Tips Archives - Page 2 of 112 - Sidsel & Lasse

10 smukke kjoler til bryllupsgæsten

30716754_10160240356880564_8879957051845902336_n

fest-kjoler-til-bryllup

1: H&M 2: &Other Stories 3: H&M 4: &Other Stories 5: Ganni 6: Ganni 7: Zara 8: Mango 9: Stine Goya 10: Mango

Skal du til et bryllup i løbet af sommeren? Så har du heldet med dig! Det vrimler nemlig med fine kjoler i sommerkollektionerne i år. Blomster, flagrende skørter, slå-om-silhuetter, silke og pasteller er blot nogle af de tendenser, der går igen hos virkelig mange brands. Og de feminine, romantiske kjoler er som skabt til sommerbryllupper med dans, bobler og kærlighed i luften. Lasse og jeg var selv til et dejligt bryllup i lørdags, hvor der var rigtig mange fine kjoler i blandt. Masser af flæser, blomsterprint og lækre farver. Selv havde jeg denne kjole med gult blomsterprint fra Ganni på, som jeg synes har en virkelig flatterende silhouette.

Når det kommer til bryllupper, er der jo en hel del traditioner, man kan vælge at holde i hævd – herunder også når det kommer til påklædning. Personligt kan jeg dog ikke hidse mig op over, at nogle gæster bryder med traditionerne hvad deres outfit angår – så længe du går udenom kridhvide kjoler som kvinde (med mindre invitationerne foreskriver noget andet), så burde du være home free. Og så er der det med kjolelængde. Er du inviteret til Black Tie Dinner vil der ofte være en forventning om, at du som kvinde møder op i en lang kjole, men igen oplever jeg, at formalitetsniveauet til danske fester er skruet knap så meget i vejret, som det kan være til amerikanske og engelske fester, og at man derfor også kan vælge lidt mere frit. Om gæsten er mest til korte eller lange kjoler er jo også en smags sag. Jeg er selv rigtig glad for de lange af slagsen – så kommer min 179 cm lange krop mest til sin ret! Og hvor tit har man ellers mulighed for at iføre sig maxikjole og hæle uden at føle sig overdressed? Men pejlemærket for kjolejagten må dog først og fremmest være, at man føler sig tilpas i det skrud, man har valgt.

Ovenfor har jeg givet mit bud på ti kjoler, der vil gøre sig godt til et sommerbryllup. De fleste af dem ligger på et ret fornuftigt prisleje – især hvis man vælger en kjole, der også kan bruges efterfølgende. Fx dressed down med et par sneakers og en sweatshirt over. Det er i hvert tilfælde ofte sådan, jeg sørger for at holde rotation i mine kjoler, når det er hverdag. I collagen er mange af de gængse highstreet-kæder repræsenteret, men faktisk er der også en håndfuld brands, der er særligt gode til det med kjolerne, men som desværre ikke forhandles så mange steder herhjemme. Et af de brands er australske Faithfull the Brand, som laver virkelig fine, sommerlige kjoler i lette materialer. Asos har bl.a. et lille udvalg. Og hvis I tilfældigvis lægger vejen forbi en større, amerikansk by inden længe eller blot ikke har noget imod at betale told, så laver Reformation også dødlækre kjoler. Jeg købte selv en slå-om-kjole derfra, da Lasse og jeg var i New York, og den har jeg simpelthen været så glad for. At brandet ovenikøbet har en bæredygtig profil er bare endnu et plus i min bog.

Jeg håber, I kan bruge mine kjole-tips – kom gerne med jeres egne, hvis der er et brand, jeg har overset :)

Helt ny(renoveret) Paw sko butik i Aarhus

Reklame for Paw Sko

paw-sko-aarhus-12a

Jeg prøver sneakers i det nye, lille lounge-område i herreafdelingen.

paw-sko-aarhus-3a

Social media-bar, hvor du kan hoppe på wifi og få ladet telefonen op.

paw-sko-aarhus-6a

Den nye facede og meget mere inviterende og luftige indgang.

paw-sko-aarhus-1a

paw-sko-aarhus-10a

paw-sko-aarhus-11a

Mit udvalg af sneakers til højre, gratis kaffe til venstre.

Jeg synes, det er fedt, når butikkerne i Aarhus gør noget ud af indretningen, mulighederne i butikken og i det hele taget giver kunderne en grund til at besøge deres butik. Sådan er det i Paw sko, og med deres nyrenoverede butik er der kun endnu mere grund til at tage et kig forbi.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi sjældnere end tidligere går i sko- og tøjbutikker. Primært fordi udvalget og priserne er meget gode online. Men det kan altså bare noget at shoppe i en fysisk butik, og det er ikke kun det, at du får dit køb med i hånden med det samme. Det er også den service og helhedsoplevelse det er, at shoppe i en rigtig butik, hvor kvalificerede ansatte står klar til at hjælpe.

Nu har Paw sko så fået renoveret deres butik på Strøget i Aarhus, og udover at få et gevaldigt (og nok også lidt tiltrængt) løft på selve udtrykket i butikken, er der kommet en masse nye, seje features! Blandt andet en social media-bar, hvor du kan få ladet telefonen op og hoppe på wifi’en, mens din bedre halvdel kigger på sko. Lige ved siden af den finder du en lille kaffebar, hvor du kan lave dig en lækker kop kaffe, mens du venter. Derudover er butikken blevet meget større med højere til loftet og mere luft mellem hylderne, hvilket giver et kæmpe løft. Udvalget er stadig lige så glimrende, som det var før renoveringen, og jeg fandt mig selvfølgelig et par sko, der skulle med hjem. Nu har foråret jo endelig indfundet sig (tror det er tredje gang, vi har skrevet det på bloggen i år, men denne gang tror jeg virkelig på det). Det var ganske oplagt at hoppe i et par friske sneakers, der kan give lidt kant til mine mere basic forårs-outfits, der ofte bare består af t-shirt og jeans eller habitbukser. Valget faldt på et par retro-sneakers fra Adidas i ruskind. Køber du dem i åbningsdagene, kan du få dem til kun 424 kroner, da du kan spare 20% på alle sko på udvalgte dage :)

Vil du selv se den nye butik, holder Paw sko åbningsfest d. 25-29 april med en masse konkurrencer både på Facebook og Instagram på @pawskoaarhus @gaborshopaarhus samt forskellige rabatter og tilbud. D. 25 og 26 holder de ekstra længe åbent (kl. 10-20) og ellers er der åbent hele weekenden. Så kan jeg næsten heller ikke komme med flere argumenter for at kigge forbi Paw sko på strøget i Aarhus ;)

God takeaway, når du får gæster

Reklame for Just Eat

Efter vi er flyttet til vores dejlige, store lejlighed har vi også haft lyst til at have gæster på besøg langt oftere end det var tilfældet i den gamle lejlighed. Vi har dog stadig ret travlt, så når vi inviterer gæster på besøg, er vi blevet forfaldne til at bestille noget takeaway til deling blandt os og gæsterne. Det fungerer bare så godt, og så er det også lidt nemmere i forhold til opvasken. Så kan man koncentrere sig om at være vært ;) Nedenunder tipper vi til tre gode steder, hvor du kan bestille delevenlig mad til dig og dine gæster.

fratelli-just-eat

Fratelli

Fratelli er og bliver ét af vores yndlingspizzeriaer på Trøjborg (eller bare i Aarhus, faktisk). Men de laver ikke kun gode pizze, de laver også en rigtig lækker omgang antipasti. Vi har flere gange bestilt deres bresaola, antipasto misti og en enkelt pizza, hvor vi så selv har spædet lidt brød, oliven og en simpel salat til. Rigtig lækker og nem gæstemad!

nord-gourmet-food-just-eat

NORD Gourmet

Hos NORD specialiserer de sig i urban gourmet food, og det er muligt at bestille en Gourmet-pose, hvor du får en masse forskellige nordiske tapas, som nemt kan deles mellem dig og dine gæster. Der er blandt andet ost, laksesalat, kartofler, okseinderlår, rugbrødcrunch, grønt, mandler, kage og meget mere. Der følger også små bambusbåde med, så du let kan anrette de forskellige retter til gæsterne. Smart!

athena-aarhus-just-eat

Restaurant Athena

Græsk er godt! Det er dog ikke fordi, der er overvældende mange græske restauranter i Aarhus. Én af dem, der gør det godt er Athena i Aarhus, og har du lyst til nogle græske deleretter til gæstemiddagen, kan de sagtens komme herfra. Prøv deres pikilia, som er en blanding af forskellige græske specialiteter. Du kan også selv bestille de enkelte retter og sammensætte aftenens menu på den måde. Husk at få noget den gode tzatziki med ;)

Gratis co-working space på Comwell Aarhus

comwell7

comwell8

comwell5

comwell3

comwell4

comwell1

I vil sikkert være nogle stykker, der allerede har set denne nyhed i JP og på Aarhus Update, men i mandags bevægede jeg mig selv ned på Comwell for at få syn for sagen. Hotellet har nemlig slået dørene op for et gratis coworking space, og hvis der er noget, jeg kommer til at få brug for fremadrettet, så er det en base, hvor jeg kan fordybe mig og få den work vibe, som jeg bare må konstatere er sindsygt afgørende for, om jeg får noget fra hånden eller ej. Det er lige før jeg bare skal have den i placebo-udgave – så længe der sidder et menneske overfor mig med snuden i en laptop eller bog, føler jeg mig forpligtet til at gøre det samme! Og lige præcis den stemning kan jeg få på Comwell, og så endda ganske gratis.

Vi har før skrevet om Comwell som led i et samarbejde, hvor vi tog en lille staycation og boede på et af hotellets lækre værelser. Allerede dengang var vi begejstrede for stemningen på hotellet og rummenes indretning, der er milevidt fra den altmodische stil, man ellers tit møder på større hoteller her i Danmark. Den stil er heldigvis ført videre i det nye koncept. En del af hotellets lobby på omkring 100 kvm er nu blevet omdannet til åbent kontor. Området er fordelt på tre rum og har plads til omkring 50 gæster, som både kan benytte sig af langbord og enkeltmandsborde samt loungeområde med bløde stole. Der sad seks-syv personer, da jeg var forbi. Kontorlandskabet er indrettet med HAY-møbler, hvilket giver en rar, moderne og lidt mere uformel stemning. Herudover er der sørget for fornødenhederne: (hurtig!) wifi, kaffe, te og vand samt lidt blade og bøger, hvis man får brug for at overspringshandle en smule. Frokost kan købes i restauranten ved siden af, hvis sulten melder sig.

Med andre ord er stedet perfekt til til iværksætterens/freelancerens/bloggerens/den studerendes behov, og dermed også mine :) Jeg har simpelthen brug for at komme væk fra vores lejlighed i hvert fald et par gange om ugen. Selvom den er meget rar og hyggelig, og jeg kan brygge god kaffe i mit køkken, så repræsenterer den også en konstant to-do-liste i form af en fyldt vasketøjskurv, nullermænd i hjørnerne eller et køleskab med madvarer, der kalder på at blive kokkereret om til aftensmad. Og fristelsen til at lægge sig i dobbeltsengen eller på sofaen er der også. Derfor bliver det rart fremover at kunne tage macbook’en under armen og have et par forskellige kontor-muligheder på hånden. Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge lokalerne hos Comwell i den kommende tid – forhåbentlig kan jeg lokke nogle af de andre selvstændige i mit netværk med derned også :) Flere tiltag af den slags, tak!

Julegaveidéer til manden hos Legends

Sponsoreret af Legends

legends-aarhus

Kasket til 250 kr. (findes i flere farver)

legends-aarhus-2a

legends-aarhus2

Sneakers til 800 kroner (findes i flere farver) og skjorte til 600 kroner.

legends-aarhus-1a

Pung (findes i flere farver) til 250 kroner, solbriller til 500 kroner (findes i flere farver), taske til 600 kroner.

Julen står for døren, og de danske kvinder skal igen igen til at bøvle med at finde på nogle gaver til deres mænd, brøde, kærester og fædre. Sidsel og jeg giver ikke hinanden julegaver i år, men det betyder jo ikke, at jeg ikke godt kan give lidt inspiration videre alligevel :)

Herrebrandet Legends har for ikke ret længe siden åbnet butik i Aarhus – nærmere bestemt i Klostergade 1, 8000 Aarhus C. Er du ude at shoppe julegaver til manden/mændene (uden at det skal lyde forkert, haha) i dit liv, synes jeg bestemt, du skal slå et smut forbi Legends. Der er masser af gode bud på julegaver, der kan bruges af enhver mand og som ikke koster en halv bondegård. Har du mere end 500-600 kroner at bruge på din gave, findes der også masser af seje støvler og lækkert overtøj, der stadig ligger i en ganske rimelig prisklasse. Derudover har butikken en masse lækre hudplejeprodukter, magasiner, bøger og andet kræs til manden.

God juleshopping!