Fashion Unit launch

D. 1 juni lanceres Fashion Unit, som er en blogplatform, der samler nogle af de mest interessante moderelaterede nyheder fra en række Aarhus-bloggere. Sidsel og jeg er hoppet ombord på projektet, som også indbærer samarbejder med Headstart Fashion, Wave Aarhus Fashion Movement og Aarhus nye modemagasin Note Magazine.

Vi er rigtig spændte på at se, hvad samarbejdet kommer til at byde på. Den overordnede plan for Headstart Fashion er at udvikle Aarhus som modeby, hvilket vi selvfølgelig synes er en rigtig god idé. Hvis I vil holde jer opdateret på nyheder og posts fra Fashion Unit kan I følge siden på Facebook HER. Vi håber, I vil tage godt imod projektet! I kan også lige smutte forbi siden og tjekke de bloggere, der ind til videre et tilknyttet projektet HER.

Vi sælger ud til Flagstang Loppemarked!

Både Lasse og jeg har kylet en masse lækkert kluns i poser og på lørdag d. 3/5 står jeg klar til Flagstang Loppemarked og sælger ud :) Det er en særlig udgave af loppemarkedet, som er spiced up med musik, koncerter, mad og lækre boder i anledning af SPOT. Hvis I alligevel skal ud og høre noget musik eller bare kunne tænke jer en hyggelig weekendbeskæftigelse, så kom forbi markedet, hvor der altid er gode fund at gøre sig! Det hele finder sted kl. 12-17 på Officerspladsen mellem Aros og Ridehuset. Husk kontanter!!

Works Unltd re-opening

billede fra denimhunters

I overmorgen, fredag, holder Works Unltd genåbningsfest. Butikken har længe ligget i Guldsmedgade i Århus, men flytter nu til Rosensgade. På fredag fra kl. 14 vil der være bajere og bobler til dem, der møder op til genåbningsfest på den nye adresse, Rosensgade 34.

Derudover holder de stadig et stort udsalg, da der skal ryddes ud i kollektionerne for at gøre plads til nyt. Works Unltd gennemgår nemlig snart en transformation, der ifølge deres egne ord formentlig vil blive det eneste af sin slags i Danmark. Spændende!