sony nex-5 review – Sidsel & Lasse

sony nex-5 review

Jeg må hellere lige starte med at sige at jeg på ingen måde er ekspert i kameraer eller i at fotografere, bare lige for at få det på det rene. Anmeldelsen af kameraet er bare min oplevelse af det som nybegynder på fotografiområdet. Så håber jeg ikke der sidder nogle proffer derude og rynker på næsen ;)

Som trend-scout for H&M under dette års Roskilde Festival fik jeg udleveret et hybridkamera, som jeg fik lov at beholde. Det var et Sony Nex-5, som jeg er blevet rigtig glad for (og ikke kun fordi det var gratis!). Et hybridkamera er kort fortalt huset fra et ‘normalt’ digitalkamera og objektivet fra et spejlreflekskamera. Dette gør at man får et mere kompakt og handy kamera, der tager lige så gode billeder som et spejlreflekskamera. Du kan se specifikationerne for Sony Nex-5 her.

Det har alle de muligheder vores gamle kamera (Canon EOS 450D) havde, og ud over det kan det også optage videoer i HD, hvilket jeg glæder mig til at eksperimentere lidt med. Det er også muligt at udskifte objektiverne på kameraet, hvis man gerne vil zoome lidt eller tage makrobilleder. Skærmen er ret stor og tydelig, og den kan vippes ud og lidt rundt, hvis man skal tage billeder eller film i en speciel vinkel.

Der er ret få knapper på selve kameraet og sammen med en meget overskuelig menu gør det kameraet ret brugervenligt og let at finde ud af. Alt i alt synes jeg det er et virkelig fint begynderkamera, der tager gode billeder og er let at gå til. Nu håber jeg ikke jeg brænder nallerne, når jeg siger at man næsten lige så godt kunne købe dette kamera som man kunne købe f.eks et Canon EOS 550D, men jeg kun se fordele ved kameraet fra Sony. Måske tænker man ikke så meget over det til at starte med, men i længden kan man godt blive træt af at et normalt spejlreflekskamera fylder så meget, som det gør. Der er Nex-5 lidt lettere at håndtere, synes jeg.

My review of the Sony Nex-5 hybrid camera, which I was given as trend-scout at this year’s Roskilde Festival. All in all a very nice and handy camera, that has all the features of a regular SLR, but smaller. And with HD-video! Definitely recommendable!

Skriv en kommentar

  • Jeg havde også mulighed for at teste Sony Nex-5 på Roskilde, det spiller sq! Selvfølgelig vil proff’erne nok finde mangler ift. high-end spejlrefleks, men jeg er overbevist!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jeg er godt nok også ret glad for det. Men selvfølgelig kan man sagtens få det meget bedre, hvis man betaler mere ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser ud til at være super fedt, tænk, at du fik det gratis! lucky man!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Jeg tager også billeder med mit Sony NEX-5 og jeg anbefaler det til alle jeg kender! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christoffer

      Har du en blog Kia, så man kan nogle af de billeder du har taget med dit NEX – 5 :-)?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tror ikke helt jeg forstår dit spørgsmål? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også kigget på NEX-5 og NEX-3 rigtig mange gange og for sa… det er nogle lækre herrer, men jeg tror man har lidt flere fordele i et spejlrefleks ifh. til den manuelle indstilling? På spejlrefleks-kameraet kan man indstille lukketid og blænde og skabe den der lækre udhvisket baggrund, men kan man det på NEX-5? Er der mulighed for at lege med det eller er det mere end auto-indstilling man kører på? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Der er selvfølgelig også mulighed for at indstille blænde, lukketid, ISO og alt det på NEX-5 :) Der er fuldstændig de samme indstillger, som der er på et spejlreflekskamera + makroindstilling. Så du kan også lave effekten med sløret baggrund ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så kan jeg kun se en fordel i at købe et NEX-5 eller 3 i forhold til et spejlrefleks! Tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er rigtig glad for du fik lavet en lille anmeldelse, er også igang med at investere i et kamera. Jeg har tænkt mig at købe et Olympus xz-1, som dog ikke er et hybrid eller spejlrefleks. Jeg har slet ikke tænkt mig at tage landskabsbilleder og jeg er en begynder der ikke har tænkt mig at investere i diverse linser. Men mest skal tage streetstyle og eventbilleder. Som du siger, kommer det meget an på hvad man skal bruge kameraet til, for hvilket man vælger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ud fra hvad jeg kan læse mig til virker det også som et rigtig godt kamera! Det har sådan set også et objektiv fra et spejlreflekskamera, og kan vist også optage i HD. Så du er ikke helt galt på den :) Så er det jo også noget billigere end f.eks NEX-5.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morten

    Fedt indlæg! Det lyder da som et lækkert kamera.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har også købt det for nogle måneder siden – netop fordi jeg tror, jeg ville blive træt af det store spejlrefleks. Har stadig en del gråzoner, men synes også generelt, det tager ret gode billeder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hvilket gråzoner mener du? Altså mangler, eller bare ting du ikke har fundet ud af hvordan man gør endnu? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh.. Det kamera der! Det er cool – elsker at det ser sådan lidt oldschool ud :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina K

    Yes.. har bare ventet og ventet på at du skulle skrive om det kamera :-) og det lyder som om kameraet dækker alle mine behov! wiie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det dækker i hvert fald mine behov ganske fint! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *