Billeddagbog: Alcudia, Mallorca #2

alcudia-7a

Hyggeligt hus i bjergbyen Valldemossa og lækker strand i Alcudia.

alcudia-23a

Cala San Vicente.

alcudia-19a

Orange tøj og frugt ;)

alcudia-15a

Street art i byen Inca, som vi besøgte på turen.

alcudia-3a

Der var masser af flotte vægge, gader og kroge i den gamle bydel i Alcudia.

alcudia-13a

Hjemmelavet skaldyrsmiddag.

alcudia-2a

alcudia-10a

Vi fik kaffe og kage næsten hver dag – et herlige ferieritual!

alcudia-25a

alcudia-1a

Solnedgang fra terrassen.

Her får I omgang to af vores ferieminder fra Alcudia – måske kan det hjælpe lidt med at aflede opmærksomheden fra den mildest talt fesne sommer, Danmark har gang i lige nu. Tænk, at vi ikke kommer til at få en regulær sommerdag i juli! Hvad er det for noget pjat, altså?

Billeddagbog fra Mallorca #2

Her kommer anden del af billeddagbogen fra vores dejlige ferie i Palma på Mallorca :) Læg lige mærke til Sidsels ansigtsudtryk på billede nummer to til venstre – sådan ser hun ud, når hun kigger på menukort, og ikke kan bestemme sig for, hvad hun gerne vil ha’ (hvilket hun stort set aldrig kan, med mindre der nærmest kun er tre ting på kortet) ;)

Find det første dagbogsindlæg her og vores Mallorca-guide her.

 

Apalmademallorca11

Apalmademallorca55

Apalmademallorca43

Apalmademallorca32

Apalmademallorca35

Apalmademallorca8

Apalmademallorca10

Apalmademallorca24

Apalmademallorca51

Apalmademallorca29

Apalmademallorca31

Apalmademallorca1

Billeddagbog fra Mallorca #1

I har måske allerede læst vores Mallorca-guide her, hvor vi tipper om de steder vi besøgte i den uge, vi var i Palma de Mallorca og omegn. Men som altid, når vi er ude at rejse, har vi selvfølgelig taget en hel masse billeder, som vi også gerne vil vise jer. Vi elsker at finde små, sjove motiver, at tage flotte naturbilleder og selvfølgelig også at knipse et par gode ferieportrætter af hinanden :) Tit når vi er tilbage fra ferie er der 300-400 billeder på kameraet, som vi så koger ned til ét eller to billeddagbogsindlæg til jer. Det kan faktisk være svært at sortere så mange billeder fra, og tit ender vi med at bruge en times tid på at kigge billederne igennem sammen og udvælge de bedste. Så oplever vi på en måde også turen igen, og det er ret hyggeligt :) Se den første omgang billeder fra vores rejse herunder.

Apalmademallorca66

Apalmademallorca60

Apalmademallorca50

Apalmademallorca48

Apalmademallorca41

Apalmademallorca39

Apalmademallorca13

Apalmademallorca34

Apalmademallorca6

Apalmademallorca30

Apalmademallorca26

Apalmademallorca25

Apalmademallorca22

Apalmademallorca20

Apalmademallorca2

Guide til Mallorca & Palma

Nu har vi fået kigget samtlige billeder, restaurantbesøg, udflugter m.v. igennem, og udvalgt vores favoritter, som forhåbentlig kan give inspiration til en dejlig ferie. Vi har i hvert fald nydt vores i fulde drag! I løbet af det næste stykke tid vil vi også udgive et par billeddagbøger (vi har maaange billeder endnu!), men vi tænkte at det var bedst at få guiden online i første omgang, da flere af jer allerede har efterspurgt tips. Så her har I vores:

SPISESTEDER

Apalmademallorca19

Apalmademallorca17

Duke – Hyggelig restaurant med surfer-vibe. Alt på menukortet lyder superlækkert, og de retter vi prøvede derfra skuffede bestemt ikke. Deres Crispy Duck Salad er fantastisk, deres tacos med gazpacho til ligeså. Med dagens tre-retters får man også skøn mad for pengene.

Apalmademallorca4

Il Tano – Helt klart Palmas bedste (og måske største!) pizza. Vi delte den store variant og fik halv/halv spicy sausage og parmaskinke med rucola. De bruger kun lækre, friske ingredienser og selve pizzabunden sidder også lige i skabet!

Apalmademallorca44

Just Curry – En relativt ny biks med en passioneret kvinde bag wokken. Konceptet er mix and match – en currysauce (rød+grøn karry, korma, vindaloo m.m.), kød/rejer/grønt og så enten ris eller naan til. Man skal ikke lade “Chiller”-fonten på facaden snyde én – maden smager skønt og meget autentisk. Prøv også mango-lassien :)

Apalmademallorca16

Tast – Dette sted er vist at regne for en af de bedste tapasrestauranter i Palma. Vi var måske ikke blæst helt bagover – tjenerne virkede stressede og vi ramte nogle uheldige retter. Men meget af det de andre gæster fik serveret så lækkert ud.

Lluis Perez – De smukkeste og lækreste kager. Tarte au citron, mille feuille, gulerodskage… Det hele sirligt dekoreret og meget yndigt.

Apalmademallorca5

La Molienda – Skøn lille café med øens ubetinget bedste kaffe! Og dejlige morgenmadsretter til. Vi kan anbefale at parre en café con leche med deres avocado/æggesandwich.

Apalmademallorca42

Fibonacci – En lille kæde af caféer, der serverer gedigen kaffe og bagværk. Og friskpresset, aromatisk appelsinjuice ej at forglemme.

Apalmademallorca21

Ziva To Go – Trendy vegansk café, der serverer the usual suspects – chiagrød, cashewgurt, glutenfri granola med mandelmælk og diverse juices og kaffer. Meget hyggeligt til en hurtig morgenmad.

Bunker’s – Lækker restaurant, der serverer mad med italiensk, asiatisk og spansk præg. Vi fik virkelig god græskarravioli, gnocchi med jomfruhummer og lasagne med braiseret okse.

Apalmademallorca15

Cream Crew – Sjov lille biks, der bestyres af en eksil-østriger, som bor oppe i de mallorcinske bjerge. Han snakker lidt ligesom Arnold Schwarzenegger og laver virkelig god vegansk is – prøv varianterne med saltet karamel, kokos, vanilje, mint/choko og mango.

RivaReno – Fantastisk is! Kæden findes i mange storbyer rundt omkring i verden, og altså også i Palma. Isen laves frisk hver eneste dag og kun af naturlige råvarer. Prøv “New York”-varianten med pekan og ahornsirup eller måske en kombi af chokoladeis og bananis.

Apalmademallorca38

Apalmademallorca37

Bagel – Dejligt lille sted, som ligger midt i shoppingområdet. Serverer frisklavede bagels med fx falafel og mozzerella/tomat. Har også god kaffe og kage.

Apalmademallorca52

Apalmademallorca54

Patrón Lunares – Hip restaurant med virkelig flotte lokaler. Vi elskede deres “mos-selv-guacamole”, rocket squid (aka kæmpe fallos!) og grillede porrer med æblechutney og peberrodscreme. Mmm!

 

UDFLUGTER

Apalmademallorca51

Apalmademallorca47

Sóller & Port de Sóller
En dejlig dagsudflugt går gennem bjergene ind til den hyggelige landsby Sóller (bus 211 kører dertil fra Palma). I Sóller bør man gå sig en tur, spise chokoladecroissant og drikke kaffe på Forn De Can Frau, kigge butikker og marked og til sidst hoppe på den gamle sporvogn, der kører ned til Port de Sóller. Her kan man bade, kigge på både og spise sig en god frokost eller aftensmad på fx Randemar eller NuNu. Herfra kan man hoppe på 211 tilbage til Palma (busstoppestedet ligger i nr 2 rundkørsel på vej væk fra vandet).

Apalmademallorca8

Katedralen & La Llotja
Måske Mallorcas mest signifikante bygningsværker og helt klart et besøg værd. Begge kan klares på en halv dag, måske med en ispause på RivaReno halvvejs?

Apalmademallorca13

Den hemmelige strand & Porto Pi
Hvis man har mod på en gåtur kan vi anbefale at man går en times tid ud langs havnen fra Palma og ender ved Caló des Grells. Stranden ligger et meget random sted, og markeres ved et enkelt skilt og en trappenedgang. Nedenfor trappen ligger den skønneste lille klippestrand med krystalklart hav. Stranden besøges kun af få lokale (inklusiv et par nudister!), så der er dejligt stille. Når man har fået nok sol kan man søge tilflugt i shoppingcenteret Porto Pi, hvor man kan købe sige noget koldt at drikke og kigge rundt i Zara, H&M, Uterqüe og Mango.

Apalmademallorca28

Strandture: Cala Mayor, Illetes & Cala Contesa
Hvis man hopper på bus nr 3 ved La Rambla i Palma kan man komme ud til nogle lækre sandstrande langs kysten. De er rimelig overrendt om sommeren, så forvent ikke at få stranden for dig selv, men vandet er skønt og sandet fint og hvidt.

 

Apalmademallorca24

Fundació Pilar y Juan Miró
Hvis man befinder sig ved Cala Mayor kan man begive sig stejlt opad i ti minutters tid og så støder man pludselig på et imponerende bygningsværk – nemlig Mirós bolig og et museum over hans værker. Bygningerne er smukke og har hver deres særpræg, og så er Mirós værker jo bare unikke og spændende at kigge på. Man kan evt. slutte af i souvenirbutikken og købe sig en plakat med hjem.

 

SHOPPING

Apalmademallorca66

La Rambla
På Hovedgaden finder man både Loewe, Zara, Uterqüe, H&M og Mango.

Carrer de la Unió
Her ligger en del highend-butikker og to af mine favoritter – spanske Bimba y Lola og franske Maje.

Sidegaderne i og omkring Sant Nicolau
Hernede finder man fx Closed, American Vintage, den fine herretøjsbutik La Principal og sneakerbutikken pasatiempos (hvor Lasse fandt sig et par Adidas NMD, der ellers var udsolgt alle steder!).

Sidegaderne i og omkring Jaume III
Her var vi især ret begejstrede for Gallery Corner, der sælger flotte plakater, fliser og fotografier i rammer. De fleste med lokale motiver, der oser af sommer og middelhavsstemning. Det var i øvrigt muligt at få sendt billederne til Danmark.