sig i krævermentalitet og en dårlig attitude. Jeg kan blive så ekstremt forarget og flov på mine “kollegaers” vegne, når jeg hører om kampagnevilkår, der ikke overholdes, mails, der ignoreres eller generelle diva-manerer overfor agenter, PR-ansatte, læsere m.fl. Eftersom Lasse også er blevet viklet ind i influencermaskinen på agentursiden, hører jeg af og til også historier fra ham, der efterlader mig med sammenkrøllede tæer. Hvis den adfærd, jeg af og til stifter bekendtskab med, havde fundet sted på en hvilken som helst regulær arbejdsplads, var vedkommende røget ud på røv og albuer. Lasse og jeg taler ofte om, at det blandt andet kan være manglende erfaring med de krav, der stilles til én som voksen på arbejdsmarkedet, der kan ligge til grund for den umodne adfærd. Men der er helt sikkert flere årsager, der gør sig gældende.

Selv er vi ofte blevet mødt med sætningen “skriver I ikke bare og ber’ om gratis ting hele tiden så?” af folk i vores bekendtskabskreds, når vi fortæller om vores blog og virksomhed. Der er ingen tvivl om, at det ligger indlejret i os, at mere vil have mere. Og hvis du først oplever at få kastet lækre produkter og ophold efter dig i en lind strøm, så er det svært at bremse dopamin-karrusellen. Men hvis det til sidst er den primære motivation, der driver værket, så skal man nok se sig om efter en anden branche. Hvis først dit medie oversvømmes af “Elsker bare X!”-captions og billeder, hvor du har taget selfie med X i hånden, så står folk af til sidst. Både følgere og samarbejdspartnere.

I Lasses og mit tilfælde kan vi tælle på to-tre hænder, de samarbejder vi selv har taget initiativ til i bloggens levetid (beklager, hvis det lyder en anelse frelst). Og for os vil det altid føles en smule hatten-i-hånden-agtigt, når vi gør det. Også selvom vi har mange vellykkede samarbejder i bagagen og generelt får rigtig god feedback fra samarbejdspartnere. Der vil helt sikkert være folk, der er uenige med mig, men jeg synes ideelt set, at brandet skal tage initiativ, når det kommer til at samarbejde med privatpersoner. Enten det, eller også skal du som influencer have tænkt dig rigtig grundigt om i forhold til hvilken værdi, du selv tilbyder, inden du forsøger at lokke gratis ting ud af folk. At du mangler noget, burde ikke være bevæggrund i sig selv. Influencer marketing handler om at matche nogle værdier, præferencer og historier mellem virksomhed og influent. Hvis fællesnævneren bare hedder “jeg mangler en ny støvsuger”, kunne både Melissa, Electrolux, Elgiganten og Dyson passe ind i ligningen. Og så fordufter det personlige lag.

I og med at influencer-begrebet og -markedet er eksploderet i løbet af de seneste år, bliver det naturligvis også sværere og sværere at navigere i, hvem der bringer kvalitet og seriøsitet til bordet, og hvem der er en nymoderne udgave af Kejserens nye klæder. Men én ting er sikkert: hvis du først befinder dig i den priviligerede position, hvor du kan leve af egne ord og billeder, så har du en gigantisk forpligtelse overfor dem, du kommunikerer og samarbejder med. Og en vigtig påmindelse at gentage overfor dig selv: hvad der kommer let, går let. Du er indehaver af likes og followers, ikke kuren mod kræft. I princippet er det, du falbyder, næsten lige så usikkert som kryptovaluta. Hvis de digitale kanaler, du opererer på, lukker og slukker, så kommer din værdi, i en kommerciel sammenhæng, til at ligge på et meget lille sted. So act accordingly.

Men hvor efterlader det os så? Skal man ikke kunne skrive til et brand og bede om en shampoo til en hårguide? Jo, selvfølgelig skal man det. Børsen, Politiken, Costume og Euroman ville heller ikke kun levere deres livsstilsindhold uden presseture og -produkter. Jeg efterlyser nok bare en smule jysk beskedenhed i foretagendet. Og en smule refleksion over hvilken energi, man som influencer sender ud i rummet.

Den selvstændiges dagbog #3

2018-01-05-09-47-52-1

De sidste par dage har jeg siddet og funderet lidt over det større, forkromede billede vedrørende min beslutning om at få foden under eget bord. Måske også en smule foranlediget af Lasses indlæg om hamsterhjulet, har jeg forsøgt at formulere de tanker, jeg selv har gjort mig om emnet, og hvordan de har påvirket mit syn på arbejdsmarkedet og de valg, jeg siden har truffet.

Selvom min beslutning om at blive selvstændig primært har været af livsstilsmæssige årsager – frihed, fleksibilitet og alt det der jazz – så er der ingen tvivl om, at der også har rumsteret nogle værdimæssige – måske endda ideologiske – tanker i baghovedet, da beslutningen blev taget. Jeg har sgu nok set mig lidt sur på hele otte til fire-konceptet og dét at være trælbundet til en arbejdsplads og arbejdsgiver. Og dette forsøger jeg at skrive med den størst mulige respekt for de af jer, der elsker den tilværelse og sidder i knaldgode jobs – for det findes helt sikkert også! Der, hvor kæden hopper af for mig, er nok, når det kommer til forventningerne til en arbejdstager, og især i den branche, jeg kommer fra. Jeg bryder mig slet ikke om den drejning, visse arbejdsmiljøer har taget, hvor det forventes at interessetimer hedder +10-20 timer om ugen med diddly-squat som tak. Eller den uudtalte forventning om, at mails og arbejdsrelaterede spørgsmål også besvares efter endt arbejdsdag. Det varmer mit hjerte, når jeg hører om arbejdspladser, der aktivt siger fra overfor den slags, og indfører politikker om, at man holder fri, når man holder fri. Og omvendt kan det gøre mig rødglødende, når chefer italesætter overarbejde som det at “udvise engagement” og “brænde for éns job”. Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at brænde for mit job i de 37 timer, min kontrakt foreskriver?

Jeg har forståelse for, at der er erhverv, hvor det i perioder kan kræve en ekstra indsats at komme i mål – store advokatsager, kulminationen på en festival, krævende lederstillinger eller blot arbejdspladser, hvor der af og til mangler hænder. Men at gøre det til en fast bestanddel af jobbeskrivelsen, synes jeg er problematisk. Især når begrundelsen for at løbe stærkere ofte munder ud i ordet “vækst”. Vækst for hvis skyld? Så jeg måske – fingers crossed – kan se frem til en lønforhøjelse på 1000 kr om et års tid, og du til gengæld kan hive et par millioner ekstra ud i overskud? Hvis vi tager udgangspunkt i min tidligere branche – bureauerne – så foretager Bureaubiz hvert år en ret interessant analyse af de forskellige arbejdspladser, der udmunder i et stort diagram. Her inddeles hver arbejdsplads efter faktorerne lønandel set i forhold til samlet omsætning samt gennemsnitsløn set i forhold til den samlede branche. Felterne i diagrammet hedder WinWin, Socialkontor, Slavepiskere og LoseLose – ret firkantet, men samtidig også med en vis portion sandhed bag ordene. Der kan man – sort på hvidt – se hvor på skalaen hver arbejdsplads ligger, og dermed også hvor mange penge, de vælger at putte i arbejdstagernes lommer. Og der er rigtig stor forskel arbejdspladserne imellem! Selvfølgelig er der mange faktorer, der spiller ind, når størrelsen på lønningsposen skal besluttes, men altså.. fri for at havne på et LoseLose-kontor. That’s all I’m sayin’.

Jeg har selv vinket farvel til MUS-samtaler, forventningspres og faste rammer, men har dermed også vinket farvel til gunstige rettigheder i forbindelse med sygeforsikring, pension, ferie, barsel osv. Sidstnævnte skræmmer mig en smule, men jeg må i stedet arbejde på at skabe gode, trygge rammer for mig selv. Og lige så vel som jeg ikke får en fast hyre hver måned længere, så er der heller ikke et loft over, hvad jeg kan tjene længere. I det nye år ser det endda ud til, at jeg kan skrue op for nogle timer og dermed tjene væsentligt mere, end jeg gjorde som fastansat. Og så må de ekstra penge gå til et økonomisk sikkerhedsnet.

Med andre ord er der fordele og ulemper ved beslutningen – ligesom med alt andet her i verden – men når det kommer til mine egne, personlige holdninger, så føles det helt rigtigt at bryde ud af den skabelon, vi som samfund har sat op for et typisk arbejdsliv. Jeg vil hellere arbejde for min egen drøm end for en anden mands.