Billeddagbog fra Koh Chang #1

koh-chang-50a

koh-chang-9a

koh-chang-31a

koh-chang-27a

koh-chang-33a

koh-chang-19a

koh-chang-2a

koh-chang-36a

koh-chang-69a

koh-chang-66a

koh-chang-77a

Hermed første rejsedagbog fra vores ferie i Thailand. Sammenlignet med tidligere rejseindlæg har vi ikke helt så mange udflugtstips denne gang, da vi stort set kun bevægede os i en radius af fem kilometer fra vores hotel! Det var i den grad tiltrængt at have visket dagsordenen ud for en stund, især med tanke på den romantisk begivenhed, der fandt sted midtvejs på ferien. De ti dage var øremærket til fingerfletteri og ren afslapning :) Undervejs har vi naturligvis knipset en masse billeder af området, som vi deler i et par indlæg over de næste dage.

De første ni overnatninger på ferien tilbragte vi på Sea View Resort and Spa, som til fulde levede op til forventningerne. Hvor mange af de andre hoteller på Koh Chang ligger spredt langs hovedvejen på vestsiden lå vores lidt mere afsides – bygget ind i en klippeskrænt og omgivet af naturpark. Det var det skønneste sted at vågne hver morgen, omgivet af frodig jungle og blikstille hav. Vores værelse (der i øvrigt var større end vores lejlighed derhjemme!) havde den skønneste udsigt ud over bugten og en række små øer. Morgenmaden indtog vi på hotellets Lighthouse Restaurant, der lå øverst på skrænten. Herfra havde vi samme bjergtagende udsigt. Turen derop foregik via en lille kabelbane, der var adskillige minutter om at tøffe op af bjergsiden. Men det gør heldigvis ikke spor, når man ingen to-do’s har på listen. Med andre ord den perfekte base for en badeferie.

Aftenerne tilbragte vi typisk inde i den nærliggende by ved Kai Bae Beach, efter at havde fået et par sundowners nede på stranden. Kai Bae havde et rigtig godt udvalg af restauranter – både thai, indisk, mexicansk, fransk og italiensk. VI fik prøvet lidt af hvert, og heldigvis behøver man langt fra holde sig tilbage, når nu prisniveauet er så lavt. Som jeg tidligere har nævnt i forbindelse med vores Prag-tur, så er det fedt at rejse i lande, hvor leveomkostningerne er så lave, at man kan tillade sig at skeje lidt mere ud. Sammenlagt tror jeg vi har brugt i omegnen af 3500 kr. i løbet af de ti dage. I New York kunne vi sikkert have nærmet os de 15.000! Vi havde også en enkelt dag i nærliggende Lonely Beach, der bar præg af at være backpacker-by. Stranden var ikke nær så fin som ved Kai Bae, og området var i det hele taget lidt mere gritty. Der lå dog et par hyggeligt caféer langs hovedvejen, som vi selvfølgelig tipper om i den miniguide, der udkommer sammen med næste indlæg.

Alt i alt var turen til Koh Chang lige hvad vi trængte til inden det går løs med projekt flytning og renovering derhjemme. Særdeles smukt, afslappende og hyggeligt :)

Afgang til Koh Chang!

TEST

16142235_1369269279792006_6082618086173509109_n

I dag flyver vi endelig, endelig mod varmere himmelstrøg. Nøj, hvor vi glæder os! Kryds lige fingre for, at vi kommer godt derover, ikk? Ingen forsinkelser og maveinfektioner, tak :) Som sædvanligt har vi planlagt en masse indlæg, der udkommer mens vi er afsted. Og så kan det tænkes, at vi lige tjekker ind og siger hej fra palmeskyggen! På denne tur har vi i øvrigt tænkt os at maxe fuldkommen ud på badeferie. Der er skruet helt op for convenience og helt ned for to-do. Det kommer til at gå lige i belønningscenteret! Muligvis vi også kan svinge os op til at lægge en plan for den forestående lejlighedsovertagelse. Det bliver nu også spændende. Forår og sommer som boligejer – yay! Men først; bare tæer i sandet og kold drink i hånden.

Catch you on the flip side!

Tips til Koh Chang?

img_0025

Om mindre end fire uger rejser vi til Thailand – nærmere bestemt øen Koh Chang. Vi har ti dage på resortet Sea View Resort & Spa, og i modsætning til sidste års vinterferie, hvor vi travede San Juan tynd, bliver dette år ren strandferie. Både Lasse og jeg trænger til en omgang “eat-tan-sleep-repeat” ovenpå et lidt turbulent halvår, og heldigvis lader det til at vi har valgt helt rigtigt. Uafhængigt af hinanden har flere af vores venner fortalt at Koh Chang er en skøn ø, og at vores hotel er i en liga for sig. Så der er noget at glæde sig til! Og for Lasse bliver det ovenikøbet første tur i Asien. For mit eget vedkommende er det tolv år siden jeg sidst har været i Thailand – dengang boede min familie og jeg i Bangkok, på Koh Samui og på Koh Phangan. Meget er garanteret sket siden, og Koh Chang har helt sikkert nogle andre ting at byde på, end øerne i den sydlige del af bugten. Jeg glæder mig dog til et gensyn med gæstfriheden, den fantastiske mad og de varme nætter – tre ting, der for mig er indbegrebet af Thailand.

Hvis I skulle ske at ligge inde med gode tips til Koh Chang, så sig endelig til. Både til restauranter, udflugtsmål og hvad man ellers skal vide. Så skal vi gøre vores bedste for at strikke en brugbar guide til øen sammen, når vi er hjemme i lille DK igen.

La Muralla Roja, Calpe

alicante-44a

alicante-51a

alicante-43a

alicante-47a
alicante-38a

alicante-36a

alicante-42a

alicante-01a

På vores netop overståede tur til Spanien stod der først og fremmest ro, gåture og bjerglandskab på programmet. Vi vovede os faktisk kun ind til civilisationen en enkelt dag – men hvilken dag! I løbet af researchfasen til turen var vi faldet over en del artikler om og billeder af Ricardo Bofills magiske arkitektur i kystbyen Calpe, så vi besluttede os hurtigt for at tage dertil, nu hvor vi havde bil til rådighed. Vi kørte fra Casa Leon efter morgenmaden sidste mandag og indledte med en smuk køretur langs kystvejen, som til sidst førte os til Muralla Roja og Xanadu – to af Bofills mest markante værker. Vi parkerede på en gratis p-plads (overfor et supermarked) øverst på skrænten og gik herefter de sidste meter ned til havet. I første omgang blev vi en smule skuffede, fordi bygningerne måske ikke var så bjergtagende på afstand fra landsiden. Men da vi kom tættere på, og først gik rundt inde i Muralla Roja, så forstod vi straks fascinationen med stedet. Bygningen rager op blandt kaktusser og nåletræer som et syret, vidunderligt candyfloss-fatamorgana, og når man bevæger sig indenfor ligner det en krydsning mellem Barbie Dreamhouse og ustwos Monument Valley. Med de lyserøde flader, skarptskårne trapper og grønne beplantninger skulle man næsten tro at Bofill bevidst var gået efter at skabe enhver instagrammers våde drøm, og som I kan se ovenfor fik vi også knipset løs derinde. Man kan simpelthen ikke lade være! Xanadu nøjedes vi med at gå rundt om, men det grønne lejlighedskompleks var bestemt også et kig værd. Det har noget mumitrold-univers over sig, synes jeg. Og så er kassestrukturen, bygningen er bygget op om, også ret sjov at kigge nærmere på.

Efter et par timer med gåtur og fotograferen tog vi igen op til bilen, købte frokost i supermarkedet og kørte tilbage til bjergbyen Bolulla. Alt i alt en virkelig god dag! Turen til Calpe kan varmt anbefales, og især Muralla Roja bør man sætte tid af til, hvis man er farveglad, arkitektur-interesseret eller bare gerne vil have lidt lyserødt guf til Insta! Faktisk er det også muligt at booke sig ind i en af lejlighederne i komplekset gennem booking.com og airbnb, hvis man har mod på det ultimative La Vie en rose – eller La vida en rosa, for nu at blive i det spanske.

Turen går til Alicante med Eliza was here #2

alicante-41a

alicante-30a

alicante-7a

alicante-61a

alicante-59a

alicante-31a

alicante-16a

alicante-2a

alicante-12a

ekstra

alicante-43a

Sponsoreret indlæg

I onsdags vendte vi snuderne hjemad efter seks dejlige døgn i Spanien med Eliza was here, og nu tænker vi, at det er på tide at få nedfældet nogle af de tanker, vi har gjort os undervejs om området og de oplevelser, der har gjort indtryk. Spanien er jo ikke ligefrem ukendt territorium, og alligevel kan man gå ret meget på røven over, hvad landet gemmer på. Selv når man har krydset destinationer som Madrid, Barcelona, Malaga, Alicante, Mallorca, Murcia og De Canariske Øer af listen – hvilket var tilfældet hos os.

alicante-6a

Finca el Tossal

Landet er jo enormt stort, og efter de første 50 kilometer bag rettet fra Alicante lufthavn har man både set hav, bjerge, ørken, landsbyer og højhuse. Sidstnævnte forblev dog en fjern silhouet i horisonten, da vores rute først og fremmest ledte os en tur i bjergene – nærmere bestemt Bolulla. Her ventede først tre døgn på skønne Finca el Tossal, som vi fortalte en smule om i forrige indlæg. Og hold nu op, hvor levede stedet op til sit ry. Det er uden sammenligning et af de hyggeligste BnBs, vi har boet på. Tænk at vågne i en himmelseng hver morgen med udsigt til bjerge og appelsinlunde, der lige så stille farves pink af solopgangen, og tilmed kunne nyde solnedgangen udover selvsamme landskab fra badekarret, der ligger i åben forbindelse med resten af værelset. I de øjeblikke snakkede Lasse og jeg ret meget om, hvor heldige vi i grunden var! Og den snak forstummede aldrig rigtigt, for hver dag bød faktisk på noget ekstraordinært, som har brændt sig fast på nethinden. Minder af den helt gode slags :) Fx om at plukke friske, modne appelsiner hver dag og glædeligt konstatere, at de smager afsindigt meget bedre end dem, vi kan købe herhjemme, som tit er så sure, at man ikke kan smile i flere dage efter at have sat én til livs. Samme appelsiner fik vi serveret som friskpresset juice hver morgen sammen med overdådigt morgenbord bestående af æg, hjemmebag, manchego, serrano, tomatsalat og selvfølgelig op til flere kopper café con leche. Frokosten hentede vi i søvnige, men hyggelige Bolulla og satte til livs “hjemme” på terrassen. Finca el Tossal tilbyder, udover morgenmad, hver aften fire retters menu (til 28 euro per person), og da stedet ligger ret afsides valgte vi at benytte os af tilbuddet alle tre dage, hvilket vi bestemt ikke fortrød. Vi fik sindssygt lækre retter, hvor lokale råvarer og simplicitet gik igen. Aubergine i hvidløg, frisk pasta med oliven, aborre med confiteret citron, chokolademousse med rødvinsreduktion og en masse andet godt. Man kan vist roligt sige, at vi blev en smule forelskede i stedet og den gæstfrihed, det tyske par, der driver stedet, udviste os.

alicante-56a

Casa Leon

Efter tredjedagen tog vi afsked med himmelsengen og katten Skippy, for at køre videre til Casa Leon, hvor vi skulle tilbringe de næste to dage. Turen derover tog lige nøjagtigt 15 minutter, da vi blot skulle gennem Bollula og op ad modsatte bjergskråning, før vi nåede den funkis-agtige B’n’B. Lige til at overskue – men rimelig meget med tungen lige munden.. de spanske bjergveje er ikke for sarte bilister! Belgierne Tom og Ilse, der ejer Casa Leon, tog venligt imod os og sørgede for, at vi havde en supergodt ophold. Blandt andet agerede de vejhjælp en enkelt gang, og kom med suppe søndag aften, hvor vi kunne konstatere, at alle supermarkeder og restauranter i området var lukkede.. dumme danskere! Selve Casa’en havde et moderne og næsten nordisk udtryk, og på den måde var det en anderledes oplevelse end Finca’en, men heldigvis lige så lækker. Bjergudsigten blev vendt 90 grader, og vi vågnede nu til en virkelig spektakulær udsigt ud over Middelhavet og den flotte infinity pool. Igen stod den på god, hjemmelavet morgenmad og en masse daseri i solen. Efter første overnatning på stedet tog vi også på udflugt til Calpe, hvor vi blandt andet udforskede det vilde Muralla Roja – men mere om det i et seperat indlæg :) Endnu en gåtur til Bolulla blev det også til, hvor vi spiste god og billig tapas på Bar L’Era, inden vi igen traskede op ad kategori 5-stigningen for at se håndbold på værelset.

alicante-58a

Posada la Venteta

På sidstedagen fik vi os en god snak med Ilse og Tom, pakkede sammen og kørte mod landsbyen Aigües, hvor vores sidste B’n’B lå. Desværre havde vi ikke lige så god tid på Posada La Venteta, som på de to andre hoteller, så det blev til en enkelt gåtur i området og så ellers hygge i vores lille hytte. Ved 15-tiden bankede det på døren, og udenfor stod ejeren af La Venteta med bakken, I kan se på ét af billederne ovenover. Det var simpelthen så fint og lige hvad vi trængte til ovenpå køreturen. Så igen en rigtig god oplevelse, og igen et helt tredje slags hotel, der havde en mere shabby chic/sommerhus-præget stil end de to foregående.

Fælles for alle tre B’n’Bs er, at vi har følt os meget velkomne. Det er tydeligt, at ejerne har indrettet hver deres hotel som et personligt frirum, og dét, at de også selv bor på stederne, giver dem en rar mi casa es su casa-stemning. Derudover har omgivelserne været i særklasse, måske især i Bolulla. Lasse og jeg tager ofte på storby-ture, hvor alt er indenfor rækkevidde hele tiden, men at give det i bytte for stjerneklare nætter, stilhed og de smukkeste landskaber indimellem er helt sikkert ikke dumt. Og så har man heldigvis bilen, hvis det bliver for meget (eller for lidt) af det gode. På den måde giver konceptet bag Eliza was here rigtig meget mening. Man kunne spørge sig selv: er det ikke “bare” endnu en pakkerejseudbyder? Og jo, det er det på sin vis, men det er også meget mere end det, når man går på opdagelse på destinationerne og mærker hotelejernes ambition for at gøre Eliza-oplevelsen så god som mulig. Eliza was here opererer også med sloganet “Når alle andre drejer til højre, drejer Eliza til venstre”, og det må siges at holde stik. Måske ville jeg ovenikøbet sige skarpt til højre, med tanke på nogle af de hårnålesving, vi svang Peugeoten rundt i! Køreturene tager man dog gerne, når man ser hvad der venter for enden af den knap så slagne vej.

Ville vi rejse med Eliza was here igen? Ja, det ville vi uden tvivl. Særligt på grund af deres udvalg af hoteller. Og så forestiller vi os, at der er mange, der vil synes at deres pakkeløsning, hvor flybilletter, billeje (med nul selvrisiko) og hotel altid er inkluderet, er en dejlig let måde at bestille ferie på. Det synes vi i hvert fald. Og så behøver pakkerejse jo ikke nødvendigvis rime på charter, hvilket vi forhåbentlig har fået skildret med vores dagbog fra turen. Der er masser af skønne destinationer a la disse, der venter på at blive opdaget. Hvis vi skulle afsted igen, gad vi godt udforske enten Sicilien eller Portugal. Her kunne jeg da godt side og drikke hvidvin til sommer. Eller her ;)