• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

“The things you own, end up owning you”

Det er efterhånden blevet relativt let at skabe et perfekt billede af tilværelsen, så længe det kan være på 820×600 pixels eller i et lille kvadrat på Instagram. Vi er uden tvivl syndere, når det kommer til denne disciplin, omend vi forsøger at bibeholde en vis jordnærhed og gennemsigtighed her på bloggen. Det ligger os nemlig ret meget på sinde, at virkeligheden ikke forvrænges til det ukendelige. Men som sagt sker det af og til, at vi omarrangerer og retoucherer i det gode billedes tjeneste. Dette gør sig fx gældende, når vi skal skyde boligbilleder. I ville tro, det var løgn, hvis I så hvor meget det flyder med ting og nullermænd i vores lejlighed for øjeblikket. Lige siden vi gik i boligkøbsmodus har vi nok ladet stå til en smule. Da den tid heldigvis snart er forbi, vil vi vise jer lidt billeder fra behind the scenes, eller in front of the mess er måske mere dækkende i dette tilfælde! Mit favoritbillede i serien må nok være det nederste, hvor man kan se at vores tøjstativ læner sig faretruende meget mod venstre, haha. Hvorfor det ikke er væltet endnu går over min forstand.

Da jeg fortalte Lasse, at jeg var ved at skrive på dette indlæg, bemærkede han, at dét at bo i vores lejlighed fik ham til at føle sig som hunden i denne meme. Og jeg kan sagtens følge ham. De sidste måneder har vores boligsituation været ret frustrerende. Men der gemmer sig nok også en lærestreg om begrænsningens kunst et eller andet sted i rodebunkerne. Hvilket vi i dén grad tager med videre, når vi går fra 40 til 120 kvadratmeter. Bare fordi vi pludselig har dobbelt så meget skabsplads, betyder det ikke, at vi skal anskaffe os dobbelt så mange ting.

Har I mon nogle gode råd til, hvordan vi skal gribe flytningen an i forhold til gem/smid væk-processen?

rod-i-lejlighed-5a

rod-i-lejlighed-2a

rod-i-lejlighed-1a

 

By the way #10

revnede-bukser

By the way:

  • DR laver en filmatisering af Jakob Ejersbos “Liberty”-roman i 2018 – den tredje i hans Afrika-trilogi. Det kunne godt gå hen at blive rigtig spændende.
  • Det kan godt være, at det er fedt at være færdiguddannet og have råd til lejlighedskøb, men der følger godt nok også mange voksensamtaler og -møder med i købet. Puha.
  • Og penge. Vi står ca. sådan her nede i banken – bare med pengesedler i stedet for salt.
  • Lasse kan putte Sriracha sauce på stort set al den mad, vi spiser.
  • Moonlight er en fantastisk film. Se den, se den, se den!
  • Det gik op for os i søndags, at vi har bestilt den samme pizza fra Vesterbro Pizzaria i hvad der ligner årevis: en “Italiana” med pepperoni, oksekød, champignon og rødløg. Den holder 100!
  • Vi er knap halvvejs igennem en spand (ja, spand) Nutella på 3 kg. Vi har haft den i snart to år.
  • Vi er (stadig) vilde med Gift ved første blik! Det er både rørende, spændende, pinligt og alt muligt midt i mellem! Man når hele følelsesspektret rundt. Lasse er bare ikke så god til de pinlige dele af programmet. Og dem er der immervæk en del af. Hvem hepper I på?
  • I fredags kom Lasse hjem med sprukne bukser, fordi han havde spillet lidt for voldsom bordtennis på Culture Workspace! Og det var endda hans silkebukser fra Whyred… damn!
  • Vi har holdt mexicansk aften for to forskellige vennepar to weekender i streg. Den første aften gik så godt, at vi besluttede os for at gentage succesen, bare med nye mennesker :D haha!
  • Vi er virkelig tæt på at ha’ drømmelejligheden sikret! Vi og sælger har skrevet under på kontrakten, banken er klar, og vi mangler nu bare at vores boligadvokat giver grønt lys og at de seks dage, hvor vi har fortrydelsesret, skal gå. Og så har vi en lejlighed. Nøj, hvor vi håber, alt går smooth!
  • Vi har begge overværet andre få voksen-skældud i den forgange uge. Det er bare akavet! Og vi hader virkelig begge selv at få voksen-skældud. Man føler sig som et lille barn, der har været uartig.

Når man bekymrer sig #2

5xlgtth

Jeg har før skrevet lidt om det at bekymre sig, og hvordan jeg prøver at tackle de små og store bekymringer i hverdagen. For ikke så længe siden faldt jeg over billedet ovenover, som er den helt korte beskrivelse af den måde, jeg bedst kan lide at håndtere bekymringer på. Lige nu er der en masse under opsejling i Sidsels og mit liv sammen, og det kan altså godt give anledning til en bekymring eller to hos os begge, skulle jeg hilse at sige. Så det med ikke at bekymre sig kan nogle gange være lettere sagt end gjort. Super seje Cathrine har for nyligt skrevet om sine bekymringer, men som hun også konkluderer i et senere indlæg – det er en dårlig dag, ikke et dårligt liv. Den kan jeg godt li’, den sætning. Den giver god mening for mig!

Men ja, som skemaet ovenover så fint viser, så er der ingen grund til at bekymre sig om ting, du alligevel ikke kan gøre noget ved. Det er selvfølgelig nervepirrende, hvis du går og venter på, om du har bestået din eksamen eller om du er kommet ind på den uddannelse, du har søgt ind på. Men du kan jo hverken gøre fra eller til, så hvorfor bekymre dig om det? Ligeledes skal du heller ikke bekymre dig, hvis du har et problem, der rent faktisk kan løses. Så er det jo “bare” et spørgsmål om at få det løst, selvom alle problemer selvfølgelig ikke er lige lette at løse. Men hvis det er noget, du ligger og bekymrer dig om lige før du skal sove (det er i hvert fald oftest der, min hjerne kværner derudaf), så må du indse, at det uanset hvad ikke er noget, du kan løse fra under din dyne kl. 23.08. Det må vente! Og næsten lige meget hvor træls, irriterende, nedslående eller skuffende en situation, du står i, så vil der altid komme et tidspunkt, hvor du er nået ud på den anden side og er kommet videre.

Jeg kan huske utallige situationer gennem årene – mange af dem sammen med Sidsel – hvor vi af den ene eller anden årsag har tænkt “Hold nu kæft, hvor er det her bare en lortesituation”. Men jeg tænker tilbage på de situationer nu, har det jo slet ikke været så slemt alligevel. Vi klarede det jo! Da Karen Blixen levede, gik hun rundt med en seddel i sin taske, som hun kiggede på fra tid til anden – både når det gik rigtig godt og når det gik helt vildt skidt. På sedlen stod hendes motto: ”Intet varer evigt”. Bedre og kortere kan det ikke siges!

Ingen guldrandet pointe herfra, blot en påmindelse om, at stort set alle bekymringer bliver løst før eller siden. Så lad være med at bruge alt for meget tid på at bekymre dig! Jeg må hellere stoppe nu, inden det bliver alt for “what doesn’t kill you, makes you stronger”-filosofisk og højtravende ;)

På sommerhustur med Toyota C-HR

viabiler-toyota-c-hr-a

viabiler-toyota-c-hr-3a

viabiler-toyota-c-hr-2a

viabiler-toyota-c-hr-7a

viabiler-toyota-c-hr-1a

viabiler-toyota-c-hr-9a

viabiler-toyota-c-hr-11a

viabiler-toyota-c-hr-13-a

Sponsoreret af Via Biler

Dét sommerhus, Lasses far og brødre ejer, er på mange måder blevet vores getaway card, når vi har brug for at undslippe hverdagssuppedas. Sådan en weekend havde vi akkurat brug for i fredags ovenpå en uge med travlhed på job, mange mails i blogindbakken og mange møder angående boligkøb. Især det sidste har fyldt meget i vores hoveder. Heldigvis sker der det magiske, når man træder oven dørtærsklen i sommerhuset ved Øer Strand, at man for en stund bare er to mennesker, der bor i en hytte, hvor den vigtigste opgave ér at holde gang i brændeovnen. Og så kunne vi i samme ombæring teste den nye Toyota C-HR, som vi har fået lov til at låne af Via Biler – hvilket var ret genialt, når sommerhuset ligger lidt afsides. Bilen hentede vi i Højbjerg fredag eftermiddag, hvor vi samtidig fik en hurtig gennemgang af bilens vigtigste funktioner. Eller, det vil sige jeg gjorde, Lasse stod mest bare og nikkede og prøvede at ligne én, der forstod sig på biler ;) Efter gennemgangen satte vi kursen mod Øer og Ebeltoft, og vi kunne virkelig mærke, hvor meget vi trængte til at komme helt ned i tempo og få ladet batterierne op uden at skulle forholde sig til nogen som helst andre end hinanden.

Ret hurtigt efter at have sat os ind i bilen kunne vi konstatere, at oplevelsen ville blive en helt anden end med de biler, vi ellers har lejet gennem tidens løb. Det føles lidt som at have rendt rundt med en Nokia 8210 i flere år, og så pludselig få en iPhone 7 mellem hænderne. Der er jo sket afsindigt meget på teknologi-fronten! Jeg nævner i flæng: automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot (der fx selv holder afstand til forankørende biler), bakke-sensor og -kamera, trinløst automatgear, indbygget navigation  – alle features, der gør køreoplevelsen en hel del bedre og mere tryg for sådan én som mig, der ikke er verdens bedste/mest erfarne bilist. Det betyder også, at jeg helt sikkert ikke er den mest kvalificerede at spørge angående motorydeevne og mere biltekniske ting. Jeg forholder mig bare til min køreoplevelse, der forløb helt smooth. Den helt store gevinst ved Toyota C-HR må dog være hybridmotoren. Toyotas “Prius”-model har længe været populær (vist nok også blandt mange miljøbevidste hollywood-kendisser?) for selv samme, og teknologien er også ret unik. Bilen har både en elmotor og en benzinmotor, som kan køre simultant. Elmotoren lades op via kørsel, så man slipper for opladning. Hybridmotoren nedbringer CO2-udslippet med op til 37% sammenlignet med konventionelle biler. Og når nu elbilen ikke er prismæssigt tilgængelig for alle og enhver endnu, så er C-HR-modellen et rigtig godt sted at starte, hvis man vil være miljøbevidst i sit bilvalg.

Som vi også konkluderede undervejs i vores optagelser af bilen, så er Toyota C-HR for os at se batmobilen til den miljøansvarlige og den bekvemmelighedsafhængige! Man må sige, at der var lidt af et clash mellem den topmoderne hybridbil og det gamle sommerhus fra 50’erne – men det fungerede nu meget godt! Vi havde i hvert fald en vildt dejlig, langsom og afslappende weekend, hvor vi spiste god mad, gik ture, læste bøger, varmede os ved brændeovnen og lod tankerne falde til ro.

Er der noget negativt at sige om Toyota C-HR? Tja. Det er ikke verdens billigste bil, men sammenlignet med andre biler i samme klasse får man meget for pengene. Ikke mindst grundet hybridmotoren. Kig selv med i videoen ovenfor, hvor vi fortæller mere om vores weekend og bilen.

Læs mere om Toyota C-HR her og privatleasing heraf her. Bilen kan prøvekøres hos Via Biler.

Sidsel og Lasse 2016

Så er det vist også ved at være tid til at gøre status over 2016, som efterhånden må siges at være overstået. Vi har jo en føljeton her på bloggen, hvor vi, siden vi blev kærester tilbage i 2007, har skrevet en opsummerende beretning om hvert år, vi har været kærester. Vi skiftes til at skrive indlægget for hvert år, og i år er det blevet min tur igen. Så her kommer en beretning om alle højdepunkterne fra vores liv og forhold i løbet af 2016.

I kan læse alle indlæg i føljetonen her: 2007, 2008, 2009 #1, 2009 #2, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015

januar-weekend-i-billeder-a

Januar startede relativt stille ud, som det nok gør for de fleste, hvor man lige skal komme sig over julen og årsskiftet. Vi havde begge vores faste jobs (jeg hos Minimum, Sidsel hos Hele Vejen) og bloggen kørte, som den plejede. Dette indlæg er et meget godt billede på, hvordan vores januar gik. Her i 2017 sidder vi stadig side om side og blogger i weekenden – eneste forskel er, at min gamle møgcomputer (på billedet ovenover) er blevet udskiftet med en lidt nyere model.

grappa-al-porto-1a

Februar gik blandt andet med Valentines Day-middag, 5-års fejring af Bloggers Delight, burgerspisning på dengang nyåbnede The Burger Shack og Grillen samt forberedelser til årets første rejse – vores tur til Puerto Rico! Det var virkelig noget, vi havde set frem til i mange måneder, så det var lidt af en forløsning, da vi endelig tog af sted i slutningen af februar. Vi elsker begge at rejse, men især Sidsel går virkelig altid og glæder sig til den næste rejse, vi skal på. Så snart vi er hjemme fra en ferie, ser hun frem til den næste ;)

puertorico-55a

Marts stod virkelig i Puerto Rico rejsens tegn, må man sige. Os bloggere er jo ret gode til at få en rejse på 14 dage til at strække sig over en måned gennem indlæg, Instagram posts og tilbageblik fra tid til anden. Vi endte vist med at lave tre indlæg med billeddagbøger og to indlæg med guides. I kan finde alle indlæggene fra rejsen her. Puerto Rico-rejsen var dog ikke den eneste rejse, der fik omtale på bloggen i marts sidste år – vi havde nemlig været i Madrid på en sponsoreret tur med Takeoffer, og det var i marts, at vores guide endelig kom online hos dem (læs mere her). Vores tur til Puerto Rico var helt fantastisk, og det var SÅ dejligt at komme lidt væk fra den grå hverdag og bare have al tid i verden til hinanden. Det var tiltrængt.

prag-a

April blev måneden, hvor vores venner og familie begyndte at sige “jamen, I rejser da også hele tiden!” – vi nåede nemlig både at besøge Hamburg og Prag den måned. Hamburg-turen var sponsoreret af DSB og Prag-turen af Takeoffer. Begge to virkelig dejlige ture, der stod i kontrast til vores rejse til Puerto Rico, men på rigtig god måde. Især rejsen til Prag var virkelig skøn, og byen overraskede os positivt. Især de flotte kirsebærtræer, der blomsterede mange steder. Vi følte os som et par meget priviligerede den måned! Samtidigt kom vi også til at tænke på, om hele vores forhold og liv kom til at fremstå alt for rosenrødt og perfekt – “se os, vi rejser bare helt vildt meget og har det åh så godt”. Men faktum var, at vi faktisk havde det rigtig godt og bare var skide glade og tilfredse. Tro det eller lad vær’! ;) Disse tanker fik mig til at skrive dette indlæg, der handlede om ærlighed hos bloggere, og om man godt kan virke troværdig og ærlig som blogger uden nødvendigvis at skulle øse ud af tvivl og negative tanker uden filter.

dagbog2

I maj tog vi en slapper og blev inden for landets grænser. Sidsel fandt sin gamle dagbog frem og endte med at læse nærmest det hele op for mig. Virkelig sjovt! Der var så mange geniale beskrivelser og historier deri, og det var faktisk helt fra lige da Sidsel og hendes familie var flyttet tilbage til Danmark fra England og frem til måske 5-6 måneder før hun mødte mig. Det gav mig en endnu bedre forståelse af, hvorfor Sidsel er den, hun er. På godt og ondt. Jeg ville ønske, jeg selv havde ført en lige så udførlig dagbog! Det vil jeg helt klart opfordre mine børn til at gøre. Maj var også måneden, hvor Sidsel fyldte 27. Og så var hun ikke engang hjemme! Det var faktisk løgn, det med at vi blev inden for landets grænser… for Sidsel var i Barcelona med arbejdet, da hun blev et år ældre. Så vi måtte vente med fejringen, til hun var tilbage :)

northside-fredag-2016-6a

Højdepunktet i juni var uden tvivl Northside Festival, hvor vi simpelthen havde de mest fantastiske dage! Vi plejer altid at ramme en god blanding af at være til festival sammen og samtidigt at kunne gå lidt “hver for sig” med vores andre venner og bekendt. På billedet ovenover er vi fundet sammen med nogle af mine kollegaer fra Minimum om fredagen. Min søndag på Northside blev desværre en lidt blandet omgang, da min moster lå meget syg på hospitalet. Søndag blev den dag, hvor mine forældre ringede og sagde, at hvis jeg ville sige farvel, så var det nu. Så jeg smuttede selvfølgelig fra festivalen for at besøge min moster en sidste gang. Dagen efter var hun væk, hvilket selvfølgelig var meget sørgeligt, men på en måde også en lettelse for mig og hendes nærmeste.

apalmademallorca28

I juli blev det tid til endnu en ferie – denne gang til Palma på Mallorca, hvor vi havde lejet et værelse i en lille lejlighed midt i byen. Virkelig hyggeligt og ret billigt – og ikke så turistet, som vi kunne have frygtet. Dog blev vi under turen inspireret til dette indlæg med 13 ting, du som turist virkelig ikke må gøre på din ferie. I juli nåede vi også et smut til Ebeltoft i mine forældres sommerhus (med sindssyge tømmermænd fra en vild dobbelt 30-års fødselsdagsfest aftenen forinden) og en tur til København, hvor vi blandt andet fejrede, at det var 9 år siden, jeg spurgte Sidsel, om vi skulle være kærester og hængte ud med søde Laura og Christina + deres kærester, Robert og Martin. Good times!

salon-salon-kaloevig-1a

August var i særdeleshed en begivenhedsrig måned på flere fronter. For det første bragte jeg nyheden om, at jeg havde sagt mit job hos Minimum op og at jeg i stedet skulle arbejde hos Bloggers Delight. Det var lidt (for) spændende, og jeg var både nervøs og forventningsfuld i tiden op til september, hvor jeg skulle starte hos BD. Vi var også ude at spise på (det nu desværre lukkede) Salon Salon ved Kaløvig, til Stella Polaris i Aarhus (det kom der denne video ud af) og på en uges sponsoreret natur- og oplevelsesferie i Tyskland. Nærmere bestemt delstaterne Thüringen og Niedersachsen. Det var virkelig en sjov tur, hvor vi oplevede sindssygt meget på de relativt få dage, vi var der. Lidt hårdt, men også virkelig fedt og anderledes end hvad vi normalt gør, når vi skal på ferie.

Processed with VSCO with hb2 preset

September blev lidt af en blandet måned – jeg kørte derudaf med Bloggers Delight og berettede blandet andet om min første uge på det nye job. Samtidigt fik Sidsel de triste nyheder om, at de desværre var nødt til at fritstille hende fra hendes højtelskede job hos Hele Vejen, hvilket ramte som et lyn fra en klar himmel. Det var ikke så sjovt. Heldigvis bød måneden også på lidt gode ting for Sidsel – blandt andet et rigtig hyggeligt blogger-besøg i Randers, som mundede ud i denne mini-guide til Randers.

paris-ny-1a

Sidsels jobløse situation lagde en lille dæmper på humøret i oktober, men heldigvis havde vi masser at se frem til. I starten af måneden fyldte jeg 28 (og grublede lidt over det her), senere var vi til åbning af Aarhus Central Food Market og flere nye udstillinger på ARoS og sidst på måneden blev det nye blognetværket Society B lanceret – blandt andet med vores blog på listen. Kort efter tog vi på en kærestetur til Paris, som var helt fantastisk med op mod 20 grader nogle af dagene på trods af, at vi var på vej ind i november. Turen resulterede også i en ganske omfattende Paris-guide og to billeddagbøger (her og her).

paris-18a

November gik ret hurtigt, og vi brugte blandt andet lidt tid på at fundere over, om vi egentlig burde blogge på fuld tid. Især nu, hvor Sidsel ikke havde et job. De planer fik dog en ende, da Sidsel fik et nyt job hos Heyday, som hun skulle starte på til december. Som en sidste lille ferietur før det var back to work, var Sidsel nogle dage i Marokko (som dog endte med at blive knap så afslappende som forventet).

Processed with VSCO with hb2 preset

For os ender december måned tit med at blive lidt for proppet og travl op til d. 24, og 2016 var nok ikke nogen undtagelse. Sidsel havde lige fået nyt job, jeg havde travlt hos Bloggers Delight, bloggen skulle selvfølgelig også opdateres og derudover var der masse af julefrokoster og familiearrangementer. Efter nogle meget afslappende dage hos vores respektive familier (vi holder ikke jul sammen endnu) var det pludselig blevet nytår, og for første gang siden 2008 holdt vi nytår sammen, hvor vi faktisk var sammen hele aftenen. Det var rart og tiltrængt.

Snip, snap, snude – sådan endte vores år 2016, som var et år, der havde fået mange hug for at være lidt af et lorteår. Det var det måske også på nogle punkter. Men når vi kigger tilbage på 2016, som trods alt ikke er så langt væk endnu, synes vi, det var et godt år :)