Berlin Food #4

Transit (link) var nok en af de bedste madoplevelser, vi havde på denne tur til Berlin. De serverer en slags thai-tapas, og det er sindssygt godt. Der findes to Transit-restauranter – den vi besøgte, lå i Mitte på Rosenthaler Strasse. Det ser ikke ud af meget ud fra, men inden for er der en virkelig hyggelig og intim stemning, og folk er bænket ret tæt. Dog ikke så tæt, at det er for meget. Betjeningen er venlig og hurtig, og man får maden serveret helt urealistisk hurtigt. Det gjorde vi i hvert fald. Man kan se lige ind til køkkenet og kokkene, der tilberede maden, så der stikker altså ikke noget under i forhold til madens korte serveringstid. Maden er virkelig også rørende billig. Vi spiste os mætte i de lækreste, små thairetter og fik to øl. Det kom vi af med omkring 220 kroner for. Vi anbefaler virkelig at man svinger forbi Transit, hvis man er i Berlin. Husk at bestille bord – de har tit helt fyldt!

The Bird (link) er efterhånden ved at være en kendt steak- og burgerrestaurant i Berlin – og med god grund. De havde lige åbnet en restaurant nummer to, da vi var i Berlin, og det var altså den, vi besøgte. Stemningen er hyggelig og uformel og betjeningen venlig. Vores billede af burgeren gør den nok ikke helt ret, men belysningen var lidt lav, så det var svært at få et godt billede. Burgerne var sindssygt gode! Virkelig nogle af de bedste burgere, vi måske nogensinde har fået. And we’ve had a few! Fritterne hører bestemt også til i den bedre halvdel hvad angår pommes-standarden. Med en pris på 31€ for to burgere med fritter og drikkevarer, får The Bird en kæmpe anbefaling med herfra!

Tjek vores andre anbefalinger fra vores ture til Berlin HER, HER og HER.

Berlin Food #3

Monseiur Vuong (link) er et lille, hyggeligt sted med lækker og billig vietnamesisk mad. Det ligger tæt på Rosa-Luxemburg-Platz og Hackesher Markt. Selve kvarteret er også rigtig hyggeligt med en masse små, fede butikker og god stemning. Maden er virkelig lækker, og en stor omgang kylling i karry koster omkring 45 kroner. Billigt! Det er ved at være et ret kendt sted, og der er tit mange mennesker og turister. Men det er altså også godt!

Kaffeemitte (link) ved Monbijouplatz er en halvstor café, hvor man om dagen kan få lækker kaffe, kage og sandwiches, og om aftenen kan få enkle, italienske retter. Der er også mulighed for at sidde uden for caféen og nyde solen og livet på pladsen. Det ligger i et lidt hipster-område med butikker som Acne, Diesel, Urban Outfitters, Weekday og mange andre lige i nabolaget. Så skal man lige ha’ en kaffepause midt i sin shopping, kan vi klart anbefale dette sted!

Stay tuned for Berlin Food #4 og tjek vores anbefalinger fra sidste gang, vi var i Berlin HER og HER.

Older posts